"Derfor er livet bedst om sommeren"

For cirka hundrede år siden forlod min oldemor Anna Czubata en kold polsk muddergrøft for at prøve lykken udenlands. Det lyder eventyrlystent, det var det ikke. Hun gjorde det for at overleve. Familien var ludfattig. Hendes bror var allerede rejst i forvejen, der var for mange munde at mætte. Rejsen foregik i tyndt tøj og udpinte sivsko. Anna var knap fyldt 20. Nu skulle hun genforenes med sin storebror i det noget varmere Frankrig, men et eller andet gik galt. Hun skiftede retning. Desværre. Ingen ved hvorfor, men det endte med det noget koldere Østjylland. Stenvad i stedet for Saint Tropez. Kogt flæsk og løbesod. Roerækker i stedet for vinranker. Hver vinter tænker jeg på Annas afveje. Hvis ikke hun havde ændret planer, havde jeg måske siddet på et torv i Sydfrankrig, heddet Jean-Paul og knækket pistacienødder i åben skjorte. I stedet blev det varme huer og kolde cykelsadler. Komfurhvide kroppe og begsorte morgener.

LÆS OGSÅ på Eurowoman.dk: Sådan får du mere ud af din sommer

Jeg er ikke en vintermand. Derfor har nytårsaften heller aldrig været en rigtig ny begyndelse for mig. Den ene frostgrå dag afløser bare den anden. For mig er den nye begyndelse derimod årets første rigtige, lovende solskinsdag. Den første dag, der varsler sommer. Den kan falde sent i april. Andre gange kommer den først i juni. Men man er aldrig i tvivl – cykelturen hjem fra arbejde foregår med et pludseligt-lykkeligt smil om munden. Og det kornede, første varme sollys varsler alt det, som livet i virkeligheden handler om: hvidvin på sortmalede terrasser. Lange nætter – korte kjoler. Børn med sommerbleget hår, der falder lykkeligt i søvn i jordslåede dyner. Afslappet kærlighed og henkastet samvær.

Livet er bedst om sommeren. For mig er den ikke meget længere. Jeg ved godt, at melankolikere foretrækker efteråret. Masochister kan lide vinteren, og optimisterne har det bedst om foråret. Men jeg er urokkelig. Bevares, det er da dejligt at få gæster om vinteren med varm te i store lerkopper og brun simremad, men sommergæster er de bedste gæster. Alt er mere afslappet, og folk finder deres naturlige plads i solen, i skyggen, ved grillen. Livet bliver mere simpelt. Til stranden eller i skoven? Pølser eller bøffer? Ketchup eller sennep? Whist eller 500?

Jeg prøvede ellers at tage den seneste nytårsaften alvorligt. I håb om, at jeg selv kunne pushe en ny begyndelse – midt om vinteren. Jeg gik om bord i en blank kina-bog med masser af sider til alle mine forsæt og retninger for fremtiden. Men jeg endte kun med én sætning: "Sommer hele året."

Ikke meget, men det gav mening. For mig.

Kunne sommerens lethed strækkes ud over hele året? Lidt mere sommer-easiness fra september til marts. Det tror jeg på. Det ville være godt for os alle. Danskerne er bedst om sommeren. Det klæder os at møde dagen i dur – at spille lidt mindre i mol. Jeg vil i hvert fald give det et skud, også når kalenderen igen varsler de bundfrosne måneder.

Og min oldemor Anna, der havnede i Danmark i stedet for i Frankrig, hvordan endte det for hende? Det begyndte selvfølgelig med, at hun mødte sit livs kærlighed. Michael Robak, som jeg 70 år senere blev opkaldt efter. De fik tre børn. Men den danske vinter blev familiens skæbne. Min oldefar druknede. Han gik igennem isen på en østjysk sø og kunne ikke finde op igen. Han blev 29 år. Det var aldrig sket i Sydfrankrig.