3 BØRN – og kogt livrem til middag

Der er gået babyboom i vores klummeskribenter – de formerer sig simpelthen i ét væk! Senest er det far Brian Mørk, og han er stadig lidt i chok.

Gud i himlen! Tak skæbne! … og andre lignende kraftudtryk, der antyder overraskelse og bestyrtelse: Jeg skal være far igen!

Jeg ved ikke helt, hvordan man bliver far igen, da jeg jo ikke er holdt op med at være far, siden jeg blev det sidst. Men i hvert fald skal jeg have endnu et menneske med i min mørke klan, og den seneste er ikke engang stueren endnu. Tvivlen og spørgsmålene kravler hurtigt frem fra revnerne i mit liv og truer med at drukne mig i usikkerhed og frygt: Har vi overskud til en til? Har vi råd? Har vi lyst? Overskud til tre børn? To af dem stadig i ble. Den første præpubertær i en alder af seks år. Det bliver en hård omgang, og mit skæg skal nok nå at gå fra gråsprængt til Gandalf-hvidt det næste års tid.

78 børn i pestens tid

Men så tænker jeg på mine bedsteforældre, der hver især opfostrede mindst 78 børn. Og det var endda i pestens, sultens og krigens tid, hvor ulve og slavejægere lå på lur i gaderne, og finanskrisen får den nuværende til at ligne en økonomisk guldalder. Det lykkedes dem at overleve og få nogle mere eller mindre fornuftige mennesker ud af deres børnehorder.

Hvorfor skulle vi så ikke kunne håndtere sølle tre? Selvfølgelig kan vi da det. Eller jeg kan i hvert fald sagtens, for jeg er jo på arbejde hele tiden. Min kone får det derimod hårdt. Ha, ha, ha! Så må vi hyre en hushjælp af en art. Nå nej, det får vi jo ikke råd til nu. Typisk.

Råd til tre børn? Vi er tvunget til at købe en ny bil – medmindre vi kan beholde den gamle ved at lave en ordning med børnesæde på taget. Frisk luft skulle være så sundt for børn.

Isvinter i børneværelset

Den nye kan også arve tøj fra de to andre, medmindre det er en sær form for et tredje køn, vi får denne gang. Og så skal det lille værelse jo isoleres mod den onde kulde. Det er, som om det rum formår at have en temperatur, der er lavere end frostvinteren uden for huset. Man kan så håbe på, at barnet bliver født med en form for pels eller spæklag. Og så måske alligevel ikke. Måske må det bare sove i dobbeltsengen, til det en dag flytter hjemmefra eller selv får råd til at isolere sit værelse.

Men i virkeligheden betyder det vel bare, at jeg må arbejde endnu mere. Og at vi må tage på ferie lidt sjældnere end hvert fjerde år. Og hvem ved; måske vinder jeg en bunke millioner i Lotto en af dagene? Må hellere begynde at spille snart.

Når der kun er en eneste indkomst i huset, og den ikke er mere imponerende end min, må man se på, hvor utrolig rart det er for børnene at have en mor, der er hjemme. Hvad er mest værd for os? Jeg ved godt, hvad mine børn synes. De vil selvfølgelig gerne have alt, hvad de peger på, og i Tivoli og biografen og have legetøj og alt muligt. Men de er nu også meget glade for deres mor. Vi spænder livremmen, og hvis alt går galt, må vi koge livremmen og spise den.

Lyst til at have tre børn? Når jeg ser Alicia og Darwin lege og grine på gulvet lige nu, mens jeg skriver, så får jeg lyst til at få 20 børn.

EN FAR FORTÆLLER …

SKRIVES PÅ SKIFT AF:

Thure Kjær, journalist og far til Kasper på 2½ år og en baby på vej.

Mads Barner-Christensen, livsstilsekspert og far til Cornelius på 7 år, Hannibal på 4 år og Giulia på 2 år.

Brian Mørk, komiker og far til Alicia på 6 år, Darwin på 2 år og en baby på vej.