"Egentlig havde jeg det udmærket i USA, men så ringede Casper Christensen en dag..."

Hvilken vej var den første, du gik på?

"Det var Engstrupgårdsvej i Avedøre. Det var dengang, man legede på villavejen. Jeg var en vild pige og aldrig hjemme. Jeg var ude og opleve verden og mødes med mine venner. Vi boede i et klassisk parcelhus fra 1960’erne dog med swimmingpool i baghaven og en Ford Ranchero foran huset, for den havde min far købt uden at spørge min mor, og det var ikke just en familiebil."

"Jeg var den dominerende pige i skolen. Alle ville gerne lege med mig, men jeg var også ret forkælet, for min far gav mig lov til alt, og det tog jeg med mig i skolen. Jeg havde dog også en stærk retfærdighedssans og forsvarede dem, der blev mobbet. Jeg var elendig til matematik men elskede at skrive dansk stil. Jeg ville gerne være danser, for jeg har danset, siden jeg var syv-otte år, jeg gik til jazzballet, og derhjemme stod jeg og kørte alle Jane Fondas programmer igennem fra VHS-bånd. Men når jeg sagde i skolen, at jeg ville være danser, sagde de, at det kunne jeg ikke leve af, så jeg skulle kunne noget matematik. Jeg har ikke selv børn, men jeg tror, folkeskolen er blevet bedre til at se elevernes individuelle talenter end dengang."

LÆS OGSÅ: Peter Mygind har to råd, han giver videre til sine børn. Det ene lyder: "Omfavn dine lorte…"

Dit livs omvej?

"Da jeg var teenager, ville jeg bare gerne ud af skolen og ud i det rigtige liv og arbejde. Jeg fik alle de job, jeg søgte, for jeg var god til at kommunikere og meget selvsikker. Jeg arbejdede i flere år på restauranten Bøf & Ost, hvor jeg mest gik op i at tjene penge, shoppe og gå i byen. Jeg elskede restaurantionsbranchen, men jeg kunne også godt mærke, at det ikke skulle være altid."

"Da jeg var cirka 20 år og arbejdede på Hotel Royal i København, fik jeg udlængsel. Jeg ville ud og opleve et andet samfund, for Danmark føltes konformt, og der var altid regler, der skulle følges. Jeg kunne ikke ånde med de begrænsninger. Jeg vidste bare, at jeg skulle en anden vej end den gængse. Min kollega havde familie i Sydafrika, så jeg tænkte: ”Yes, der skal jeg hen”, og 14 dage senere tog jeg af sted med 1500 kroner på lommen og nogle få kontakter dernede. Jeg arbejdede på hoteller, selv om ingen af mine kolleger forstod, hvad jeg lavede der, for man tjente meget lidt, og de ville alle sammen til Europa. Men jeg var der ikke for pengenes skyld, jeg var der for at opleve noget andet."

"Det var et hårdt sted med meget kriminalitet, og når du kørte bil, måtte du ikke engang stoppe for rødt, for folk blev myrdet for mindre end et kamera. I Sydafrika mødte jeg en lidt ældre, engelsk forretningsmand. Han levede et luksusliv, og det var nok det, man i dag ville kalde sugardating. Jeg var aldrig forelsket i ham, men vi blev rigtig gode venner, og han var min billet til at opleve noget, jeg ellers ikke havde mulighed for. Jeg kom jo fra en tilværelse i Danmark, hvor jeg cyklede over Valby Bakke hver dag for at arbejde på hoteller og restauranter, men jeg var tiltrukket af en anden måde at leve på. Bare noget anderledes!"

"Jeg tror også, det var et oprør mod mine forældre, selv om jeg ikke var bevidst om det. Min mor var bankansat og havde styr på det hele. Min far var til gengæld ret vild. Jeg er en blanding af de to. Jeg føler, at jeg både er kontrolleret og organiseret, men jeg har også en side, som er vild og uhæmmet. Jeg prøver altid at skabe balance mellem de to sider."

Hvordan fandt du din levevej?

"Da jeg gik ud af skolen, købte jeg Hvad kan jeg blive, og læste den fra A til Å, men jeg kunne ikke se mig selv i nogen af de job. Det provokerede mig, at jeg skulle leve op til en foruddefineret rolle i samfundet, så jeg kylede bogen ud og sagde: ”Fra nu af gør jeg, hvad jeg har lyst til”."

"Da jeg kom hjem til Danmark fra Sydafrika, fik jeg en kæreste og blev gift. Det var et vildt ægteskab, hvor vi udforskede vores seksualitet – sammen og med andre – og da jeg var 29 år, besluttede jeg at gå ind i pornobranchen. Jeg var en voksen kvinde, og det var en velovervejet beslutning. Jeg var godt klar over, at når jeg traf det kontroversielle valg, var der ingen vej tilbage. Men jeg havde en energi i mig – den samme som fik mig til at flytte til Sydafrika – jeg var rastløs og rodløs. Jeg havde brug for at leve på en anden måde, og hvad var det vildeste, jeg kunne forestille mig?"

LÆS OGSÅ: Signe Egholm Olsen: "Det var først og fremmest en enorm kærlighed på en måde, jeg aldrig havde oplevet før"

"Jeg vidste godt, at jeg ville være på dybt vand, men det var netop det, jeg gerne ville. Al den tryghed, vi har i samfundet, føles omvendt på mig, jeg føler mig låst i tryghed, så jeg måtte vælge noget, som lå uden for normerne og grænserne for at føle mig fri. Jeg har altid følt mig meget tryg i min seksualitet, så jeg havde ikke noget seksuelt, jeg skulle ud at lære. Jeg skulle ud at lære en anden branche at kende, og det var for mig et eksperiment og eskapisme på samme tid. Jeg havde brug for at være et sted, hvor jeg ikke kendte reglerne i forvejen. Jeg vidste, at jeg skulle til udlandet, og jeg ville kun arbejde sammen med de bedste folk, for det der fis med at du skal kravle, før du kan gå, det tror jeg ikke på. Jeg havde jo ikke engang været nøgenmodel, inden jeg startede. Jeg tog til Los Angeles, for jeg kunne godt lide deres professionelle måde at lave business på, og jeg ville netop skabe mig et navn og tjene penge."

"Privat havde jeg eksperimenteret meget, men der er selvfølgelig forskel på, om der kører et kamera på dig, eller om du er hjemme i soveværelset. Men det var spændende, og jeg befandt mig godt i det. Jeg sagde det ikke til min familie, det følte jeg mig ikke forpligtet til, jeg havde jo stået på egne ben, fra jeg var 16 år. Selvfølgelig fandt de ud af det, men det kom vist ikke som et chok. De kender mig jo. Vi har aldrig sat os ned og debatteret mit valg, men måske handler det også om en berøringsangst fra deres side."

Hvordan har du det med at blive genkendt på gader og veje?

"Egentlig havde jeg det udmærket i USA, men så ringede Casper Christensen en dag og spurgte, om jeg ville være med i en sitcom. Det lød pissesjovt, og jeg kunne ikke sige nej, så efter tre år og 30 film i pornobranchen, vendte jeg hjem. Jeg vidste godt, at jeg kom hjem til Danmark som pornostjerne til alle fordommene. Jeg følte, at jeg skulle stå til regnskab for alle landets journalister som en dum, blond ding-dong-type, men på den anden side havde jeg jo ikke noget at skjule, og jeg ville gerne tale om mit kontroversielle valg, så jeg valgte at være totalt åben over for pressen."

"Da jeg var med i Langt fra Las Vegas, gik jeg fra at have mange mandlige fans til at hele familien Danmark genkendte mig. Jeg følte mig meget feteret, og hvem vil ikke gerne det? Jo, jeg nød det. Men når du har lavet noget så kontroversielt som porno, er der både dem, der synes, du er forfærdelig, og dem, der synes det modsatte. Der var ikke noget midt imellem. Jeg bliver stadig genkendt. Forleden i metroen sad jeg overfor en pæn mand, og lige da han skulle af, sagde han: ”Tak for alle de glæder, du har givet mig”. Det, synes jeg, er sødt og meget respektfuldt. Og lad det være et kompliment til danske mænd: De har respekt for en kvinde som mig, som har valgt at være så seksuelt eksplicit. Mænd forstår mig og respekterer mig."

"Til gengæld kan jeg godt føle, kvinder kan være fordømmende. Vi kvinder er konkurrenter, og så snart der er en seksuel kvinde i farvandet, er vi bange for, at hun skal forføre vores mand. Jeg kan sagtens relatere til det, men jeg ville ønske, vi kvinder kunne være mere som søstre."

Har du nogensinde mistet vejgrebet?

"Der var en årrække, hvor jeg skulle redefinere mig, tage mit eget navn tilbage og bevæge mig væk fra Katja K (Sussis kunstnernavn i pornobranchen). Jeg havde ikke lyst til at tage et almindeligt job og sidde i et åbent kontorlokale og være hende den kendte. Jeg havde brug for at være inkognito. Jeg ville gerne i gang med at coache, for jeg havde selv mange erfaringer med forandringer i livet, men det var svært at starte en business op som Sussi La Cour. Alle henvendelser, jeg fik, var fra mænd, der bare gerne ville se giraffen og drikke en kop kaffe."

LÆS OGSÅ: Christian Tafdrup: "Jeg var bare ENORMT ked af det. Ingen sagde noget i flyet"

Hvem har fundet vejen til dit hjerte?

"Det har Marco. Vi mødtes oprindeligt for 20 år siden på et filmset hos Zentropa i Danmark. Jeg sad i makeuppen, da Marco kom gående ude på gangen. Han kiggede lige ind og sagde ”Hi there”, og jeg sagde bare ”Wåw, ham skal jeg havde sex med lige om lidt”. Der var en gensidig tiltrækning, som var mere end bare det seksuelle. På det tidspunkt var jeg gift med en dansk mand. Det lyder underligt, når man arbejder med sex, men jeg er faktisk meget moralsk og hader utroskab og affærer. Hvis jeg er i et forhold, er jeg der."

"I 20 år så jeg ikke Marco, og for mig var han bare et minde. Men pludselig en dag skrev han til mig på Facebook, og der fik jeg den følelse igen, samme energi som for 20 år siden. Vi skrev sammen, og jeg var overrasket, men slet ikke i tvivl: Det var bare ham! Han boede i Spanien, men vi besøgte hinanden, og i september 2016 bestilte jeg tid på Københavns Rådhus. Det gik virkelig hurtigt, men jeg havde nået en alder, hvor jeg vidste, hvad jeg ville, og i februar 2017 flyttede jeg til Spanien. Det er rart at finde en partner med samme fortid som mig."

"Andre kærester har været nysgerrige og fascinerede af min fortid, men de vil aldrig kunne forstå det 100 procent, og der vil altid være en snert af tvivl. Marco forstår gamet, og jeg skal ikke forklare noget. På mange måder minder vi om hinanden. Vi er begge rodløse og rastløse, kunstneriske og eksperimenterende. Vi har prøvet meget og havde ikke længere behov for andre sexpartnere. Been there, done that. Nu har vi mere behov for ro og tryghed, for lige de to ting var jeg nok lidt i underskud af."

"Marco og jeg blev skilt igen efter knap to års ægteskab, og det var min beslutning. For mig er der meget kort fra tanke til handling. Jeg træffer mine beslutninger med følelserne, og jeg har skullet lære at være vedholdende. Men selvom vi er blevet skilt, ønsker vi ikke at give slip på hinanden. Vores kærlighed er lige så intens som vores skænderier. I 2020 flyttede vi fra hinanden men er stadig kærester. Nu bor han i Andalusien, og jeg bor stadig i Sitges, men vi besøger hinanden, når vi har lyst. Jo, der har været meget frem og tilbage, men kærligheden er stærk nok til, at vi giver den en chance til, og måske flytter jeg ned til ham igen snart."

Hvor er du på vej hen lige nu?

"Jeg skriver stadig klummer for Ekstrabladet, og så skal jeg og en medvært i gang med at producere en podcast om alle de udfordringer, der er for generationen af unge kvinder. Jeg er desuden ved at udvikle noget digital erotisk kunst, hvor jeg bruger ultrakorte sekvenser fra mine egne film. Men jeg skal altså ikke tilbage til hardcore porno. Jeg er jo en voksen dame."