Gravid
SPONSORERET indhold

Forstå din gravide mand

I venter baby sammen, men på hver jeres måde. Det er ikke altid let at forstå hinanden, når den ene vil købe sengerand og spille musik for maven, mens den anden tjekker bremser på bilen og går forsikringer igennem.

Af:: Karen Greve
28. apr. 2010 | Børn | Vores Børn

En mand venter barn. Han er ikke gravid. En banal, men vigtig pointe, når du skal forstå din kærestes forberedelse til rollen som far.

Du kan hurtigt mærke en hel del: Træthed, kvalme, brystspænding, små spark, halsbrand og tissetrang. Mens du har graviditeten inde på livet 24 timer i døgnet og konstant bliver mindet om din tilstand, fordi du nu siger nej tak til rødvin, kaffe og rødt kød, så kan din bedre halvdel godt ‘glemme’ din graviditet. Det er ikke, fordi han er et dårligt menneske uden indlevelsesevne.

LÆS OGSÅ: Graviditetsgene: Hvorfor er alle mennesker så irriterende?

“Det er svært for den kommende far at følge med i alle de fysiske forandringer. Han har stadig et normalt liv med arbejde, god nattesøvn og almindelige madvaner. For nogle mænd føles det ensomt, at alt fokus er på dig,” siger psykolog Charlotte Clemmensen, der råder til, at du fortæller din mand, hvordan graviditeten føles, og især om dine ønsker til ham; det er meget svært at gætte, at du får kvalme af kaffeduft eller ikke kan gå ret langt uden at skulle tisse.

Tænk på, at selv om din mand ikke mærker barnet rent fysisk, så gennemgår han også en psykisk omstilling.

Bremsetjek er godt nok

“Kommende fædre bekymrer sig om, hvordan deres hverdag vil ændre sig. Om der stadig vil blive tid til venner, sport og arbejde. De tænker i større linjer: Kan jeg forsørge min familie? Er bilen stor nok?” forklarer Charlotte Clemmensen.Måske læser din mand ikke bøger om graviditet og babyer eller udviser interesse for indretning af børneværelse. Men han gør noget andet.“Det er også forberedelse til baby, når din mand sørger for, at alle forsikringer bliver tilpasset den nye familiesituation, kender parkeringsforholdende omkring fødeafdelingen og har tjekket bilens bremsesystem.”Husk at sige tak for det! I det hele taget bør du ikke presse dit barns far til at gøre alt det, du selv har behov for. Respektér hinandens måde at takle graviditeten på. Måske behøver han ikke mærke barnet, hver eneste gang det sparker? Nogle af indkøbsturene kan du måske tage med din mor eller veninde? Og hvad så, hvis han ikke kan huske, hvor mange centimeter du skal udvide dig til fødslen?LÆS OGSÅ:
Babys køn: Blev du (også) skuffet?Typisk tænker mænd på et større barn end den baby, du ser frem til. Hans forestillinger handler måske om at have en tumling med på cyklen eller en lille purk på fodboldbanen. Det kan være svært for ham at se sin plads lige efter fødslen, hvor baby er fuldstændig afhængig af dig. Derfor er hans fokus mindre på ammeindlæg og mere på det langsigtede.Måske snuser din elskede ikke nysgerrigt ned i andres barnevogne. Slå koldt vand i blodet. Din kæreste er måske usikker på, hvordan hans rolle egentlig skal spilles, og der er ikke meget hjælp at hente hos hans egen far. Kravene er helt anderledes end for 30 år siden. Hjælp ham ved at lade ham finde sine far-ben i eget tempo.

Forstå din gravide kvinde

“Når en kvinde bliver gravid, har hun brug for at gå ind i sig selv. Hun bliver optaget af sin krops forandringer og de følelser, der pisker gennem hende.”Sådan siger Charlotte Clemmensen, psykolog med speciale i graviditet, fødsel og det tidlige forældreskab samt forfatter til bogen Baby på vej – den allerførste tid som mor og far.“Gravide stritter med følelserne i alle retninger. Det ene øjeblik er hun lykkelig, det næste sekund bliver hun forvirret og bange. Alt er nyt, og din kæreste mærker hurtigt forandringerne på sin krop.”Det kan være svært for dig at få øje på alle de forandringer, din kæreste eller kone gennemgår. Pludselig dejser din før så aktive partner om i sofaen hver eftermiddag. Hendes interesse for nye biograffilm og den politiske dagsorden daler. Hun har kvalme og er ikke til at lokke med på restaurant. Det er der gode grunde til, for det kræver kræfter at bygge et menneske op fra grunden.LÆS OGSÅ: Fra sexbombe til rugekasseSelv om maven de første måneder er flad som en pandekage, sker der revolutioner bag navlen. Lad hende bygge rede og finde ro ved at vælge den helt rigtige uro og det sødeste babytæppe og bygge fine stabler tøj i størrelse 56. Det er din chance for at genoplive den indre gentleman og varte hende op. Hent et tæppe, lav en kop te, og spørg, hvad hun har brug for. Tit. For det ændrer sig hele tiden.

Fortæl, lyt, sig fra

Måske taler din kæreste hele tiden med andre kvinder om fødsler, følelser og babyer. Måske har du har svært ved at kende hende.“At blive mor er at få en helt ny identitet. Den kommende mor har brug for at ruste sig til opgaven ved at koncentrere sig om det nære og fordybe sig i et kvindeunivers. Det skal du ikke blive såret over. Hun har brug for dig, men også for andre kvinder, som har de kropslige erfaringer,” forklarer Charlotte Clemmensen.Måske har I lige aftalt jeres holdning til smertestillende medicin ved fødslen, og næste dag hører du din kæreste spørge tre veninder til råds om det samme. Det er ikke en underkendelse af dig. Gravide har bare et stort behov for at sætte ord på frygt og bekymringer.LÆS OGSÅ: 4 mænd om hormoner, kærlighed og lortebleerTil gengæld må du sige fra, hvis du føler dig presset ind i en kvindeverden. Måske synes din kæreste, at du skal synge for maven, så barnet kan lære din stemme at kende. Gør det, hvis du har lyst. Hvis du føler dig akavet, så sig det, og tilbyd noget andet, som du bedre kan stå inde for.

Tal om jeres barndom

I kan blandt andet bruge de ni måneder på at tale om jeres egen barndom. Det er en god måde at komme din kærestes behov for at tale følelser i møde.

“Vær nysgerrig, og fortæl selv, hvordan det var at være barn i din familie. Hvilken forælder var du mest knyttet til? Hvad med dine søskende? Hvilke oplevelser husker du som gode og svære?” foreslår Charlotte Clemmensen.

Måske kaster din kærestes beretninger lys over nutiden. Når hun fortæller, hvordan hun altid gik rundt i brune kassebukser, forstår du måske bedre hendes behov for at give sin egen datter lyserødt og blonder på lige fra fødslen.

LÆS OGSÅ: Fødsel: Bliver det en lille Birk?