Oplev hovedstaden: Kender du egentlig København?
SPONSORERET indhold

København: Oplev 5 steder du ikke kender

"Vores hovedstads beskedne størrelse er for mig noget helt særligt. Det er vidunderligt, at jeg kan se den blå himmel uden at få hold i nakken. Giv dig selv tid til at dyrke de gamle bygningers fantastiske udsmykninger," siger Christel Mayland Jensen

Af:: Louise Thorsted Foto: fotolia og private
17. nov. 2012 | Livsstil | ALT for damerne

Hæld te i koppen
Atmosfæren og stemningen, som rammer mig, når jeg træder ind over dørtærsklen til Perchs The, er en stor del af grunden til, at jeg køber min te her. Og hvad mange måske ikke ved, så kan man også nyde sin te (og kage) oppe på 1.sal i deres Tearoom
Perchs.dk (også online salg)
Perchstearoom.dk, Kronprinsensgade 5, 1.sal


Få vind i håret
Hop op på din cykel, dit skateboard eller dine rulleskøjter og kør så langt ud på Refshaleøen, du næsten kan komme. Forbi det gamle BW og Lynettens sejlklub helt ud til, hvor suset fra de store vindmøller kan høres og mærkes. Her kravlede jeg en sommerdag over stengærdet og tog mig en dukkert, det var fantastisk. København bliver så stille, og alt ånder idyl set herude fra.
Refshaleoen.dk


Fold ørerne ud
Jeg spillede håndbold hele min ungdom og tilbragte alle søndage i sportshaller. I 1997 brækkede jeg ryggen og fandt et helt andet slags pusterum i Kastelskirken, hvor de gratis søndagskoncerter varmt kan anbefales, særlig efter en lang og frisk cykeltur.
Kastelskirken.dk, Kastellet 15


Varm kroppen igennem
"Don't panic it's organic!", siger Soupanatural selv om deres økologiske suppe, som er byens bedste. De har flere steder rundt i byen, mit favoritsted er dog kælderen i Sankt Peder Stræde med dens hyggelige små kroge og den intense puls fra Pisserenden, der sætter stemningen, sommer som vinter.

Soupanatural.dk, Sankt Peders Stræde 31, Guldbergsgade 7a, Kbh. N, Holmbladsgade 71


Vær kreativ
Vores lille butik Kolonihaven er mit yndlingssted i byen. Her sidder jeg sammen med min veninde fra studietiden og syr unikt tøj og løser tekstile opgaver omgivet af sjove gamle retro-ting. Det er også her, vi holder onsdagsstrikkecafe hver anden uge. Kolonihaven er ikke blot en butik for mig, det er mit arbejde, mit barn og inspiration.

Kolonihaven.com, Skoubogade 5


Tilmeld dig ALT for damernes nyhedbrev her