sponsoreret indhold
Succesforfatter sætter verdensfreden på prøve i ny roman
SPONSORERET indhold

Succesforfatter sætter verdensfreden på prøve i ny roman

Hvordan ville en 3. verdenskrig se ud? Og hvad ville starte den? Det giver bestseller-forfatter Ken Follett sit bud på i den hæsblæsende og til tider uhyggeligt realistiske spændingsroman Aldrig, der netop er landet på hylderne.

01. dec. 2021 | Livsstil | Gyldendal

Har du siddet med næsen dybt begravet i fabelagtige fortællinger som Jordens søjler og Aftentid og morgengry? Så vil du helt sikkert også elske den nyeste bog i rækken fra succesforfatteren bag! Romanen Aldrig foregår, modsat Ken Folletts øvrige universer, i nutiden, hvor en uforudset handling starter en kædereaktion af konflikter på globalt plan, der får hele verden til at holde vejret. Situationen begynder nemlig at pege i retning af det værst tænkelige: en ny verdenskrig.

Alt det, der aldrig må ske

Idéen til Aldrig startede allerede så småt, da Ken Follett arbejdede på bestselleren Giganternes fald. Som research til hitbogen, der udkom i 2010 og foregår under 1. verdenskrig, måtte Follett dykke dybt ned i de historiske detaljer om årene før og efter den altødelæggende krig, og undervejs gik det op for ham, at ingen faktisk ønskede, at den skulle finde sted

1. verdenskrig var resultatet af en række forskellige beslutninger fra datidens ledere, der, en efter en og i hver deres grad, ledte til, at verden pludselig befandt sig i en af de værste konflikter nogensinde. Lige præcis dette satte tankerne i gang hos Follett. For hvis nogle gnister her og der kan ende med at sætte hele verdensfreden på prøve - kan det, der aldrig må ske, så ske igen?

Ken Folletts nye roman Aldrig beskriver den skræmmende vej til en mulig 3. verdenskrig.

Ken_forside.jpg

Krig, kærlighed og fake news

I Aldrig er Ken Folletts bud på spørgsmålet ja, og forfatteren tager os med hele vejen fra den yderste ørken til de inderste magtcirkler. For akkurat ligesom det var tilfældet med den første verdenskrig, er det heller ikke bare en, men flere handlinger, der risikerer at resultere i den tredje af slagsen i Folletts nye roman. Fortællingen tager udgangspunkt i nogle af nutidens største internationale politiske problemstillinger og kommer blandt andet omkring skræmmende og realistiske elementer som terrorisme, fake news, forbryderorganisationer, diktaturer og menneskehandel.

Og nå ja, så er den selvfølgelig krydret med en gribende, men umulig kærlighedshistorie mellem to af bogens mest spændende karakterer – det er jo trods alt Ken Follett!

Find Ken Follett’s nye roman Aldrig på gyldendal.dk