Gravid med Klaus Riskær: “Det var ikke planlagt”

En tidlig aften i december sidste år vendte gravide Laura Petersen hjem til sin lejlighed på Østerbro efter sin første skanning. Hun var lettet og glad, for bag den dengang diskrete bule på maven gemte der sig en sund og rask lille pige. Men da hun tændte tv’et, vældede en række mindre euforiske følelser op i hende.

Frem på skærmen tonede nemlig hendes ekskæreste, den 59-årige erhvervsmand Klaus Riskær Pedersen. Han var gæst i Aftenshowet på DR1 med en opfordring til politikerne om at give mænd ret til såkaldt juridisk abort. Han talte engageret for en ændring i lovgivningen, der skulle gøre det muligt for fædre at frasige sig ansvaret for deres ufødte børn, ligesom kvinder har ret til at afbryde en graviditet inden 12. svangerskabsuge.

Sårende macho-show

Først var Laura chokeret. Dernæst pressede tårerne sig på, og hun mærkede fortvivlelsen vokse frem.

“Jeg følte, at det var os, det hele handlede om, selv om det var pakket ind i paragraffer og principper”, fortæller hun.
“Her sad jeg med vores datter i maven – et lille stykke af mig og ham – og selv om vi ikke længere var sammen, syntes jeg, det var tarveligt af ham at gøre det til en offentlig sag ved pludselig at blive så højlydt fortaler for mænds ret til juridisk abort. Jeg følte mig udstillet, sårbar og til grin”, fortsætter hun.

Samme sommer havde 29-årige Laura Petersen mødt Klaus Riskær Pedersen gennem nogle venner i det københavnske natteliv. Da de havde datet i halvanden måned, fandt Laura ud af, at hun var gravid. Deres forhold fortsatte kortvarigt, indtil Klaus Riskær Pedersen valgte at trække sig fra deres fælles familieprojekt og annoncerede på Facebook, at han igen var single.

LÆS OGSÅ: Gravid med ukendt donor: Det er et kærlighedsbarn

I ugerne efter tv-indslaget om juridisk abort blev Laura ufrivilligt del af den bølge af medieomtale, som rullede i kølvandet på Riskærs kontroversielle udmeldinger. Debatten rasede i aviser og på blogs, og et broget sammenrend af meningsdannere, kendisser og politikere blandede sig med argumenter for og imod.

Blev ikke hørt

Flere journalister stak til Riskær og antydede, at hans pludselige interesse for mænds rettigheder skyldtes hans egen situation som vordende far til en ung kvindes barn. Den eneste, som aldrig blev spurgt, var Laura.

“Der var påfaldende få kvinder i den debat, og mig ringede journalisterne da slet ikke til”, siger Laura.

“Klaus er magtfuld, kender mennesker overalt og har enorm indflydelse, når han sætter sig for at præge en dagsorden. Det var et macho-show med ham selv i centrum”, fortsætter hun, men trækker smilende på skuldrene og ligner en, der egentlig ikke orker at dykke dybere ned i de mørke vintermåneder, hvor
hendes følelser bevægede sig i pendulfart mellem fortvivlelse og raseri, alt imens hun oplevede, at hendes navn stod skrevet mellem linjerne i avisernes spalter.

LÆS OGSÅ: Lone Hertz: Dengang jeg blev mor…

Alligevel understreger hun, at den tid også blev et vendepunkt, som hun i dag er glad for; en slags velsignelse i forklædning, fordi hun med ét fik et realistisk billede af sin fremtid.

“Før Klaus’ medieoptræden og den efterfølgende debat havde jeg haft en naiv forestilling om, at vores brud blot var et bump på vejen, og at vi måske en dag ville finde sammen igen. At det at skulle være forældre ville trumfe alt. Jeg har altid som det naturligste i verden tænkt, at mine børn skulle vokse op i en kernefamilie af den traditionelle slags. Den illusion brast, den aften jeg så Klaus på tv”.

I dag føles det som længe siden, at mediestormen rasede. Maven har vokset sig smuk og rund, og iført ålestramme leggings og en afslappet, oversize sweatshirt ligner Laura enhver anden gravid kvinde.

LÆS OGSÅ: Gravidmode: 9 nyttige shoppingtips

Læs videre på næste side …

Forude venter imidlertid en ikke helt gennemsnitlig tilværelse som alenemor på fuld tid, for al kontakt med Klaus Riskær Pedersen er afbrudt, og hun har derfor også den fulde forældremyndighed over datteren i maven, som allerede har fået navnet Isabella. Men i stedet for at bekymre sig om fremtiden har Laura valgt at glæde sig. En bevidst strategi, som hun har fulgt, siden det stod klart, at hun skulle opfostre sin datter alene.

“Man kan vælge at blive ved med at græde, eller man kan rette ryggen og blive en fighter. Jeg har valgt det sidste. Jeg tror, der viser sig en kvindelig urkraft, når man behøver den allermest”, siger hun.

“Masser af kvinder har vidunderlige liv uden mænd, ligesom min datter jo ikke er den første, der vokser op og bliver et harmonisk menneske uden at have en far i sin hverdag”, fortsætter hun, fuld af en overbevisning, der smitter og får alting til at synes forførende enkelt.

“Det handler om at vælge det gode til. Aktivt! Hver dag! Anstrenge sig for at vende sin situation på hovedet, selv når det er svært. Selvfølgelig er det hårdt ikke at have en kæreste, der holder mig i hånden hos jordemoren og synes, jeg er smuk og dejlig, når jeg er sur og føler mig fed. Men tænk for eksempel på, hvor mange kvinder, der brændende ønsker sig et barn – her sidder jeg med min mave og har alt det, de ikke har. Hvad har jeg så i virkeligheden at være ulykkelig over? spørger hun retorisk.

LÆS OGSÅ: Gravid-apps: 9 apps til 9 måneder

Optimismen skyldes dog ikke kun en sjældent positiv livsindstilling. Lauras familie og venner har i de seneste måneder slået ring omkring hende, og allerede nu har hun blandt andet lavet en call-list med numre på dem, der skal haste med til Rigshospitalet, når vandet går. På den står hendes mor og en nær veninde, som skal med hele vejen igennem fødslen. Men også fra uventet kant har hun oplevet støtte.

“Jeg havde måske nok frygtet, at omgivelserne ville være fordømmende – i første omgang som en reaktion på, at jeg ved et uheld var blevet gravid med en mand, der er så meget ældre end mig, og dernæst på grund af al medieballaden, siger hun.

“I stedet har der været masser af support. Den gør det også lettere for mig at bære mig selv med stolthed.”

Slut med røg og jetset

Ud over trætheden og de obligatoriske humørsvingninger har Lauras graviditet indtil nu været ukompliceret, og hun tør slet ikke overveje, hvad det ville have gjort ved hendes hverdag, hvis hun eksempelvis havde lagt sig med bækkenløsning uden en kæreste til at tage over.

Men selv om hun er både taknemmelig og fuld af forundring over, hvad hendes krop er i stand til, så har transformationen ikke altid været lige nem. Som forhenværende model har det blandt andet været svært acceptere de ekstra 14 kilo, hun har taget på, og hun har allerede lagt planer for, hvordan hun kommer tilbage i form. Helst så hurtigt som muligt.

“At være gravid er en ekstrem kropslig udvikling, hvor man gradvis må sætte sine behov til side, fordi alting bare bliver mere besværligt med maven. Det er sikkert naturens måde at vænne os kvinder til, hvordan det er at få et barn; at det hele bliver mere besværligt”, funderer hun, men griner så befriende og ryster atter engang bekymringen af sig:

“Men hvad ved jeg egentlig om det? Jeg har sgu ikke uddannet mig til mor!”

LÆS OGSÅ: Krop-umulig: Tæm din gravide krop

Graviditeten har dog også kostet på den sociale konto, og Lauras hverdag i dag står i skærende kontrast til det liv, hun før levede som del af det københavnsk jetset med alt, hvad der fulgte af premierefester, receptioner og natklubåbninger. Byturene er blevet sjældne, og de grønne Mistral er erstattet af en e-cigaret, der balancerer mellem hendes spinkle fingre, fordi ‘den gør det lidt lettere at være sammen med veninderne, når de ryger’.

Læs videre på næste side …

En helt ny ro har alligevel indfundet sig, og hun prøver at dyrke den, mens hun langsomt vænner sig til at skulle være mor. “Det er mig og hende, der er kernen nu, og jeg forbereder mig på, at hun kommer til at betyde alt. Det er en fantastisk, men også lidt skræmmende følelse”.

Champagne, fest – og baby

Når Laura ser tilbage på det sidste halve år, er hun ikke i tvivl om, at hun er kommet styrket ud på den anden side af stormvejret. Hun har en stædig tro på, at netop det vil komme hendes datter til gode.“Isabella kommer til at lære, at kvinder kan selv, for det vil hun se at se, at jeg gør. Der vil heller ikke være en daddy, som kommer og redder hende, og hun fødes ikke ind i et jetset-liv, men må knokle for at nå sine mål. Hun får nok nogle lidt andre værdier sammen med mig alene, i forhold til hvis Klaus havde været der”, gætter hun med et lille smil.LÆS OGSÅ: Forældreværdier: Hvilken mor vil du være?Vreden og følelsen af at være blevet forrådt er også trådt i baggrunden, og det er blevet langt mindre følelsesladet at tale om sidste sommer. Dengang hun mødte Klaus Riskær Pedersen, og de indledte et stormfuldt forhold, som efterlod hende ør af champagne og forelskelse.“Klaus er charmerende og altid god for en fest, og vi var begge et sted i vores liv, hvor vi var ret skøre og ubekymrede. Jeg blev vildt fascineret af hans intelligens og energi, og vi havde det utroligt sjovt sammen”, fortæller hun, griner højt og tilføjer med et nik til maven:“Og så kan den slags jo ske!”

Bærer ikke nag

Uanset det dramatiske efterspil og al medievirakken er Klaus og Lauras kærlighedshistorie blevet en vigtig del af ikke bare Lauras egen, men også datterens livsfortælling, og selv om bruddet har været dramatisk, og Klaus Riskær Pedersen aldrig vil blive far på andet end papiret, har Laura aldrig været i tvivl om, at hendes datter skal kende til hans eksistens. Hvor meget af historien hun vil fortælle, er hun mere usikker på.

“Jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg vil sige til hende …” begynder hun og tøver, men fortsætter så med fasthed i stemmen:

“Men det skal helt sikkert være en fin historie, som ikke sårer hende. Man må aldrig bruge sit barn til at hævne sig eller svine hinanden til. Hun fortjener at mærke, at den dybere mening med Klaus’ og mit møde åbenbart var hende; at hun, selv om hun ikke var planlagt, altid vil være et lille mirakel”.

LÆS OGSÅ: Parforhold: Eksperternes bedste kriseråd

Af samme grund ved Laura også allerede nu, at hun sandsynligvis altid vil lade en dør stå på klem for, at datteren en dag kan møde sin biologiske far.

“Jeg bærer ikke nag – slet ikke på min datters vegne”, fastslår hun.

“Ethvert barn har ret til at kende sin baggrund. Det allerbedste er jo, hvis man kan være gode venner, men kan man ikke det, må man forsøge at skabe nogle rammer, der ikke begrænser barnets muligheder for at finde sig selv. Hvis Klaus en dag har lyst at se Isabella, er det ikke noget, jeg vil sætte mig imod”.

LÆS OGSÅ: Riskær: Isabelle ER min baby