Nybagt mor med grædende baby

Foto: Getty Images Flere og flere nybagte forældre køber sig til ekstra hjælp - blandt andet fordi amningen går i hårknude.

"Jeg kunne ikke mere": Nybagte mødre savner mere hjælp efter fødslen

Mange gravide har gode oplevelser med at føde i Danmark. Heldigvis! Men efter årtiers nedskæringer siger mødrene nu fra. Hele 54 procent af de adspurgte mødre og gravide i Vores Børns nye undersøgelse kunne godt have tænkt sig mere hjælp efter deres fødsel, mens en ud af fire mener, at kvaliteten af det offentliges tilbud til gravide og fødende er decideret dårlig. Derfor køber flere og flere sig til ekstra hjælp for egen regning, men langt fra alle har den mulighed.

Da den 31-årige journalist og influencer Julie-Elsebeth Crone Johannesen føder sin anden datter, Rigmor, går amningen skævt nærmest fra start. Når barnet sutter, giver det sår på det ene bryst, der udvikler sig til en brystbetændelse, som driver Julie-Elsebeth så langt ud, at hun en aften får et angstlignende meltdown.

"Alt kørte bare skævt fra begyndelsen. Der var ikke tid til at få etableret amningen på hospitalet, for jeg var jo kun på fødegangen et øjeblik, før vi skulle hjem. Og skal man nå at have lidt ro på og glo lidt på sin baby, så er der slet ikke tid til, at nogen kan nå at hjælpe aktivt med amningen," siger den nybagte mor.

Hverken første eller anden gang fik Julie-Elsebeth etableret amningen på hospitalet. Med den ældste datter, Inge, var der også lidt startvanskeligheder, men slet ikke i nærheden af det, hun oplevede med barn nummer to i rækken.

"Med Rigmor udviklede det sig til brystbetændelse, og de kæmpestore sår på min ene brystvorte gjorde så ondt, at jeg ikke kunne udholde at amme på det bryst. Når der bliver suttet hul på det otte gange om dagen, så heler det jo ikke. Og bare tanken gjorde, at jeg en aften brød fuldstændig sammen, fordi hun vågnede, og jeg vidste: Nu er det tid til at amme på det dårlige bryst," siger Julie-Elsebeth.

LÆS OGSÅ: Vores Børn hylder jordemødrene: “Hun gjorde mig til en kriger i pressefasen”

Den nybagte mor er langt fra alene om at ønske sig mere hjælp efter fødslen. Det viser en ny, stor undersøgelse fra Vores Børn blandt mødre, der har født inden for de seneste tre år, eller som er gravide netop nu. Her svarer 54 pct. af samtlige mødre og gravide, at de godt kunne have tænkt sig mere hjælp efter fødslen, hvis økonomi ikke var en hindring. 13 pct. af kvinderne i undersøgelsen har selv købt sig til hjælp efter fødslen.

Ud af dem, der er gravide netop nu, overvejer hele 41 pct. at købe sig til mere hjælp, når de har født. Og det er særligt en god start på amningen, der fylder hos mødrene. 83 pct. af dem, der har købt eller overvejer at købe privat hjælp efter fødslen, udtrykker således mest af alt behov for ammehjælp.

Ny finanslovsaftale

Denne artikel er udgivet i Magasinet Gravid 01/2021. 

Siden artiklens udgivelse er årets finanslovsaftale faldet på plads, og her er der afsat penge til at forbedre forholdene på landets pressede fødegange

I aftalen får fødselsområdet tilført 100 mio. kroner næste år, som stiger hvert år, indtil beløbet rammer 150 mio. kroner i 2025.

Beløbet skal ifølge aftalen "styrke tryghed og nærvær før, under og efter fødslen. Gravide og fødende kvinder skal have bedre vilkår, så alle børn sikres en god start på livet i familien." 

LÆS OGSÅ: Jordemødre i opråb: “I er ved at kvæle både os, kvinderne i vores varetægt og det fag, vi brænder for”

Offentligt ammetilbud er utilstrækkeligt

Hjemme hos Julie-Elsebeth kuldsejler amningen i en sådan grad, at det står klart, at der er behov for hjælp – professionel hjælp – som familien betaler af egen lomme.

"Min mand, Anders, som lige havde sagt godnat til mig, kunne høre, den var helt gal. Han skyndte sig ind i soveværelset, smed mig op i køjen til min ældste datter og tog Rigmor for natten; halvanden times skrigetur og modermælkserstatning. Dagen efter havde han arrangeret besøg af en privat ammevejleder. Og gudskelov for det," siger hun.

"Ammevejlederen hev ammebrikken fra mig, lagde mig i en laidback ammestilling – altså hvor du ligger tilbagelænet med kroppen, og din baby ligger oven på dig – så Rigmor ikke kunne hive i brystvorten på samme måde. I to uger kørte jeg amningen sådan på dét bryst og sørgede for at få tømt det ordentligt. Fik det tørret ordentligt og holdt det rent. I virkeligheden var det jo de mest simple ting i verdenen. Ammevejlederen var der i et øjeblik, og det var det, som reddede det hele," siger Julie-Elsebeth.

Vores Børns undersøgelse viser, at flere, ligesom Julie-Elsebeth, finder det offentliges graviditetstilbud utilstrækkeligt. Faktisk mener en ud af fire af de adspurgte småbørnsmødre og gravide, at kvaliteten af det offentliges tilbud til gravide og fødende er decideret dårlig.

Ifølge Mette Juhl, der er jordemoder og lektor på Københavns Professionshøjskole, står den nuværende udvikling, hvor hospitaler presser på for at effektivisere fødslen, i skærende kontrast til den kæmpe omvæltning, en fødsel er.

"Fødslen er en skelsættende oplevelse, som kræver ro og tid at bearbejde, så der ikke risikerer at hænge negative psykiske og følelsesmæssige spørgsmål ved lang tid efter fødslen," siger siger Mette Juhl, der har mangeårig forskningserfaring inden for reproduktiv sundhed, organisering af fødselshjælpen og har en ph.d.-grad i folkesundhed.

LÆS OGSÅ: ”Det brænder”: Kan det virkelig være rigtigt, at min søster konstant får denne besked?

"Derfor kan mangelfuld rådgivning og støtte i den første tid efter en fødsel have stor betydning, for tilsyneladende små udfordringer kan udvikle sig til uoverstigelige problemer i den første tid, hvis kvinderne ikke får den rette hjælp," siger hun.

"Det kan for eksempel ske, hvis mor og barn er blevet “sendt” tidligt hjem efter en klinisk set ukompliceret fødsel, og der så ikke er overskud til – eller kendskab til – hvornår og hvordan de kan få hjælp, hvis der opstår problemer," siger Mette Juhl, som peger på, at det eksempelvis kan være i forbindelse med bristninger eller syninger fra fødslen, vanskeligheder med at få amningen i gang eller følger efter kejsersnit med sår, der skal hele.

Hvornår bliver man sendt hjem efter fødslen som førstegangsfødende?

Det er forskeligt fra hospital til hospital. I Region Syd kan man blive op til 24 timer efter fødslen. Det samme gør sig gældende på Odense Universitetshospital, mens man på Rigshospitalet kan blive sendt hjem efter fire til seks timer. På Regionshospital Nordjylland kan førstegangsfødende blive sendt hjem to til fire timer efter fødslen, hvis den har været ukompliceret.

Tidligere på året anmodede Hvidovre Hospital om at få lov til at sende førstegangsfødende hjem otte timer efter fødslen fra april, hvis de havde haft et ukompliceret forløb. Sundhedsudvalget i region Hovedstaden afviste dog forslaget, så kvinderne fortsat har lov at blive på hospitalet i op til to dage efter fødslen. På Rigshospitalet kan de fødende sendes hjem fire til seks timer efter fødslen.

Fælles for hele landet er en verserende fødselsdebat om, at der er ekstremt travlt på fødeafdelingerne, og at det presser både jordemødrene og de fødende. Og det giver efterfødselsforløbene en noget svingende karakter.

Over 1.700 mødre har samlet sig i Facebook-gruppen ‘Forældre og Fødsel’, hvor de deler vidnebyrd om svigt i svangreomsorgen – en betegnelse, som anvendes som et samlet begreb for sundhedsvæsenets indsats i forbindelse med graviditet, fødslen og barsel. Også Mødrehjælpen har lanceret et manifest for en tryg fødsel og har på nuværende tidspunkt fået knap 30.000 underskrifter.

Fremtrædende personer, som forfatteren Olga Ravn, der i efteråret 2020 skabte momentum for debatten med udgivelsen af sin bog ‘Mit Arbejde’, bakker også op om manifestet. Bogen handler om at blive mor og få en fødselsdepression, og i et debatindlæg i Politiken skrev Olga Ravn for nylig: “Den tid er forbi, hvor vores kroppe og psyker skal ofres for at bringe nye børn til verden.” 

LÆS OGSÅ: ”Få faren ud NU!” er det sidste, jeg husker, inden narkosen satte ind…

Privat fødselshjælp betalt af egen lomme

De manglende ressourcer til svangreomsorgen i det offentlige sundhedsvæsen medvirker, at mange familier vælger at tilkøbe ekstra hjælp hos private udbydere. Omkring fire ud af ti - eller helt præcist 39 pct. af de 1.306 mødre, som Vores Børn har spurgt - har tilkøbt privat hjælp enten før eller efter fødslen.

Også for Julie-Elsebeth var situationen så desperat, at hun ingen anden udvej så end at få hjælp udefra.

"Jeg kunne ikke mere. Jeg blev nødt til at have nogen, der kunne vise mig, hvad jeg skulle gøre. Og der var jo vitterligt ingen hjælp at hente i det offentlige, så det blev vi selv nødt til at betale for," siger hun.

"Havde jeg ikke haft 2.600 kr. at smide efter en formiddag med en ammevejleder, havde jeg ikke ammet i dag. Det er 100 procent sikkert. For jeg kunne ikke mere – det gjorde så ondt," siger den nybagte mor, som fortæller, at ammevejlederen kun var der et øjeblik, men gjorde alverden til forskel.

I den private klinik Baby Instituttet oplever man, at behovet for hjælp uden for det offentlige sundhedsvæsen har været der længe, men opmærksomheden på, at der kan være behov for hjælp, er blevet mere synlig, efter debatten er blusset op.

"Der er kommet et større fokus på at forberede sig på fødslen og den første tid med barnet. Det gælder også efter fødslen, hvor de nybagte forældre søger hjælp til amningen og til at få skabt en god rytme med søvn, vågentid og mad," siger jordemor og leder af Baby Instituttet, Ditte Bach.

"Jeg synes, holdningen er forandret. Hvor man i dag kan se, at mødre faktisk har behov for hjælp i forbindelsen med fødslen, har det tidligere været sådan, at når tilbuddet om hjælp ikke var der, så var behovet der nok heller ikke, siger hun.

"Havde jeg ikke haft 2.600 kroner at smide efter en formiddag med en ammevejleder, havde jeg ikke ammet i dag."
Julie-Elsebeth Crone Johannesen, Journalist og Influencer

I dag foregår over halvdelen af fødslerne på landets hospitaler nu ambulant, ifølge Sundhedsstyrelsen. Det vil sige uden efterfølgende indlæggelse. Den tendens tog fart i 00’erne.

"Fordelen ved det er, at parret kan være sammen med deres nyfødte barn i deres hjemlige kendte omgivelser. Indlæggelse på en barselsafdeling kan medføre adskillelse af mor, partneren og barnet, og der kan være en del uro fra andre indlagte og deres barn, siger overlæge Christine Brot, som er ansat i Sundhedsstyrelsen.

"Så de fleste foretrækker at komme hjem, fordi det er det normale, men de kan også blive overvældede, når de så er hjemme med det nyfødte barn. Derfor skal forældrene også her have den fornødne støtte," siger Christine Brot og peger på, at der i det danske sundhedsvæsen er et “sikkerhedsnet” spændt ud under de nybagte forældre.

De har adgang til en hotline, en opringning fra jordemoderen, mulighed for at få en ambulant tid på barselsafdelingen og et tidligt besøg af sundhedsplejersken.

LÆS OGSÅ: Beretning fra fødegangen: ”Da jeg bliver kørt væk, når jeg lige at råbe "pas godt på ham"

En stor opgave at løfte alene

Ditte Bach fra Baby Instituttet mener ikke, at den hjælp, som bliver givet rundt om i landet, dækker det reelle behov.

"Når nybagte forældre bliver sendt hjem så tidligt fra hospitalerne, tror mange, at det er ‘et godt tilbud’, for nu skal de hjem og hygge sig med det lille barn. Men det er jo ikke alene det, de skal. Det er en stor opgave at sikre barnets trivsel, etablere amningen og den gode begyndelse på livet og på forældreskabet. Og det kræver en masse faglig viden og hjælp, som de nybagte familier i dag ikke får," siger hun.

Ifølge jordemoren er problemet nemlig, at de nybagte forældre kommer i klemme i sundhedssystemet, fordi de konkurrer om pladserne med syge patienter. I den sammenhæng, siger hun, kan det virke som en god idé at sende raske forældre med raske nyfødte hurtigt ud ad døren.

Men forberedelse til forældreskabet bør efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger ske i løbet af graviditeten og ikke på fødegangen, siger overlæge Christine Brot.

"Lige efter fødslen er forældrene optaget af barnet, og det er vanskeligt og ikke rimeligt at informere dem om, hvad der skal og vil ske de kommende dage. De skal have ro til at nyde barnet og til at få barnet til at die. Efter hjemkomsten skal der være adgang til støtte og rådgivning," siger hun.

Men jordemor Ditte Bach mener ikke, at sikkerhedsnettet under de nybagte forældre er stærkt nok.

"De nybagte forældre betaler prisen. For de står med opgaven derhjemme helt alene. Og det er ofte en belastning for dem uden den fornødne hjælp, der giver sikkerhed og trivsel i forældreskabet," siger hun.

"Uret tikker, for det er utroligt vigtigt at få etableret amningen lige efter fødslen, både af hensyn til barnets trivsel, mælkeproduktionen, og hvis man skal følge Sundhedsstyrelsens anbefaling om at ernære sit barn med amning. Men hjælpen svarer ikke til anbefalingerne. Og så kan de nybagte forældre blive nødt til at købe sig til privat hjælp," siger Ditte Bach.

Om eksperterne

Ditte Bach er jordemoder og leder af den private klinik Baby Instituttet, der dækker over en online vidensportal, en klinik med timevejledning og et barselshotel. Hun er forfatter til flere bøger, bl.a. ’Amning med ESA-metoden’ og ’Gravid dag for dag’.

Mette Juhl er jordemoder og lektor ved jordemoruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Hun har mangeårig forskningserfaring inden for reproduktiv sundhed og organisering af fødselshjælpen og har en master- og ph.d.-grad i folkesundhed.

Christine Brot er overlæge i Sundhedsstyrelsen. Hun har været med til at skrive Sundhedsstyrelsens ’Anbefalinger for svangreomsorgen’, som er rettet mod læger, jordemødre og sygeplejersker og bruges som rådgivning til regionerne og kommunerne.

På Baby Instituttet oplever de, at særligt flergangsfødende tilkøber privat hjælp i dagene lige efter fødslen.

"Hvor man skulle tro, at det primært var førstegangsforældre, der havde brug for hjælpen, så oplever vi faktisk, at flest andengangsfødende kommer til os, fordi de ved, hvilken opgave de står over for, og hvor svært det kan være at styre det derhjemme," siger Ditte Bach.

I Julie-Elsebeths tilfælde handlede det om, at hun gerne ville have et lige så godt ammeforløb som første gang.

"Mit ammeforløb med Inge var simpelthen så fedt. Jeg elskede det, og jeg havde ikke lyst til at stoppe på noget tidspunkt, indtil jeg kunne fornemme, at hun ikke orkede det længere. Derfor var jeg også så ked af det anden gang, fordi jeg vitterligt ikke troede, det ville blive til noget," siger hun.

Ulighed i sundhedsvæsnet

Og hjælpen er der, hvis man kan betale for den. Men de nybagte forældre, som ikke har råd til at tilkøbe privat hjælp, kan blive ramt. Julie-Elsebeth har foruden ammehjælp også købt sig til fødselsforberedelse – APA under første graviditet og Smertefri Fødsel her i anden omgang.

"Det er da vanvittigt mange penge at kaste efter det. Nu havde vi penge til det, så vi fik det til at fungere. Men hvad med dem, som ikke har penge til det? Som så ovenikøbet skal til at købe modermælkserstatning, hvis de ikke kan amme – det er også en kæmpe udgift. Det her rammer jo i særdeleshed dem, som kunne have allermest brug for det," siger hun.

Gennem de seneste 10-15 år har den ene besparelse efter den anden forringet kvaliteten i svangreomsorgen. Og de løbende nedskæringer har betydning for den hjælp, som kvinderne får, siger lektor og jordemor Mette Juhl.

"Det har blandt andet betydet, at fødsels- og forældreforberedelsen enten er helt afskaffet eller reduceret til forelæsninger i store auditorier," siger hun.

Et analysenotat fra Mødrehjælpen i efteråret 2020 viser, at de løbende nedskæringer er sket til trods for, at forskning viser, at gode fødsels- og forældreforberedelsestilbud kan øge sandsynligheden for en ukompliceret fødsel, reducere brugen af medicinsk smertelindring og mindske mødrenes bekymringer om graviditeten og fødslen.

Tal fra Vores Børns store undersøgelse viser, at flere kvinder – ligesom Julie-Elsebeth – efterspørger mere hjælp, end hvad det offentlige kan tilbyde. Som tidligere nævnt tilkendegiver flest, at hjælpen var faldet på et tørt sted efter fødslen, men også 36 pct. ville gerne have modtaget mere hjælp og støtte før fødslen, 23 pct. under fødslen.

Julie-Elsebeth kunne slet ikke forestille sig at skulle “presse et menneske ud i den her verden uden en smule forberedelse”, som hun siger.

"Det er så små ting, som kan have betydning for, at du undgår panik og i stedet opbygger en tro på, at du har styr på det og kan klare det," siger hun og bemærker, at hun også har været til fødselsforberedelse gennem det offentlige tilbud. 

"Den var supergod, hvis du gerne vil vide, hvilken indgang du skal gå ind ad, hvilket nummer du skal ringe på, og hvilke former for smertestillende de kan tilbyde. Men der er alligevel sprunget en del led over, hvis man gerne vil vide, hvordan man hjælper sig selv til at føde et barn. Vil man det, skal man betale for det," siger Julie-Elsebeth.

LÆS OGSÅ: ”Dér gik jeg i flitsbue og skreg. Smerten var så voldsom, at jeg ikke kunne være i det”

Selvom det offentliges tilbud til gravide når bredt ud – og at over halvdelen af mødrene i Vores Børn-undersøgelse faktisk mener, at kvaliteten af det offentlige er god – så er der også en stor gruppe, som ikke føler sig taget godt nok hånd om.

Nogle af dem betaler sig til trygheden, men hvad med dem, som ikke har råd?

"Det er klart, at der er en økonomisk slagside i forbindelse med private tilbud. Men selv inden for de offentlige tilbud ses en tiltagende ulighed, fordi det kræver overskud at være bruger af sundhedsvæsenet i dag. Og der er jo forskel på, hvilke forudsætninger vi hver især har for at kunne søge, finde og få hjælp, når vi har brug for det, og dermed bliver uligheden i sundhed mere markant, hvis der ikke bliver sat ind effektivt for at dæmme op for disse skævheder," siger lektor Mette Juhl.

De helt åbenlyse konsekvenser af for eksempel et problemfyldt ammeforløb ligger lige for, forklarer Ditte Bach.

"Børnene kan komme i mistrivsel og trues på deres vægt og blive undervægtige, hvis de ikke får nok næring. Og vægten – og ammeforløbet – er ikke altid bare sådan at rette op på igen, det kræver meget arbejde. For det er ikke nemt for brysterne at levere, hvis der i forvejen er et problem med, at de ikke producerer mælk nok. Og det kan være svært for barnet at ændre på teknikken, hvis de ikke er vant til det – eller ‘spise op’, hvis det ikke har kræfter til det på grund af vægttabet," siger jordemoderen.

LÆS OGSÅ: ”Jeg var bange for, jeg skulle dø og ikke kunne have min nyfødte hos mig de første 3 døgn”

Mor og barns trivsel

Den tidlige ammehjælp er ofte helt afgørende for mødres videre ammeforløb, fortæller jordemor Ditte Bach og peger på, at manglende ammehjælp kan føre til genindlæggelse af barnet med mistrivsel, ammeproblemer og ammestop.

Ifølge en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2016 er der større sandsynlighed for, at kvinder ammer, hvis de har modtaget ammeforberedelse og har haft en god oplevelse med amningen i de første to døgn. Hvis amningen ikke bliver etableret, kan det have store konsekvenser for barnets trivsel og starten på forældreskabet, siger Ditte Bach.

"Der er mange følelser i spil for kvinderne. Mange bliver rigtig triste, og føler ikke de slår til, hvis de ikke kan ernære deres barn. For mange rammer det helt eksistentielt, og det kan blive så traumatiserende, at nogle går igennem en sorgproces, og dårlige følelser kan sidde i kroppen i mange år," siger hun.

"Man kan jo give flaske, og ens fornuft forstår, at det jo også ernærer barnet. Men det er ofte først, når man sidder med barnet i sine arme, at man forstår, hvor meget det betyder at kunne amme sit barn, og hvor mange følelser der kan være i spil. At det kan føles som en falliterklæring, der gør ondt helt inde i hjertekulen, hvis man ikke kan amme," siger hun.

"Så en god hjælp i begyndelsen, vil også kunne forebygge fødselsdepression. Mødrene kan så bruge deres overskud og gåpåmod på at skabe den udvikling og relation til barnet, vi ved er så supervigtig. Starten på livet sætter spor langt ind i voksenlivet, og der er derfor utroligt meget at hente ved at giver familier og nyfødte en god start," siger Ditte Bach.

For Julie-Elsebeth betød det alverden, at hun fik privat ammehjælp, og til sidst fik amningen op at køre.

"Det har krævet så meget smerte at kunne amme Rigmor. Men det har været det hele værd. Og det var altafgørende at få den ekstra hjælp. Ellers var det forblevet en sorg for mig, og jeg have tænkt: “Nå, mine bryster kan bare ikke amme.” Det er først for en uge siden, jeg stoppede med at kalde det det gode og dårligt bryst," siger hun.

Det viste Vores Børns undersøgelse

Mødre ønsker mere hjælp

  • 54% af samtlige mødre og gravide i Vores Børns undersøgelse kunne godt have tænkt sig mere hjælp efter fødslen, hvis økonomi ikke var en hindring. 
  • 36% ville gerne have haft mere hjælp før fødslen.
  • 23% ønskede sig mere hjælp under fødslen.

Egenbetalt privat hjælp

  • 39% af de mødre, som Vores Børn har spurgt, har købt privat hjælp enten før eller efter fødslen – som f.eks. fødselsforberedelse eller ammehjælp. De begrunder det særligt med, at det fik dem til at føle sig trygge, og at det offentlige tilbud var utilstrækkeligt. Kun 1 % har købt sig til privat hjælp under fødslen. Ud af dem, der er gravide netop nu, overvejer 32 % at købe sig til privat hjælp før fødslen. Særligt står kurser i Smertefri Fødsel og private jordemorkonsultationer højt på ønskelisten. Hele 41 % af de gravide overvejer at købe sig til mere hjælp, når de har født.
  • 83% af dem, der har købt eller overvejer at købe privat hjælp efter fødslen, udtrykker mest af alt behov for ammehjælp.

Kvaliteten af det offentlige

  • 24% af mødrene i undersøgelsen opfatter kvaliteten af det offentliges tilbud til gravide og fødende som værende dårlig eller rigtig dårlig. 
  • 54% opfatter den som god eller rigtig god.

Sådan gjorde vi

1.306 kvinder har gennemført undersøgelsen. De har alle født eller været gravide inden for de seneste tre år.

Besvarelserne er indsamlet i januar 2021, og deltagerne er rekrutteret via Vores Børns, ALT for damernes og BoligLivs Instagram- og Facebook-profiler og med hjælp fra analysebureauet Norstat.

Undersøgelsen er gennemført af Henrik Dyring fra Story House Egmonts analyseteam for Vores Børn.

Se, hvad vi ellers skriver om: Fødsel, Mor og Amning

610x200_woordy_knap2.jpeg