Sarah Grünewald

Sådan fejrer vi foråret: Sarah Grünewald

Model og tv-vært Sarah Grünewald ser frem til ture i skoven på hesteryg, friske krydderier fra sin københavner-urtehave og at at rejse med bedsteveninden til det solrige Mexico.

ALT for damerne undersøger: Sådan fejrer vi foråret!

Hvad glæder du dig til ved foråret?

− Jeg glæder mig til at pakke min kuffert og for andet år i træk drage til Playa del Carmen i Mexico i starten af april med min bedste veninde. Vi arbejder begge hårdt, og synes, at vi fortjener afslapning, ro og for Guds skyld en kulør til de nye forårskollektioner man skal have på, når man kommer hjem.

Hvad betyder foråret for dig?

− Foråret for mig betyder duften og synet af blomster og træer, der springer ud, og når det er sagt, betyder det en tur på apoteket for at hente lager af allergipræparater.

Derudover betyder det, at sommeren er på vej med lyse nætter, friske krydderier i form af min københavner-urtehave, jeg hvert år hygger mig med at lave i april, og som jeg nyder med min mand, Lars, på vores terrasse sammen med hans gode bøffer på grillen.

Opskrift med krydderurter: Granatæblesalat med valnødder

Har du nogen forårstraditioner?  

− Når skoven springer ud, er der ikke noget federe for mig end at nyde den på hesteryg. Lis Bondes hesteudlejning ved Hillerød åbner hvert forår, og der tager jeg med min kæreste ud og låner to islandske heste, og så rider vi rundt en time alene i skoven og nyder hinanden og naturen. DET er forår for mig i Danmark.

Hvad skal du anskaffe dig til din garderobe dette forår?

− Jeg skal have mig et par Isabel Marant-sneakers i multifarve. Og så har Ganni lavet en lækker forårskollektion som jeg også skal have lidt fra. Og selvfølgelig Best Behaviors afslappede stil skal jeg slange mig i dette forår. Alt sammen pimpet med smykker fra Nelly.com.

Se også: 15 farverige forårs-sneakers

Hvordan påvirker foråret din sundhed?

− Jeg er for doven til at lave frisk juice om vinteren, og ender altid med en kop te, så nu hvor man har lyst til frisk kold juice, fordi vejret invitere til det, får jeg massere af vitaminer hjemme brygget på min juicemaskine. Der bliver også skruet op for træningen her i foråret, for hvad er en påskefrokost uden hele svineriet? Og det forsvinder jo ikke af sig selv igen.

Hvor er foråret smukkest?

− Foråret er smukkest fra min terrasse sammen med min mor, et glas koldt hvidvin, et ALT for damerne og en god plade på anlægget!!! Eller hos mine forældre på Falster, hvor man er omringet af fine dekorationer, som min mor hvert år laver i anledningen af foråret og de fine nye farver.

Her har du set Sarah før

Du kender sikkert Sarahs ansigt fra et utal af ALT for damerne-forsider, hvor hun har poseret som model. Muligvis har du også set hende i storfilmen ”Drich”, hvor hun spiler Kjeld Petersens kone, Vicky. Dette forår kan Sarah opleves som deltager i Zulu Kvægræs og som vært på Zulus store datingshow, begge på TV2 Zulu.