Og må jeg starte med at slå fast, hvor skræmmende ofte, der er mulighed for at proppe næbet med søde sager!?

Jeg er tilsyneladende verdens mest kraftfulde chokolademagnet, og hvor jeg før i tiden har haft en støvsugermentalitet omkring mit indtag, har jeg kæmpet en kamp for, at der ikke skulle blive suget så meget som en chokoladeknap ned i dybet.

Det er blevet et nej tak til den hjemmelavede bounty, der blev serveret i tirsdags (det gjorde næsten fysisk ondt), nej tak til æblekagen fra kantinen, nej tak til smagsprøver fra Anthonberg torsdag, nej tak til snøre fra Malaco. Nej tak til M&M's peanuts. Nej tak. Nej tak. Nej tak. Selv den lille browniesnas, der lå på toppen af min grotesk dyre kaffe, jeg tog med mig på slentretur rundt om søerne lørdag eftermiddag, fik et knips.

Der er fristelser alle vegne! Både i det virkelige liv og på sociale medier. Her er et uddrag af ugens prøvelser.

Men det har ikke været uden nærmest skizofrene, indre dialoger og derfor har det også hjulpet, at omgivelserne er blevet indviet i projektet – både jer læsere og de tætteste i omgangskredsen. Vores søde madblogger Ditte Ingemann sendte således en opskrift på dadelkugler til at lindre den værste trang, og jeg er helt sikker på, at den bliver taget i brug senere denne uge. Og under brunch i søndags havde min veninde skaffet sukkerfri kakao.

Generelt har det sværeste for mit vedkommende været at huske, at sukkersager er fy fy. Det er vanen, der har været stærkest. Ikke trangen indtil videre, hvilket også er tankevækkende i forhold til, hvor meget plads, det så bør have i ens kulinariske tilværelse.

Dansende skumbananer

For min medsammensvorne i slikforskrækkelsen, Tine, har det hjulpet at finde alternativer til slik og E-numre i kampen mod sukkeret:

- Mærkeligt nok er det ikke så slemt at undvære sukker, selvom en flok skumbananer ikke skulle danse mange gange rundt om sofaen, før de ville ryge ind i gabet. Det er mere et spørgsmål om, at der mangler en hyggeaktivitet, mens jeg er på sidste sæson af Sopranos eller ser Girls. TV Avisen og Deadline har så ikke den effekt, men det magter man jo ikke at nøjes med. Derfor har jeg kastet mig over supermarkedets bedste dadler. De peakede godt nok i december, men i en snæver vending giver det fornemmelsen af hyggespisning at sidde og gnave i dem. Næste step bliver så at undlade at spise alle sammen på én gang..., skriver hun.

Selv kørte min hånd i pendulfart mellem mund og chipspose under søndagens filmaften. Og jeg spiser ellers aldrig chips! Men det vidner om, at det handler om en form for hyggeligt klimaks mere end en decideret sukkertrang.

Vores motivation var at få givet energiniveauet et spark i rumpetten ved at kvitte søde sager som kager, slik og chokolade.

Indtil videre, er det ikke den mærkbare forskel, jeg kan spore. Men vi fortsætter. Forhåbentlig kommer det. Indtil videre er det nok mest bukseknappen i mine jeans, der har optur på. For maven er føles faktisk lidt fladere og bukserne lidt løsere. Og det er jo bare en dejlig "bivirkning".

LÆS OGSÅ: Redaktionen kvitter sukker i 3 uger