Ugens leder: En dag, vi husker

En hel generation har altid kunnet huske det. Hvad de lavede, og hvor de var, da Kennedy blev skudt. Så gammel er jeg ikke selv, men jeg tror, der er to dage, som jeg – og formentlig hele min generation – altid vil kunne huske.

Den ene er 11. september 2001, og den anden er 22. juli 2011. Måske bliver det ikke lige netop datoen, vi kommer til at huske. Men 'Utøya'-katastrofen, som dukkede op bogstavelig talt midt i Tour de France på en halvvåd sommerdag, bliver svær at glemme. Først nyheden midt på eftermiddagen om, at der var sprunget en kæmpe bombe midt i Oslo. Og så senere på dagen meldingerne om, at der blev skudt mod deltagerne i en norsk ungdomslejr på øen, vi aldrig havde hørt om: Utøya. Skulle de to ting kobles sammen? Det lød helt vanvittigt. Og det var det.

Senere på aftenen bragte nyhedskanalerne fuldstændig ukommenterede livebilleder fra luften, hvor man med egne øjne kunne se et antal kroppe og lig i vandet. Det virkede helt ubegribeligt. Siden kom dødstallet. 69 personer blev dræbt. Men hundredvis af unge overlevede rædselstimerne på øen. Og skal leve med oplevelserne resten af livet. En af dem er Siri, som du kan læse om på side 20.

Sammen med sin far har hun skrevet sin historie. Om hvordan de holdt telefonkontakten, mens massakren stod på. Om skyldfølelser over at have overlevet. Og om hvordan Siri i dag både er videre – med nyt studium i England – og ikke videre. Fordi det hele stadig findes i hende. Hun har fået mere "bagage", som hun formulerer det.

"Utøya er ikke mindst en historie om at overleve. Og måske er det i virkeligheden det, vi skal huske dagen for."

Se også sidste uge leder: Endelig makeover!

Nøgleord til denne artikel: leder, intro, utøya, 11. september, minder.