Mænd kan ikke multitaske

Slår man ordet multitasking op i fremmedordbogen, kan man som kvinde godt få sig lidt af et chok. Det viser sig nemlig, at det ord, som vi bryster os af at have patent på, i virkeligheden er et udtryk fra computerverdenen, der dækker over en ”datamaskine, der kan udføre afvikling af flere processer på én gang.”

Man ser det for sig, ik? Blæksprutten – eller skal vi sige datamaskinen – der kan lave det hele på den halve tid i modsætning til mændene, der jo som bekendt foretrækker at udføre én opgave af gangen.

Alligevel er begrebet blevet lidt af et trumfkort for kvinder, som spilles ud, når kvinder mener, at deres mænd når for lidt derhjemme. Og der er ifølge adfærdspsykolog Jill Byrnit, kendt fra programmerne ”Menneskedyret” på TV2, ingen tvivl om, at kvinder ”multitasker” mere end mænd.

Men forklaringen er ikke, at der er en hjernemæssig forskel på mænd og kvinder men derimod, at der er opstået en kulturel forskel på kønnene på baggrund af de opgaver, som kvinder og mænd har varetaget gennem historien.

Kvinder har overordnet taget sig af børnene, mens mændene har skaffet føde, og det er i det perspektiv, at vi skal forstå kønnenes forskellige tilbøjelighed til at multitaske, mener Jill Byrnit.

Livsnødvendig egenskab„Vi skal helt tilbage og kigge på, hvordan en mor bærer sit barn. Når vi sammenligner med menneskeaberne som gorillaen og chimpansen, så er menneskeungen den eneste unge, der ikke selv kan holde sig fast på sin mor. Det vil sige, at menneskemoren altid har været nødt til at deponere en del af sin opmærksomhed til sin unge, hvad enten hun har båret rundt på barnet eller været nødt til at lægge det fra sig,” forklarer Jill Byrnit.

Hun tilføjer, at der tilbage i historien var mere fare på færde end i dag ved at lægge barnet fra sig – for eksempel i form af vilde dyr ved bopladsen, som kunne gøre skade på barnet. På den måde lærte kvinden sig tidligt at holde et vågent øje med sit barn samtidig med, at hun ordnede andre af familiens livsnødvendige ting som for eksempel madlavning.

Med andre ord har kvinden, ifølge Jill Byrnit, meget tidligt lært, at holde flere bolde i luften, mens mændenes opgave som jægere var en meget mere fokuseret handling end den, som kvinderne bestred. Og det har gennem mange tusinde år præget manden og den måde, han opfører sig på i dag.

„Manden er jo meget bedre til at sige, at nu ser han altså den fodboldkamp, og så gider han i øvrigt ikke spekulere på, om der skal bages boller i morgen eller sendes fødselsdagskort ud på tirsdag,” siger hun.

StresskildeAt begrebet multitasking er blevet lidt af et trumfkort for kvinder, er derfor ikke helt retvisende, mener Jill Byrnit. Kvinder kan nemlig lære meget af mænds evne til at se fodbold uden at skænke fødselsdagsbollerne en tanke, da de dermed ser fodbold med en større intensitet og tilstedeværelse.

Selvfølgelig er der i travle børnefamilier en vis fordel i, at man ikke bliver hylet helt ud af den bare fordi, man skal smøre madpakker tørre en løbende næse og huske solcremen.

Problemet opstår, når man også lige skal trøste, høre radioavis og puste på et forslået knæ – altså den type opgaver, hvor man ikke bare kan slå hjernen ”fra.”

Ifølge Jill Byrnit ska man nemlig være opmærksom på, at kvaliteten af de opgaver, man udfører, forringes, hvis man har for meget i hovedet på én gang. Og det er her, at kvinder kan lære noget af mæn dene. For hvem ønsker at trøste sit barn uden at være 100 procent tilstede?

Det ”koster” at multitaske„Multitasking er ikke gratis. Hjernens kapacitet er begrænset, og multitasking er derfor ikke det samme som at lave to opgaver optimalt.

Selvfølgelig kan man godt have gang et par praktiske projekter på én gang, men når man udfører opgaver, der kræver ens mentale tilstedeværelse som for eksempel at snakke med børnene, trøste eller høre radioavis samtidig med, at man har andre ting kørende, så bliver det for meget for hjernen,” siger Jill Byrnit og tilføjer, at man ikke alene kan måle en mærkbar forringelse af kvaliteten af de opgaver, der udføres, men at multitasking også fører til stress.

„Mennesket kan som art tåle et vist niveau af ophidselse, og hvis vi overskrider det niveau ved at have gang i for mange ting hele tiden, så vil kroppen befinde sig i en konstant tilstand af stress, hvilket er et kolossalt problem,” forklarer adfærdspsykologen.

Hun henviser igen til mændene, der i disse stress-tider ser ud til at have fat i den lange ende. Ifølge de nyeste tal fra Videncenter for Arbejdsmiljø er kvinder nemlig hele livet igennem mere stressede end mænd – særligt i alderen 16-44 år, og Jill Byrnit mener derfor, at kvinder kan lære meget af mænds evne til at være mere fokuserede på de opgaver, de udfører.

„Multitasking er en kæmpe stresskilde, og man kunne jo godt få den tanke, at det er en medvirkende årsag til, at kvinder føler sig mere stressede end mænd,” siger Jill Byrnit.