Ugens leder: Lotte Freddie er Gud

Ugens leder: Lotte Freddie er Gud

Engang var jeg med Lotte Freddie i Paris. Kender du Lotte? Hun er en af de danske modeskribenters grand – og jeg fornærmer hende vist ikke ved at sige: old – ladies. Har skrevet om mode sidst for Børsen, og som moderedaktør er hun rejst til Paris igennem 30 år.

Engang var jeg med Lotte Freddie i Paris. Kender du Lotte? Hun er en af de danske modeskribenters grand – og jeg fornærmer hende vist ikke ved at sige: old – ladies. Har skrevet om mode sidst for Børsen, og som moderedaktør er hun rejst til Paris igennem 30 år.

Nå, men på min tur med Lotte Freddie havde jeg – når sandheden skal frem – ikke Lotte med. Jeg havde i stedet en avisartikel, hvor Lotte havde givet sine bedste tip til byen. Både om, hvor man skulle shoppe, og hvor man skulle spise.

Sammen med en veninde fulgte jeg den slavisk. "Lotte er Gud", sukkede vi, når vi igen satte tænderne i den perfekte pomme frite. Lotte gav i sin artikel måske 10 ideer til, hvad vi skulle lave. Og der gik sport i den. Vi gjorde, som hun sagde. Og sneg os på den måde elegant uden om alle turistfælder. Vi spiste og shoppede, hvor pariserne gjorde det og undgik en masse spildtid. Undgik at træffe en masse valg.

Omvendt gik det på en tur til Rom, hvor jeg desværre ikke havde en artikel af Lotte med. I stedet havde jeg ikke færre end fem bøger med fokus på det kulinariske. Gjorde det mine valg lettere? Overhovedet ikke! Jeg husker, hvordan jeg lå på hotelsengen og bladrede og bladrede uden at komme nogen vegne. Der var simpelthen for mange restauranter, så jeg mistede overblikket helt.

"Næh, de bedst guider er dem, der kan stå på bagsiden af et postkort – eller i en enkelt artikel."

I dette nummer af ALT for damerne (side 136) har vi en guide til de bedste restauranter i London, der bl.a. serverer klassiske engelske retter fra fish'n'chips til stegte ryper. Her er ni bud på god mad, lige til at stikke i lommen og tage med!

Se det er den type guide, jeg har fidus til!

Se også sidste uges leder: En dag, vi husker.

Nøgleord til denne artikel: mode, leder, intro, lotte freddie, guide.