Det svære farvel

Hvordan og hvor lang er den rigtige afsked med de små, når de skal i institution? Er et langt farvel et tegn på dårlig samvittighed? Eller er det et forsøg på at signalere til de andre forældre, at vi har masser af overskud? Er et kort farvel bedre, eller handler det bare om, at vi har for travlt?

Journalist Nathalie Ostrynski startede debatten med en klumme i Berlingske, hvor hun kalder det en tragedie, når forældre bruger alt for lang tid på at sige farvel til de små poder.

– Der bliver tegnet hjerter med hænderne på ruden. Der bliver banket igen og igen på ruden. Der bliver vinket så hårdt med armene, at man frygter, de falder af i bar iver. Der bliver hoppet op og ned, skåret idiotiske grimasser og sendt en veritabel lovestorm af kys af sted mod de små, skriver Nathalie Ostrynski blandt andet.

Hun kommenterer, at det måske er en indbyrdes konkurrence forældre imellem om at vise overskud og analyserer sig frem til, at det må handle om dårlig samvittighed.

– Mens vores ægtefælle eller kæreste knapt nok når at få et morgen-kindkys på vej ud af døren, har vi til gengæld al tid i verden til de små. Det vil vi i hvert fald gerne give indtryk af, os i jeg-har-altid-dårlig-samvittighed-generationen, konkluderer hun.

Er hurtigt bedre?

De andres virkelighed

Plads til forskellighed

Vores Børns chefredaktør, Mette Hovmand-Stilling, mener også, at vi skal passe på med at pege fingre af andre forældre. Der kan nemlig ind imellem godt være brug for et langsomt farvel.

– Er det ok at give et ekstra kram, eller skal man altid være ude af døren på 30 sek.? Er det ok at synes, det kan være svært? Både for barn og forældre? JA DET ER!, skriver hun i et opslag på Facebook.

Hjemme hos Mette Hovmand-Stilling er der også en gang imellem morgener, der kræver ekstra tid og ekstra kram. Nogle gange er de fem minutters ekstra overskud det, der gør forskellen på en god og en dårlig start på dagen, pointerer hun.

Det handler om at finde ud af, hvad der fungerer for lige præcis jer og jeres familie.

– Hurra for forskelligheden til at være forældre og familie, på den måde, der passer os bedst, slutter hun af.