Billede 1 - The Weeknd giver koncert i Danmark

The Weeknd giver koncert i Danmark

Vores ellers trætte mandag blev pludselig meget bedre.

Det er ikke første gang, at den 26-årige canadiske R&B-sanger gæster Danmark. Men denne gang skal han ikke opvarme for Drake, som han gjorde det tilbage i 2014, men derimod stå alene på scenen. Festlighederne løber af stablen den 20. februar i Royal Arena. Billetprisen er endnu ikke offentliggjort. 

Er vi de eneste, der glæder os til at danse til 'Can't Feel My Face', 'Earned it' og alle de andre?

Ud over koncerten kan du også se frem til The Weeknd's nye album 'Starboy', der forventes af være på gaden den 25. november i år. Det lover godt, taget hittet 'False Alarm' fra det nye album i betragtning.