Drop det dødkedelige ”vi” – og få et bedre parforhold
SPONSORERET indhold

Drop det dødkedelige ”vi” – og få et bedre parforhold

De bedste parforhold består af ’dig’ og ’mig’ og ikke kun ’vi,’ og når man ikke altid ved, hvad den anden vil sige, før de selv ved det.

Af: Missu Schneidermannn
20. nov. 2008 | Børn | Vores Børn

Nå, så er det fredag aften igen. Det ved du, fordi dine børn sidder og ser fjernsyn, og din mand venter på, der kommer en film lidt senere. Du ved også, at når kendingsmelodien er slut, skal han tisse, fordi han har drukket to og en halv kop te, at han, når børnene om lidt skal i seng, vil sige ”Goodnight, sleep tight, don’t let the bedbugs bite” (vist nok fordi han var udvekslingsstudent i USA, da han var 16).

LÆS OGSÅ: Parforhold: Sådan overlever I det første år med barn

Og du ved, at han klokken 21.32 åbner sine bukser, lægger sig på siden og zapper, indtil der er nyheder klokken 22, fordi filmen alligevel var kedelig. Og hvorfor ved du lige det? Det er meget simpelt: Fordi det gør han hver aften. Undtagen den ene gang om måneden, hvor I får børnene passet og er til parmiddag, naturligvis. Men før du siger noget, ved du jo godt, at han bare er et spejl på dig. Dig, der på spørgsmål som: ”Har du haft en god weekend?” og ”Hvad ønsker du dig i fødselsdagsgave?,” responderer: ”Jo tak, vi har haft en dejlig weekend” og ”Vi mangler faktisk en juicemaskine”.

Over årene er dit ’jeg’ blevet til ’vi’, undtagen når det handler om sygdom, brok eller martyrsætninger som: ”Nu har jeg både handlet og hentet børnene, så kan jeg jo også lige så godt tømme opvaskeren”. I er sammen 24/7, og det var engang pragtfuldt og bekræftende, men med årene er det måske bare blevet lidt… tør vi sige det? Kedeligt. 

”Jeg vil vise dig alt om mig!”

– Det er altafgørende, at man i et parforhold har tid hver for sig, fortæller parterapeut og sexolog Rikke Thuesen, der også har forklaringen på, hvorfor så mange af os går i ’vi-mode’, når vi er i et parforhold. Den ligger i forelskelses-euforien.– I starten vil man jo gerne sidde lårene af hinanden. Forelskelsen er kemisk; en lille form for sød sindssyge, man kan slet ikke få nok af hinanden. Og derfor synes man også pludselig, at huller i strømperne, et Batman-vækkeur og et par oversize bamsesutsko er sødt. Alt ved den anden er bare i orden, fortæller Rikke Thuesen.Og når man nu har fundet en, der bare er helt underskøn, får man lyst til at vise dem alt i ens liv. ALT.Derfor finder kvinder pludselig sig selv på en veteranbil-udstilling og mænd på kvindemesse, mens de siger ”spændende!” – og mener det. På samme måde vil man have, at den anden skal møde alle ens venner, se ens arbejdsplads, og man hiver gerne gamle fotoalbums frem, så den anden er helt, helt opdateret på, hvem man er.Man vil så gerne gøre et godt indtryk, og man kan hurtigt komme til at tage det som en afvisning, hvis den anden ikke vil se og dele alt i ens liv. Hvis han for eksempel spørger ”Vil du med på våbenmesse?”, og hun svarer ”Næ, det gider jeg egentlig ikke,” kan han hurtigt blive bekymret for, om hun overhovedet er vild med ham.

Egne venner er vigtige – også dem af det andet køn

Men i virkeligheden er det præcis dét, man skal gøre, for det evindelige ”Ja, spændende!” er en misforstået hensyntagen, som man i forelskelses-fasen bør passe på.– Man kan i den fase glemme, at der er ting, man faktisk gerne vil have for sig selv. Elsker man for eksempel at sidde en hel dag helt alene og læse en bog eller at køre mandehørm eller pigesnak, så skal man altså huske at gøre de ting alene – og fortælle den anden, at det er noget, man elsker og har brug for at gøre, siger Rikke Thuesen, der mener, at det er vigtigt – og det er der mange, der glemmer – at man fra starten sætter sig ned og fortæller sig selv og den anden om ens værdier, og hvad der er vigtigt for en.På den måde gør man fra starten klart, at den anden ikke skal føle sig afvist eller uelsket, fordi der er nogle ting eller nogle venner, man gerne vil have for sig selv.LÆS OGSÅ: Kærlighed: Plej parforholdet, mor!– Det er vigtigt, at man har sine egne venner – venner, der ikke pludselig bliver ’vores’. Det er selvfølgelig fint, at den anden møder ens venner, men man skal holde fast i at holde nogen af dem for sig selv, forklarer Rikke Thuesen, der også mener, at det er vigtigt at have venner af det andet køn.– Der vil i et parforhold altid komme kriser, og da er det vigtigt med input fra det andet køn. To mænd eller to kvinder tænker ofte ens og vil hurtigt havne i samme måde at se tingene på, mens et større maskulint eller feminint aspekt kan sætte et problem i et nyt lys og dermed faktisk hjælpe parforholdet, isger hun.Det afgørende er dog, at man fra starten gør klart, at man har venner af det andet køn, og at man fortæller den anden, hvad det er for et forhold man har, og hvorfor det er vigtigt for en. Så det med efter halvandet år at sige: ”Jeg skal lige mødes med Michael til middag” går altså ikke, for hvorfor har du aldrig fortalt om ham?

Frirum

Men venner af det andet køn er ikke den eneste grund til at skrabe sig selv af vi-sofaen. Det største frirum nder man ofte i rene kvinde- eller mandefællesskaber.– Kvinder bruger masser af ord og har brug for at tale, brokke sig, tænke højt om ”Hvad nu hvis” og at vende og dreje enhver situation. De læsser af, og de gør det tit over for deres mænd, som altså ikke kan rumme det, siger Rikke Thuesen.– Det er for meget feminint input, han forstår det simpelthen ikke. Mænd har en tendens til at tro, at alle problemer skal løses, mens kvinder bare gerne vil tale om det, fordi det får det lidt ud af deres system. Og derfor burde kvinden ringe til eller mødes med veninderne og tale i bund. De forstår nemlig godt, hvorfor en sms fra en mand, hvor der står ”Jeg kan ikke tale lige nu, jeg ringer senere”, sagtens kan fortolkes på mindst 32 måder, mens en mand ville sige ”Øh, han har jo bare ikke tid til at ringe nu, men han ringer senere”.LÆS OGSÅ: Savner du at kunne tage ud med vennerne igen?Mænd finder i mandefællesskaber et frirum, hvor der er plads til mandehørm – et sted, hvor man gerne må prutte, svede, råbe og bøvse, og det gør dem faktisk mere mandige.– Mænd elsker fodbold, boksning og den slags, fordi de, når de står der med en fadøl og råber ”JAAAAAAA!,” ”Nuuuiiiiiij” og synger med på diverse slagsange, får mandigheden helt ind i kroppen.Det skal kvinder bare være glade for, da de får en mere maskulin mand ud af det, fortæller Rikke Thuesen. På samme måde kommer kvinden ned i sit feminine jeg ved at være sammen med andre kvinder.

Stå fast på det, du vil

Der er altså masser af grunde til at komme lidt ud og opleve andre ting end parforholdet. Men hvordan får man den lige solgt ind til sin partner, som jo ligesom en selv er lullet ind i, at man gør alting sammen?Ifølge Rikke Thuesen er det nemmere for kvinder at få mændene med på idéen, mens mændene risikerer en ’Mor er ikke vred, mor er skuffet’ og passiv/aggressiv kvinde, der føler sig afvist.– Kvindens vigtigste opgave er konstant at teste, om manden er stærk nok til hende, så manden skal stå fast og ikke rokke sig over for kvinden. Selvfølgelig skal han tage hende alvorligt og forklare hende, hvorfor det er vigtigt for ham, siger Rikke Thuesen.Derfor kan manden for eksempel sige: ”Jeg er så vild med dig og elsker at være meget sammen med dig, og indimellem har jeg også lyst til en tur med drengene. Det gør mig glad og giver mig energi, og det får mig til at glæde mig endnu mere til at komme hjem til dig.”LÆS OGSÅ: God ferie for mor og far: "Drop tanken om afslapning"Og så skal han for guds skyld ikke – som mange gør – afslutte med et ”Jeg håber, det er i orden.” Han skal bare konstatere det, for ellers begynder kvinden at vurdere, om hun synes, det er i orden.Rikke Thuesen ser også en forskel på, hvordan mænd og kvinder forholder sig forskelligt, når deres partner skal ud, og de skal blive hjemme og passe børnene. Mænd er gode til at samle ungerne sammen og være sammen med andre mænd med børn og lave en aften ud af det, når de skal være alene med børnene, mens kvinder i højere grad bruger aftenen på at sidde derhjemme alene og se tv eller ordne praktiske ting.

Planer og ingen sure miner

Men når man nu ved, hvor meget praktik der kører i en travl hverdag med fuldtidsjobs, børn, husholdning, madlavning, tøjvask (listen fortsætter og fortsætter), hvordan skal man så få alle de ting til at gå op?Mange par laver direkte aftaler om, at ’Hver tirsdag går du ud om aftenen, hver torsdag gør jeg det.’ Og det er ifølge Rikke Thuesen ikke nogen dårlig løsning, hvis man i forvejen har et meget skemalagt liv. Men man kan også lave løsere planer, for eksempel en aftale om, at man hver især én gang om ugen laver noget hver for sig, og at man så hen ad vejen tilpasser sig hinandens planer.Hun mener også, at eftersom den anden regner med, at man skal være sammen, hvis man ikke har hørt andet, at man må acceptere, at man ikke bare kan sige ja til en aftale samme aften.LÆS OGSÅ: Parforhold: Jo, far laver faktisk også noget derhjemme!– Hvis nogen spørger, om man vil med til noget, der ligger tre måneder fremme, siger man selvfølgelig bare ja, men hvis det er samme aften, bør man fortælle sin partner, hvorfor man gerne vil, og om det passer med deres planer,” fortæller Rikke Thuesen.Hun understreger også, at har man først accepteret, at han/hun skal ud med vennerne/veninderne, så SKAL man stå ved, at man har accepteret det – og det er især svært for kvinder.Kvinder har en tendens til at sige ”Ja, det er okay” – de mener det bare ikke, og så bliver han både forvirret og irriteret, når han kommer hjem til en sur kone, der straffer med tavshed.Mænd er som bekendt meget konkrete, så hvis kvinden siger ”Hmm, det er da okay,” så hører han (ikke overraskende), at det er okay – og ikke ”Nå, men hvis du hellere vil det og bare er ligeglad med mig, så bare gør det. Du skal slet ikke tænke på, at vi på lørdag har den der frokost, og jeg havde tænkt, at du i aften skulle snitte fire kilo løg til mine løgtærter. Hrmf, så må jeg jo bare gøre det selv.”

Bryd vanen – ellers …

En stor del af udfordringen ved at gå fra at være siamesiske tvillinger til at være et par, der også har et selvstændigt liv uden for forholdet, er at bryde vaner. Og det er noget af det sværeste i verden.

Men det er det værd, for det er en stor trussel for forholdet altid at gå op og ned af hinanden, og konsekvenserne er ifølge Rikke Thuesen mange (og deprimerende, når man tænker på, at det startede som stor forelskelse):

1. Man ligner hinanden for meget, og det er kedeligt for begge parter.

2. Man får ingen nye input og kan derfor ikke underholde den anden (med andet end arbejdsting, og det vander ligesom lidt ud med årene).

3. Man bliver lige maskuline og feminine, fordi man tilpasser sig hinanden.

4. Man bliver for meget venner, og hvem vil gå i seng med deres ven?

5. Der er ingen positiv usikkerhed over risikoen for, at der kommer en og snupper den anden, og derfor er der ingen grund til at gøre sig umage og oppe sig.

6. Man er ikke spændende, når man ved alt om den anden.

7. Man savner aldrig hinanden.

Det lyder jo ikke ligefrem som det forhold, man brugte timevis på at drømme om, da man var single. Rikke Thuesen råder til at tage et skridt af gangen, og første skridt er at tale om det. Man kan for eksempel sige: “Jeg savner at være sammen med pigerne, og jeg savner at savne dig, så jeg kunne godt tænke mig, at vi prøvede at gøre nogle ting hver for sig.”

– Man kan eventuelt lave en pagt eller støtteaftale med sin partner, hvor man opfordrer og husker hinanden på at gå ud indimellem, siger Rikke Thuesen.

Så det er vist tid til at slippe remoten, gribe telefonen og få ringet og få sat den der kaffeaftale/fodboldkamp op. Nu. Inden dine venner siger ”Hvem siger du, det er?”, når du ringer. (Eller inden vennerne svarer – ”Nå er det ‘Jer’, der ringer?” )

LÆS OGSÅ: Parforhold: 3 dig og mig-kriser

LÆS OGSÅ: Familieliv: Lev sammen – hver for sig

LÆS OGSÅ: Mor og far på date: 1-2-3 slap nu af!