Det drømmer dit barn om

– Vi ved, at REM-søvnen, som er den søvnfase, vi drømmer i, udgør halvdelen af al søvn for spædbørn og en fjerdedel for voksne. Hos tumlinger og større børn ligger andelen af REM-søvn et sted derimellem. Det betyder, at de fleste børn drømmer cirka tre timer hver nat, siger Michael Rohde.

LÆS OGSÅ: Forstå dit barns drømme

De fleste børn begynder at fortælle om deres drømme, så snart de kan tale. Men uanset om dit barn ofte har mareridt eller sjældent giver udtryk for at have drømt, er det en god ide at vise interesse for dit barns natlige eventyr. 

Drømmene symboliserer nemlig de udfordringer, dit barn gennemlever. Når du hjælper dit barn med at bearbejde sine drømme, støtter du ham samtidig i sin udvikling. 

– Drømmene hjælper os med at bearbejde sanseindtryk, udvikle os og blive bedre til at løse dagligdagens problemer. Det gælder både voksne og børn, siger Michael Rohde. 

Hvad drømmer børn?

For spædbørn er drømmene koblet sammen med de basale sanseindtryk. Lyden af en hårtørrer, synet af træernes blade og fornemmelsen af mors og fars kærtegn. Hos børn i vuggestue- og børnehavealderen handler drømmene især om dyr, men også om de godnathistorier, I læser sammen.

LÆS OGSÅ: Drømme er barnets filter

– Den største forskel på børn og voksnes drømme er, at der optræder utroligt mange dyr i børns drømme. Både farlige tigre og nuttede kaniner. Små børn elsker at læse bøger om dyr, de øver sig på at sige som hunde og køer og lægger mærke til ænderne, når de er ude at gå tur. På den måde afspejler dyredrømmene barnets dagligdag, fortæller psykoterapeut Annegrethe Bugtrup.

Når barnet i tre-fire-årsalderen udvikler sin selvbevidsthed, begynder han at opleve sig selv som figur i drømmen. 

– Indtil nu har barnet stået uden for de ting, det har oplevet i drømmen – lidt som når vi ser en film. Men pludselig får barnet selv en vigtig rolle i handlingen. Så kommer drømmene typisk til at handle om, at barnet er forfulgt af store dyr eller monstre. Det er også først nu, barnet for alvor forstår, at der er forskel på drøm og virkelighed, siger Michael Rohde og fortsætter:

– Når et barn drømmer om, at det bliver forfulgt af store dyr og monstre, handler det, set fra et psykologisk perspektiv, om de drifter, barnet skal lære at kontrollere. For eksempel trangen til at angribe andre eller søge sikkerhed. Når lille Søren slår sin kammerat i vuggestuen, kan man sige, at det er løven i ham selv, der er på spil. Det er den samme løve, der kan optræde i drømmene, og som han har behov for at tæmme og få styr på, forklarer han. 

Drømme hos børn

Når dit barn når skolealderen, bliver drømmene kædet sammen med aktuelle begivenheder. Et barn, der er nervøs for at skulle flytte eller starte i skole, vil ofte bearbejde forandringen i sine drømme. Men dit skolebarns drømme handler også om alle de sjove ting, barnet oplever, som for eksempel en tur i cirkus, fødselsdage eller udflugter med klassen.Hvis dit barn fortæller dig om en drøm, må du gerne vise interesse. 

– Hvis det sker midt om natten, kan du fortælle barnet, at det var en drøm, at barnet trygt kan sove videre, og at I kan tale mere om det næste dag. Men du skal ikke affærdige barnet ved at sige, at det ‘bare’ var en drøm, og at det ikke betyder noget. For drømmen føles jo ganske virkelig for barnet. Næste morgen tager du så drømmen op igen og spørger ind til handlingen. Hvis barnet har drømt, at det blev forfulgt af en farlig bjørn, kan du spørge, hvad bjørnen gjorde, hvor den kommer fra, og om den har et navn, siger Michael Rohde. 

– De fleste børn er gode til at huske deres drømme, når de vågner. Men forskning viser, at det er en evne, som går tabt, hvis forældrene ikke interesserer sig for drømmene.

Hver gang dit barn går ind i en nye fase, vil det vise sig i drømmene, ofte i form af farlige ting, barnet skal overkomme. Ved at tale med dit barn om drømmen, tegne dragen eller genspille monstrets jagt i en rolleleg kan du støtte dit barn i at få styr på de udfordringer, som drømmen egentlig repræsenterer.

– Hvis barnet har drømt om en grim, grøn drage med skarpe tænder og store kløer, som det prøvede at løbe væk fra, kan man hjælpe barnet ved at tegne en tegning af dragen sammen og for eksempel tegne et bur rundt om den. På den måde får barnet kontrollen tilbage, foreslår Michael Rohde.

I kan også lege, I laver slutningen om:

– Hvis drømmen for eksempel endte med, at barnet faldt ned fra himlen, kan man lave slutningen om til at barnet lander i en masse bløde skumpuder. Det giver barnet en fornemmelse af mestring – at det kan vinde over det utrygge. På den måde bliver den uhyggelige drøm vendt, så barnet føler sig stærk og ikke angst, siger psykolog Lise Andersen, som har mange års erfaring med børn i sin praksis.

Hvis dit barn – eller du selv – har en bestemt drøm, der dukker op igen og igen, er det helt normalt og blot et udtryk for en stærk underbevidsthed.

– Mange mennesker har drømme, der følger dem gennem livet. Ofte er det en ganske særlig drøm, der dukker op for første gang i tre-fire-årsalderen og kommer igen i puberteten og i voksenalderen, fortæller Annegrethe Bugtrup.

– Det særlige ved den type drømme er, at vi hele tiden kommer lidt tættere på målet. Drømmen bliver hele tiden justeret, men temaet er det samme. Drømme, der på den måde gentager sig, er et symbol på noget, der er vigtigt for vores liv og personlige udvikling, siger hun. 

De dårlige drømme

Som du sikkert kender det fra dig selv, er det ikke alle drømme, der er lige behagelige. Også børn kan have mareridt, som de typisk kan huske dagen efter. Nogle børn oplever en helt særlig type mareridt kaldet natteskræk, og som er kendetegnet ved, at barnet som regel skriger og skriger og ikke er til at komme i kontakt med. Næste morgen kan barnet ikke huske, at det er sket. 

I begge tilfælde kan det være en god ide at undgå fjernsyn og computerspil i timerne op til sengetid. Hvis barnet ser eller oplever noget uhyggeligt på skærmen, kan det nemlig få indflydelse på dets drømme. 

– En rolig tegnefilm kan være okay, men generelt vil jeg fraråde brugen af skærm lige op til sengetid. Mange oplever, at deres barns søvn bliver bedre, hvis der er ro og regelmæssighed i timerne op til sengetid. For eksempel ved at have faste, rolige rutiner for bad, godnathistorie, sang og putning, siger Lise Andersen. 

LÆS OGSÅ: At putte børn burde være en OL-disciplin

LÆS OGSÅ: Før i tiden sov man bare

LÆS OGSÅ: 5 udfordringer ved søvn – sådan gør du