Ugens bøger: Den mørke side af hippielivet

”Skytsengle”

Af Kristina Ohlsson

Modtryk, 476 sider, 300 kr.

Man ved, hvad man får hos Kristina Ohlsson: En mere end almindeligt velsmurt maskine af en krimi og god underholdning, der på helt klassisk – men også troværdig – vis roder det private og professionelle liv sammen. Fredrika Bergman, medarbejder i Alex Rechts efterforskergruppe, skal opklare et mord på en ung pige. De møder grumme film i en klub ved navn Skytsengle, en sand familieforbandelse og en stum forfatter på et plejehjem – blot nogle af de mange og dygtigt flettede spor. Det er vitterlig uhyggeligt, og hatten af for Ohlssons evne til at krybe ind under huden på sin læser endnu en gang. Konsekvensen af opklaringsarbejdet er lige så ond som mordene, og måske skal du ikke læse den, hvis du er alene hjemme…

ap

”Tigerhuset”

Af Liza Klaussmann

Politikens Forlag, 370 sider, 300 kr.

I denne skønne debutroman bliver vi hevet tilbage i Mad Men tiden, hvor mænd lidt er nogle slamberter, og kvinderne røvkeder sig. Vi møder en overklassefamilie, som udadtil har et fantastisk liv, men i virkeligheden kæmper med ødelagte kærlighedsrelationer, intriger, hemmeligheder og nåh ja – mordet på en tjenestepige. Forfatteren spiller virkelig på læserens sanser, så man kan nærmest dufte den tunge parfume, høre den knitrende lyd fra pladespilleren og smage den brændende whisky på læberne.

Klaussmann har samtidig præsteret at skabe en fin balance i bogen, så mordet på tjenestepigen ikke bliver altoverskyggende, men dog stadig stikker sit lille hoved frem og sætter spørgsmål i læserens sind. For hvem slog hende i det hele taget ihjel?

mhg

”Hippie 2”

Af Peter Øvig Knudsen

Gyldendal, 647 sider, 349 kr.

Man skal ikke have læst meget avis det sidste stykke tid for at forstå, at hippier er følsomme sjæle, og at der stadig står meget på spil for deltagerne i Thylejren for over 30 år siden. Ikke desto mindre leverer ”Hippie 2”, der beskriver den mørke side af hippieårene, tankevækkende læsning. Det var ikke en tid, jeg personligt ville ønske at ankomme i med en tidsmaskine. Men der er masser af indirekte tråde til i dag, og Peter Øvig får virkelig dette stykke Danmarkshistorie til at fremstå levende. Og så er jeg vild med fotos af de gamle hippier, som de ser ud i dag!

mg

LÆS OGSÅ: Ugens bøger: Jane Austen med et twist