TILMELD DIG KVINDELØBET SENEST D. 30. APRIL FOR KUN 259 KR.

Hånemor, løbemor eller ravnemor? Dine børn gør dig grådlabil, uanset hvilken type mor du er. Illustration: Lotte Andkilde

Er du (også) blevet en tudemarie, efter du har fået barn?

Pludselig skal der ingenting til, før du græder. Velkommen i klubben af følsomme mødre!

Faktaboks

Hvilken dyremor er du?

Løvemor er klar til kamp

En løvemor tager altid kampen op for at forsvare sin unge. En løvemor kan nemlig aldrig vide, hvornår der kommer en ny leder af flokken, som spiser flokkens unger, fordi de ikke er hans egne.

Hønemor vogter over sine kyllinger

En hønemor går altid og kalder på sine kyllinger, så de er lige i nærheden af hende, og hun kan passe på dem. I naturen æder de fleste rovdyr nemlig små kyllinger med stort velbehag – så måske er hønemor slet ikke så pylret endda?

Ravnemor passer ikke sine unger

Ordet ravnemor kommer af, at man engang troede, at ravnen skubbede sine børn ud af reden. I virkeligheden passer ravnen fint på sine unger, men ordet ravnemor er alligevel blevet synonymt med en mor, der ikke tager sig ordentligt af sit barn.

Kilde: Susanne Bang, biolog i Københavns Zoo.

Elefanten er drægtig i 22 måneder. Kvinder er gravide i ni måneder. En mus venter sig i tre uger og får 10-15 unger. No wonder, at kvinder og elefanter passer ekstra godt på deres afkom. Vi har investeret måneder af halsbrand og fede fødder på en enkelt unge, mens musen næppe vil opdage, hvis en rovfugl napper et par af hendes. 

LÆS OGSÅ: Mor-rollen: Speltmor? Stage-mom? Nynne-mor?

For dyr handler det om, hvor meget energi de har investeret i deres afkom. For mennesket er det i højere grad et spørgsmål om vores urinstinkt, siger psykolog Charlotte Clemmensen. 

– Når du bliver mor, skærpes dine sanser til det yderste, så du kan passe ekstra godt på det lille væsen. Du sover med et øje åbent og har måske svært ved at lade andre holde barnet. Du er fra naturens side programmeret til at beskytte det her barn, siger hun. 

Forskellen på elefanter og kvinder – ud over det fysiske! – er bare, at menneskets hjerne er højere udviklet, så vi er i stand til at have følelser og knytte os til barnet. Og netop det gør os mere følsomme i rollen som mor, forklarer Susanne Bang, der er biolog i Københavns Zoo.

Lykke og hormontårer

Måske presser tårerne sig allerede på ved synet af de to streger? Det er ikke så mærkeligt, for hormonerne fiser rundt i kroppen på dig, og tankerne om alt det nye og ukendte opsluger dig. Selv den mest stabile kvinde, der aldrig græder, vil opleve forandringer, siger psykolog Charlotte Clemmensen.– Du bliver mere følsom i både graviditeten og tiden efter. Selvfølgelig spiller hormonerne en stor rolle, men det er også voldsomt overvældende, og du har pludselig et kæmpe ansvar og en ny titel som mor. Det en grådfremkaldende cocktail, siger psykologen.LÆS OGSÅ: Den berømte tudeturHormoner varer dog ikke evigt, og du fatter måske ikke, at du snøfter ned i ærmet over et indslag i Tv-avisen eller hyler til Bamses Billedbog flere år efter fødslen. – Men du bliver bare mere følsom, når du er nogens mor. Du vil pludselig gøre alt for at beskytte det lille væsen, og du oplever en ubetinget og stor kærlighed. Det trigger naturligt nok også en dybfølt angst for at miste, forklarer sundhedsplejerske Anette Straadt. En dybfølt angst for ikke bare at miste dit barn, men også din mand, dine forældre, og ja, dig selv, for så har dit barn jo ikke en mor – og du får ikke lov til at opleve dit barns liv, hvis du er død. Du kan hurtigt komme ud ad en tangent. Du kan også opleve at komme i tanke om ting fra din egen barndom, nu hvor du selv er blevet mor, og det kan også sætte gang i tudealarmen. – Elastikken for dine følelser bliver hevet ud i begge ender. Du oplever de dybe dale, hvor du næsten kan mærke, hvor ondt det vil gøre at miste din guldklump, og du står på toppene, hvor du fyldes af lykke og ubeskrivelig kærlighed til dit barn. Du græder begge steder, siger sundhedsplejersken. LÆS OGSÅ: Kan man elske nogen, man ikke har mødt?Frygten for, at der skal ske noget med dit barn, kan gøre det næsten ubærligt at høre om eller se andre børn komme til skade. Du kan så levende forestille dig, hvordan det må føles, hvis der sker noget med dit eget barn. Der er ikke oget at sige til, at et program som Sporløs pludselig kan starte springvandet, vel?

Vil dø for barnet 

Dyr græder som bekendt ikke. Men det betyder ikke, at morinstinktet ikke er der. Hvis en hunbjørn med unger bliver overrasket af en hanbjørn på krigsstien, vil hun ofte gå til angreb – også selv om han er flere hundrede kilo tungere og stærkere end hende, fortæller Susanne Bang fra Københavns Zoo. – Havde hun været alene, var hun stukket af. Men hun vil gøre alt for at redde sine unger, så hendes gener kan leve videre. Instinktet tager over, og hun tager en ulige kamp op, som måske kan vindes, fordi hun får uanede resurser i situationen, forklarer biologen.

Ville du gøre det samme? 

Ja, det vil du med næsten et hundrede procents garanti, siger psykolog Charlotte Clemmensen. Før du får børn, forstår du måske ikke mødre, der altid skal forsvare deres børn med næb og kløer. Men når nu du selv er mor til verdens ottende vidunder, vil du også beskytte det dyrebareste, du har – med næb og kløer. 

– Vi vil gå gennem ild og vand for vores børn, siges det. Og det er ikke løgn. Hvis barnet er i fare, vil enhver normalt fungerende mor gå i døden for sit barn – uden at tænke over det. Det er vi nemlig programmeret til fra naturens side, siger psykologen.

– Selvom alle kvinder er forskellige, har naturen altså sørget for at programmere os til at ville beskytte vores børn. Vi er derfor altid på vagt over for mulige farer, og selvfølgelig er det da svært ikke at knibe en tåre af og til ved tanken om, at noget grimt skulle ramme guldklumpen.

Faktaboks

Derfor tuder du

Du er nok træt! Manglende søvn giver mindre overskud, og følelserne kan løbe af med dig.

Du er bange for at miste – både dit barn og andre nære relationer.

Du kan ikke tåle at se død og ulykke på tv, fordi du har fået en skræmmende evne til at sætte dig ind i, hvordan det må være at miste sit dyrebareste.

Du er påvirket af hormoner – i hvert fald i de første måneder efter fødslen.

Kilder: Sundhedsplejerske Anette Straadt og psykolog Charlotte Clemmensen.

Sagt på facebook  

Vi har spurgt jer mødre om, hvad I græder over, og her er et udpluk af kommentarerne:

Rødbedesaft og rockere
Har tudet over: Et lille stykke pålægschokolade, der faldt ud af min bolle, serien Sons of Anarchy (utroligt, når det er sådan en barsk rockerserie), og at der kom nogle mikropletter på min gravide mave med rødbedesaft. 
Sara Herbøl Hansen

Rugbrødet smuldrede
Da jeg var gravid, græd jeg, da jeg skulle smøre en rugbrødsmad med leverpostej. Rugbrødet var for blødt, og derfor smuldrede det, og jeg måtte få min mand til at smøre det for mig, mens jeg stod og græd.
Nadia Dannesboe Parnas

Også til genudsendelsen
I finalen i Masterchef fik den unge Mads på 18 år kun en andenplads, men fik tilbudt en læreplads i dommeren Jesper Kochs restaurant. Jeg tudede helt vildt, men det var ikke det værste. Da vi så genudsendelsen, tudede jeg endnu engang.
Mette Borre

Ingen lakridser
Tudede over manglende saltlakridser. Så sent som i aftes.
Simone Reinhold Larsen

Regnvejr i Jylland
Da jeg ventede vores datter, sad jeg den ene dag og så vejrudsigt, og lige pludselig begyndte jeg at græde. Min mand spurgte, hvorfor jeg græd, hvortil jeg svarede. ‘Det er så synd for dem, der skal have alt det regnvejr.’ I vejrudsigten var der solskin på Sjælland og regn og regn i Jylland. 
Carina Roed Willumsen

Præmie-avlstyr
Jeg har præsteret at tude til nyhederne. Indslaget var om en fejl i kromosomerne på en præmie-avls-tyr. Det ville egentlig ikke have nogen betydning for kalvene, men sæden kunne ikke sælges til udlandet. Klippet, der vises under indslaget, er af en tyr, der er ved at bedække en ko.
Tine Lund

Græd over gråden
Jeg har grædt over manglende mælk til morgenmaden. Og over at jeg græd.
Shadi S. Carlsen

Fodbold fra en anden by
Jeg græd, da Randers vandt pokalfinalen i fodbold for et par år siden – jeg er ligeglad med fodbold og er fra Odense.
Malou Dreyer

Spildt mælk
Jeg tudede rent bogstaveligt over spildt mælk – kartonen røg ud af hånden på mig, og mælken var overalt på gulvet, og jeg kunne ikke andet end tude, så manden måtte tørre op efter mig. 
Thea Amalie Berger Petersen

Den sidste færge
Jeg STORTUDEDE, da jeg som
højgravid så et klip fra den sidste
færgetur over Storebælt. Det gik helt galt, da de to færger krydsede hinanden. Jeg brølede og hikstede så voldsomt, at den vordende far kom stormende ind i stuen, fordi han troede jeg var gået i fødsel.
Rikke Lind

Dyreprogram fra Afrika
Græd som pisket, da jeg så et dyre-program fra Afrika. En hanfugl skulle bygge en fin rede på jorden, så han kunne lokke en hunfugl til at lægge æg i den. Første gang han blev færdig, kom der et andet dyr og ødelagde den, og han skulle så begynde forfra. Det skete en gang til, og da han for tredje gang endelig blev færdig, så kom der en stor kat og spiste ham. Jeg tudbrølede.
Cecilie Spetzler Dal Hansen

Det er banken – hallooo …
Da jeg skulle ringe til banken og ikke vidste, hvad jeg skulle sige … Det var supermærkeligt.
Christina Thomsen

Og så var jeg gravid
Vi var i biografen og se tegnefilmen Op, og jeg græd fra start til slut. Min lille bonussøn sad og aede mig og sagde ’sååå, sååå’. Da vi grinende fortalte om episoden til familien, sagde én: ’du er da gravid!’ Af sted efter en test: Bingo! Jeg var sgu gravid. 
Brit Olejasz Bloksted

Det lille hus på prærien
Jeg sad og så Det lille hus på prærien fuldstændig opløst af snot og tårer, da min datter kom hjem fra skole og udbrød ’jamen, lille mor da, hvad er der sket?’. Intet, skat – mor ser bare tv. 
Mette Lønne Biltoft

Kan du høre …
Nik og Jay’s Kan du høre hende synge i bilradioen. Jeg tudede så meget, at jeg måtte holde ind til siden.
Ulla Maria Olsen

Din … !!!!
Jeg var så tæt på at tude, da jeg troede, kæresten havde spist de sidste af mine yndlingskiks.
Trine My Barkholt

Når pigegarden spiller
Da jeg var højgravid, stortudede jeg helt ukontrolleret, da Vedbæk Pigegarde spillede i gågaden.
Mette Møller Renard

LÆS OGSÅ: Derfor er du blevet til en flæbende tudemarie

LÆS OGSÅ: Mor-rollen: Brug dine instinkter

LÆS OGSÅ: Hvilken mortype er du?

Se, hvad vi ellers skriver om: Baby, Mor, Barsel, Psykologi og Børnepsykologi