David Owe: "Børn kan tåle mere, end man tror"

– Børn kan tåle meget mere, end de fleste tror, og de kan godt lide at slå sig en lille smule. Især hvis man er god til at få dem hurtigt videre. De synes, det er skidesjovt at få lov til at tumle, og vi voksne pakker dem tit ind i for meget vat. Specielt pigerne.

David har, siden han selv var en knægt på 15 år, undervist børn i fægtning, stunt og stagefight. Hans egne piger fulgte med ham til springgymnastik, da de var næsten nyfødte, og der er aldrig blevet kigget skævt til, at de for det meste har hul på knæene og rifter alle vegne. Tværtimod. Så længe de ikke kravler steder hen, hvor de kan slå sig fordærvede, er deres far ikke bange.

– Jeg har to piger, som jeg gerne vil ruste til vores verden så godt som muligt. Det, at de er piger, skal ikke betyde, at de altid skal gå rundt i kjoler og ikke må blive beskidte, og de skal heller ikke opleve, at noget er farligt, for det, tror jeg, er begrænsende. Der er så mange voksne, der er begrænsede af en eller anden form for angst.

LÆS OGSÅ: Dans med dit barn

– for eksempel i forhold til, hvad man må, når andre kigger. Jeg oplever tit, at andre forældre kigger mærkeligt på mig, når jeg kravler højere op i et træ end pigerne eller afleverer dem i løbevogn og løbetøj om morgenen, fortæller David.

– Mit håb er, at jeg kan give mine børn færre begrænsninger ved at gå forrest og ignorere de hæmninger, som andre måtte have. Og indtil videre virker de ret frygtløse, siger han med et smil og nævner, hvordan Gudrun derhjemme snildt kan finde på at klatre op i toppen af en dørkarm og sidde deroppe og grine, fordi han ikke kan finde hende.

Far på Titanic

David var 33 år, og hans kone, skuespilleren Marie Askehave, var 36, da de blev forældre. De kom lidt sent i gang, som David selv udtrykker det, og det var ham, der pressede på.– Jeg har altid gerne villet have børn, og gerne mange. Både Marie og jeg har tre søskende, og jeg har altid tænkt, at jeg skulle have et helt fodboldhold. Men vi har begge prioriteret vores karriere i mange år, og i dag er vi enige om, at vi ganske enkelt ikke har overskud til flere børn, fortæller han, mens han mindes dengang, pigerne kom til verden.Gudrun og Ingrid er født med 16 måneders mellemrum og er det, man kalder pseudotvillinger. En betegnelse, der kan give de fleste forældre sved på panden, og som også satte Davids kræfter på prøve for en tid.LÆS OGSÅ: Sarah Grünewald: “Jeg var bange for, at folk ville tænke, vi havde fået en grim dreng”– Det at få to børn så tæt på hinanden har været rigtig voldsomt. De første tre år var ren overlevelse. Vi fik ikke én sammenhængende nats søvn i den tid, for der var altid en, der var syg, og en, der var vågen. Og de var begge to så små, at de ikke kunne udskyde deres behov. Sommetider var det lidt som at være i hjemmefængsel, og jeg følte tit, at jeg ikke kunne gå nogen steder. Hvis jeg gik og lod Marie være alene om det hele, var det, som om jeg forlod Titanic, fortæller han.David forstår bedre end nogen anden, hvordan to små størrelser i rap kan gøre nogen forældre både deprimerede og suicidale, som han beskriver det, og han var flere gange selv ved at kløjs i praktikpostyret med ‘at flytte pigerne rundt i barnevogne, fylde tagbokse og installere børnesæder og pakke ud og ind hele tiden’.

Legeonkel bag kameraet

I dag ser verden til gengæld anderledes ud, og David kalder det ‘en gave’ at have to børn, der nærmest er tvillinger. De har glæde af hinanden, leger sammen og er blevet store nok til at følge endnu mere med i deres fars fysiske fodspor. Og så har pigerne lært ham en masse om, hvad det vil sige at være i øjenhøjde med de mindste – en erfaring han blandt andet trækker på i sin nye rolle som vært i Kanal 4’s datingprogram En kæreste til mor. Programmet går ud på, at børn i alderen seks til 15 år bliver præsenteret for en håndfuld potentielle kærester til deres singlemor og derefter får lov at vælge, hvem af dem der skal flytte ind hos familien i tre døgn.– Det giver mig en særlig energi at være sammen med børn, og jeg er nysgerrig på dem af natur, så jeg nyder at være den, der stiller dem spørgsmål og hører deres refleksioner, fortæller David om sit nye job.– Børnene i programmet er både impulsive, skånselsløse og umiddelbare, og det er virkelig fedt. De tør spørge mændene ‘kan du li’ mig?’ eller kommentere, at ‘han var virkelig nervøs’. Og så ser de efter nogle helt andre ting end vi voksne, når de skal vælge den bedste mand til deres mor. Alt det der overfladiske, vi andre nemt kan komme til at fokusere på, som flyveører og tykke maver, er de slet ikke optaget af, fortæller han.– Jeg synes, det er noget af det bedste ved programmet og med til at gøre det relevant i en tid, hvor mange bare swiper sig igennem datingverdenen.Tv-programmet er Davids debut som vært, og han indrømmer gerne, at han til tider er udfordret på interviewerrollen og må skrue ekstra op for lege-onkelkundskaberne for at få børnenes tale lidt på gled.– Det kan være svært at få ungerne til at snakke, hvis de bliver paralyseret af kameraet og selve situationen. Eller hvis de lukker mine spørgsmål med et ja eller et nej. Heldigvis er jeg en ret god legeonkel, siger han med et smil:– Så jeg plejer at kunne bryde isen med jokes, kortkunster og leg, når kameraet er slukket.

Årstidskassetyperne

Snakken om det veltrænede legegen bringer os tilbage til familien Askehave Owes fælles passion for gymnastik, klatrestativer og vejrmøller, der bliver slået alverdens steder – indtil David selv bremser sin fortælling. For ligesom de fleste andre forældre kan han ikke sige sig fri for at give los for computertid og ramasjangkiggeri indimellem. Og midt i al akrobatikken og de hullede knæ er Gudrun og Ingrid også piger med stort P. I de perioder, hvor Marie arbejder meget, er det David, der må få morgentandbørstning og madpakker til at gå op i en højere enhed samt trylle med hårbørster, fletninger og tøjvalg, der ikke altid falder i tøsernes smag.

– Det kan stadig overraske mig, hvordan en trøje kan blive stigmatiseret, hvis én i børnehaven har sagt, at den ikke er pæn, og hvordan det kan ødelægge hele morgenen, hvis det er den, jeg lægger frem, fortæller han og understreger, at han efterhånden har lært den enorme værdi i at lade pigerne vælge deres tøj aftenen før.

I det hele taget har forældreskabet betydet en anderledes overgivelse til logistik og tilrettelæggelse.

– Før i tiden syntes jeg, det var småborgerligt og irriterende at planlægge alting. Nu er vi blevet sådan nogen, der får madkasse fra Årstiderne, siger han og griner.

Solen brænder sjældent sommervarmt uden for vinduerne, og ikke langt fra interviewbordet står to piger og tripper utålmodigt efter at komme af sted på en aftalt tivolitur. Siden familien sidst besøgte den gamle have, har Gudrun rundet de magiske 120 centimeter, der giver adgang til de vovede forlystelser, og det gør ikke forventningsglæden mindre.

Inden pigerne, Marie og David sammen kører af sted, vender vi kort tilbage til tv-programmet. For ud over en masse fine fortællinger, gode grin og møder med mennesker har det lært David lidt om ham selv og det familiefirkløver, han er en del af:

– Programmet har bekræftet mig i, hvor glad jeg er for at være i min familie og ikke ude på datingmarkedet. Det har på mange måder styrket min tro på det forhold, jeg er selv er i, og på, at det er bedst at være sammen. 

LÆS OGSÅ: Fra sexbombe til rugekasse

LÆS OGSÅ: Fortryder du dit barns navn?

LÆS OGSÅ: Giv dit barn et sundt forhold til mad og krop