Sover Dolly på ryggen?

Ugens filmanmeldelse: Sover Dolly på ryggen?

Nikolaj Lie Kaas og Lene Marie Christensen spiller hovedrollerne i Hella Joofs nye komedie. Se her, hvad ALTs anmelder synes om den.

Hvorfor vente på en mand for at få et barn? Sådan konkluderer den praktisk anlagte tvvært Anne (Lene Maria Christensen) og bliver insemineret med en anonym donor. Hun får dog kolde fødder og skaffer sig på uærlig vis oplysninger om ham, og til hendes rædsel er barnets far en tabertype ved navn Gordon Dennis. Han viser sig dog i Nikolaj Lie Kaas’ skikkelse at være fuld af overraskelser. ”Sover Dolly på ryggen” er en ujævn farce med romantisk komedie-elementer og en historie, der er så lille bitte, at den er svær at få øje på. Men Hella Joofs nyeste film er også et sympatisk oprør mod overfladisk pænhed og har en sprudlende charme.



Læs også: Ugens filmanmeldelse: Marie Krøyer