Når 56-årige Sissel Kyrkjebø først går i gang med et nyt projekt, gør hun det aldrig halvhjertet. Alligevel er der få idéer, sangstjernen har båret med sig så længe og så nært, som det at lave et album med vuggeviser. Og nu er det her endelig: En stille og varm plade for børn fra nul til tre år, samt en sangbog, der blev til nærmest over natten!
– Jeg ville gerne have, at det skulle lyde, som om jeg sad på børneværelset og sang. At det skulle være helt nært. Ikke noget stort orkester, ingen facade. Bare stemmen, den ro, jeg sang mine egne børn i søvn med, beskriver hun.
Allerede da Sissel Kyrkjebø fik sit første barn, Ingrid, for 29 år siden, plantede en af de kvinder, hun var i mødregruppe med, en idé i hende.
– En af de andre mødre sagde: "Kan du ikke indspille et vuggevise-album? Jeg kan ikke synge, men jeg ville ønske, mit barn kunne falde i søvn til din stemme." Jeg blev lidt forlegen dengang, men har aldrig sluppet tanken.
At projektet blev en realitet netop nu, hænger sammen med, at Sissel Kyrkjebø har fået en ny rolle i livet, hun er nemlig blevet bonusbedstemor.
– Da jeg fik bonusbørnebørn, følte jeg pludselig: Nu må jeg gøre det. Nu skal disse sange ud i verden. Man ved jo aldrig, hvor længe stemmen holder, og tanken om at børnebørnene skal falde i søvn til min stemme, er meget hyggelig.
Hun har selvfølgelig testet sangene på den lille.
– Det virker! Altså … Ikke hvis barnet har feber og kolik. Da er det kun mor og far, der gælder. Da hjælper det ikke, at bonusbedstemor kommer og synger, smågriner hun.
Stemmen som tryghed
Mange småbørnsforældre frygter, at de "synger for dårligt". Det ryster Sissel Kyrkjebø bare på hovedet af.
– Det skal du bare glemme, siger hun med et smil og fortsætter:
– For dit barn er din stemme den smukkeste stemme i verden. Vuggesang handler om tryghed, ro og det at være der. Ikke om teknik.
Hun minder os om noget smukt:
– Når du synger for et spædbarn, hjælper du faktisk hjernens udvikling. Det er ikke bare en sang, det fremmer sproget og det kognitive. Det er hjernestimulering og nærhed i samme pakke.
Arbejder med ægtemanden
Udover den nye plade "Vuggesanger", har hun også udgivet en sangbog med samme navn. Den blev til ved en pludselig indskydelse.
– Jeg vågnede en morgen og følte: "Vi må lave en bog! Det er ikke nok bare at være en plade".
Sammen med sin mand Ernst Ravnaas, som har en lang karriere som advokat bag sig, skrev hun tekster til både små og store læsere.
– Det var måske ikke det, jeg havde set for mig, vi skulle lave sammen, men gud, hvor har det været sjovt.
Ernst Ravnaas har også bidraget til otte af lydsporene på pladen.
Gunvor Rasmussen står bag illustrationerne i bogen, som Sissel Kyrkjebø omtaler som "jordnære og følsomme".
– Det giver plads til samtaler og små historier, når barnet bliver større. Det bliver en lille kulturarv, man kan tage med videre.
På juleturné
Sissel Kyrkjebøs årlige juleturné er godt i gang, og for første gang har hun med sig en gæsteartist, svenske John Martin Bengtsson.
– Han er en fantastisk musicalartist, og vi har arbejdet sammen flere gange i Finland. Det er utroligt dejligt at dele scenen med ham.
Julemusik er Sissel Kyrkjebøs passion, og hun elsker at se, hvordan traditionerne glider over landegrænser.
– Danmark og Norge har meget til fælles i den gamle traditionelle musik, mens Sverige har sit eget spor. Pludselig hører du en sang, som alle svenskere kender, men som ingen i Norge har hørt. Jeg elsker sådan noget.
For Sissel Kyrkjebø begynder julen først, når hun kommer hjem efter turnéen, gerne tæt på lillejuleaften.
– Så er det pinnekød (en traditionel ret, man spiser til jul i Norge, red.), juletræ og den første, rolige kop te, mens sneen ligger udenfor. Vi bor sådan, at vi indtil nu ikke har oplevet ikke at have en hvid jul, beskriver hun entusiastisk.
– Vi gør julen helt "low key". Ingen stress. Bare at være sammen.
Fra barndommen bærer hun minderne om flere generationer rundt om bordet, latter og varme med sig.
– Det er fællesskabet, jeg husker stærkest.
Nu glæder hun sig til at fejre jul med sit lille bonusbarnebarn.
– Det bliver jo magisk at gå ud og finde juletræ med en, der aldrig har gjort det før, siger Sissel Kyrkjebø.
Øjeblikke med kuldegysninger
Blandt alle de stærke øjeblikke Sissel Kyrkjebø bærer med sig fra et langt liv på scenen, er der ét, der stadig får hende til at stoppe lidt op. Det handler om hendes mor Laila på 91, og en helt speciel sangoplevelse.
Sissel Kyrkjebø fortæller, hvordan hun en dag, helt uventet, hørte moren nævne, at hun som ung havde deltaget i en talentkonkurrence.
– Hun fik aldrig lov til at synge den sang, som hun egentlig ønskede at synge, fortæller hun.
Da moren afslørede, hvilken sang det var: "It Had To Be You", sagde det, som hun beskriver det, bare pling. En idé om et musikalsk samarbejde var skabt!
Det lykkedes hende at lokke sin mor med i studiet. Moren var 83 år på daværende tidspunkt og havde ikke sunget sangen, siden hun var teenager. Alligevel sad sangen der, som om den havde ventet på at blive sluppet ud igen. Sissel Kyrkjebø tog indspilningen med sig uden at sige noget om, hvad hun planlagde.
På sin kommende turné fortalte hun historien fra scenen, før hun trykkede på play.
– Hvis ikke hendes stemme, da hun var 15-16 år, kunne fylde koncertsalen, så kan hendes stemme i hvert fald nu, hvor hun er 83, fortalte hun publikum.
Så fyldte hendes mors stemme rummet. Helt alene. A cappella. Derefter kom bandet ind, og Sissel Kyrkjebø sang en duet med hende. Mor og datter, side om side.
Grib øjeblikket
Da hun spillede optagelsen hjemme for forældrene før koncerten, vendte moderen sig mod faderen og sagde:
– Jeg tænkte på dig.
– Præcis dét, glemmer jeg aldrig. Det er et meget hyggeligt og stærkt minde, indrømmer Sissel Kyrkjebø.
For Sissel Kyrkjebø er vuggesang-projektet egentlig et udtryk for en livsfilosofi, nemlig at gribe øjeblikket.
– Nogle ting er man bare nødt til at gøre. Ikke vente på. Ikke tænke for længe over.
Artiklen er første gang bragt hos Klikk.no. Dette er en redigeret udgave.
