Jeg vil ikke i børnehave!

– Børnehaven skal være et godt sted at være. Det er ikke barnet, der skal være god til at gå i børnehave.

LÆS OGSÅ: I institution for første gang

Sådan lyder det fra familierådgiver Helle Birkholm-Buch, når hun taler om de tre-seksårige børn. Hendes mantra er: Alle har ret til et godt børnehaveliv.

– Overordnet set handler det om barnets trivsel. Det primære er relationen til andre, både voksne og børn. Så barnet har det godt, hvis der er en god kontakt til de voksne og nogen at lege med.

Lyt til dit barn

Helle Birkholm-Buch slår fast, at det er børnehaven, der skal indrette sig efter børnene.– Hvis det var rigtig fedt at gå i børnehave, så vil barnet også gerne af sted. Tænk på, at hvis børnehaven var Tivoli, så ville tilbuddet være tiltrækkende nok.Det er umuligt at forvandle Skovtroldestuen til Tivoli. Men børns modvilje skal tages alvorligt, understreger Helle Birkholm-Buch:– Det er ligesom, hvis du ikke selv har lyst til at tage på arbejde. Så er der jo en årsag, ikke? Man skal anerkende, at det kan være svært for et barn at være i børnehave, hvis det ikke trives.LÆS OGSÅ: Trives dit barn i institution?Helle Birkholm-Buch opfordrer forældre til at gå på jagt efter en forklaring på barnets modvilje. Er der et problem, der hurtigt går over, eller om barnet aldrig har det godt i institutionen?Er det bare, fordi Aksel drillede en smule dagen før, eller har barnet aldrig nogen at lege med? Spørg ind til årsagen uden at lægge barnet ord i munden og uden at stille værdiladede spørgsmål. Få barnet til at fortælle en historie ved at stille ’hvad’ og ’hvor’ spørgsmål.Når mor eller far har fundet ud af, hvorfor Amalie ikke kan lide sin hverdag, skal problemet tages op med institutionen:– Ultimativt skal alle problemer takles i samarbejde med børnehaven. Pædagogerne har et ansvar for at få børnehaven til at fungere for alle børnene.

De vigtige venskaber

Man skal også være opmærksom på barnets relation til de andre. Det har en enorm betydning, at børn danner venskaber i børnehaven:– Børns venskaber er uhyre vigtige. De indvirker på deres sociale kompetencer og deres selvværd, siger Helle Birkholm-Buch og foreslår, at den ensomme Hugos forældre hjælper hans venskaber i gang:Spørg i børnehaven, hvem barnet har en kontakt til og aftal med det barns forældre, at børnene leger sammen hjemme. Det styrker barnet både socialt og personligt.LÆS OGSÅ: Dit barn har godt af at gå i institutionHugo kan også blive isoleret, hvis hans sproglige udvikling er lidt langsom.Legen følger sproget, og sproget påvirker de sociale kompetencer. Så man skal ikke vente med at tage fat i problemer med den sproglige udvikling. Her har de voksne i børnehaven et ansvar. Men forældre kan også styrke sprogudviklingen ved at låne sprogkufferter på biblioteket, læse mange bøger og snakke ved middagsbordet. Fortæl en historie om din egen dag, og få barnet til at fortælle om sin dag.

Børnehaven som fristed

Skilsmisser eller dødsfald vender op og ned på et barns liv. Og måske virker børnehaven ikke så tiltrækkende, når Amalies verden står i ruiner. Men Helle Birkholm-Buch mener ikke, at kriser hjemme bør ødelægge barnets glæde ved børnehaven:– Så skal børnehaven være et fristed, hvor barnet kan lege uden at mærke den vrede eller sorg, der måske fylder hjemmet. En krise kan også blive en læringsproces for de andre børn, hvor de kan lære omsorg og empati,” lyder opfordringen fra familierådgiveren, som minder kriseramte forældre om, at de skal overse deres egen kaos, når de vurderer, om barnet kan klare en dag i institution.Helle Birkholm-Buch er også en realist, der ved, at forældre ikke altid har mulighed for at tage 100 procent hensyn til børnene. Og hvis barnet bare er fredagstræt og ikke gider tage af sted, så kan man blive nødt til at træde i karakter som den, der bestemmer. Men lad være med at ligge søvnløs af dårlig samvittighed:– Det skader ikke barnet at komme af sted, selv om der er noget modvilje en gang imellem. Man er den bedste forælder, man kan være under de omstændigheder, man har.

Sådan tackler du 4 klassiske børnehavekriser:

Krise 1: Helt ny og utryg

Måske er den modvillige Amalie forholdsvis ny i børnehaven, og måske er hun efter en smertefri indkøringsperiode pludselig begyndt at sige fra. Men smertefri indkøring er ikke det samme som et lykkeligt barn.

– Der er forskel på at affinde sig med en situation og så at trives,” siger Helle Birkholm-Buch, familierådgiver.

Hun ved, at børnehaver kan have en nyhedsværdi for de nye børn. Når den aftager, kan lysten til at tage af sted også forsvinde. Derfor advarer familierådgiveren mod, at forældre skaber for store forventninger, inden barnet skifter fra vuggestue til børnehave.

– Vi skal forberede børnene realistisk.

I Helle Birkholm-Buchs øjne er et barn ny i børnehaven i flere uger, og hun anbefaler en meget lang indkøringsperiode, hvis forældrene har mulighed for det.

– Barnet skal lære at blive tryg ved de nye omgivelser med sine forældre i nærheden. Det skal ikke være en mangelsituation, det vil sige utryghed, der får barnet til at knytte sig til børnehavens voksne. Kort indkøring er ikke en praksis, der tager udgangspunkt i barnets behov, mener familierådgiveren.

Krise 2: Tilbageskridt

Hvis Amalies udvikling efter nogle uger i børnehaven tager et skridt bagud, og hun måske bliver pylret eller tisser i bukserne igen, kan det være tegn på, at Amalie er utryg:

– Hvis barnet lige er blevet renlig og skal forholde sig til alt det nye, kan det jo komme til at glemme at gå på toilettet. Men som udgangspunkt vil jeg altid overveje utryghed som en mulig forklaring på, hvorfor børn træder tilbage i deres udvikling,” lyder det fra familierådgiveren.

– Hun ved, at det som mor eller far kan være svært at vide, hvornår barnet er tryg nok til at være alene i børnehave. Men har du tillid til, at dit barn dybest set er rustet til en dag i institutionen, og hvis det i øvrigt trives på stedet, så tager de fleste ikke stor skade af, at du tvinger et protesterende barn i børnehave.

Man må stole på, at ens barn kan magte situationen, og vigtigst af alt skal man signalere denne tillid til barnet,” råder Helle Birkholm-Buch.

Krise 3: Græder ved afsked

– Tag ekstra tid til at aflevere barnet. Hvis du ved, at barnet kan magte det, så er en kort aflevering dog helt okay. Og du kan blive nødt til at gå, mens barnet græder.

Til forældre, der skal aflevere grædende børn ved bussen til skovbørnehaven, lyder rådet:„Tag jer god tid derhjemme, inden I går ud ad døren.

Men Helle Birkholm-Buch understreger, at det er farligt at overhøre daglige protester:

– Nogle børn kan tage skade på selvværdet, når deres protester ikke virker, især hvis de græder længe hver eneste dag ved aflevering i en lang periode.

Krise 4: Uden bedstevennen

Hvis Amalie har været glad for børnehaven længe, men pludselig ikke vil af sted, er der god grund til at være opmærksom, siger Helle Birkholm-Buch:

– Det er tegn på, at barnet ikke trives. Spørg børnehaven, hvad der er sket. Er der kommet nye børn, som tager opmærksomheden? Har veninden været syg?

Når legekammeraten flytter til en anden kommune, eller yndlingspædagogen går på barsel, betyder det svære omvæltninger for børn.

De voksne, både forældre og medarbejdere, har et ansvar for at informere og bygge bro mellem de skift, der er i børnenes liv,” siger Helle Birkholm-Buch.

Måske siger lille Hugo til sine forældre, at han ikke har nogen at lege med. Så er det vigtigt at finde ud af, om Hugo altid leger for sig selv, eller om kammeraten Oliver er på ferie.

– Det er de voksnes rolle at sørge for, at alle børnehavens lege foregår på en måde, der ikke ekskluderer nogen,” fastslår Helle Birkholm-Buch.

LÆS OGSÅ: 10 ting dit barn lærer af at gå i børnehave

LÆS OGSÅ: 7 trin til det gode farvel

LÆS OGSÅ: Få en god børnehavestart