Når spisetrolden fylder det hele...
Overvægtige børn tænker ofte kun på sig selv som ”tykke.” Men bedre selvværd og en ændret livsstil er vejen frem, når børnene skal tabe sig
.
Man taler ofte om, at overvægtige børns selvværd daler i takt med, at de stiger i vægt. At de mange overflødige kilo er årsagen til, at de har det dårligt med sig selv.
Men ifølge børnepsykolog Lene Renée forholder det sig ofte omvendt: Det er børnenes lave selvværd, der er årsagen til, at de får problemer med vægten. Og problemet kan stamme helt tilbage fra spædbarnsalderen, mener hun:
“En overvægt kan starte umiddelbart efter fødslen, hvor spædbarnet ikke får dækket sine behov tilstrækkeligt. Barnet græder måske, fordi det søger tryghed, men forældrene tolker det forkert og giver i stedet barnet flasken,” siger Lene Renée og understreger, at dette ikke er en bevidst handling.
Skrøbelig identitet
Hvis de basale behov ikke bliver dækket i spædbarnsalderen, mangler man oplevelsen af, at ens behov er gode nok. Det giver ifølge Lene Renée en skrøbelig identitet og kan have uheldige konsekvenser:
”Hvis vi tidligt får dannet uhensigtsmæssige mønstre, som ødelægger den normale regulering af fødeindtaget, risikerer vi, at de mønstre fortsætter eller viser sig igen senere i barneårene,” siger hun.
Det overvægtige barn kan også være symptombærer for familien, som måske har forskellige problemer, der fylder meget.
”Voksne trøstespiser jo også eller ryger flere cigaretter, hvis de befinder sig i en krise. På samme måde forsøger barnet at dække det orale behov, hvis det er inde i en belastende periode.”
Højt selvværd
Der findes naturligvis også overvægtige børn, som har en stabil identitet og et stort selvværd. Her skyldes de overflødige kilo oftest en forkert livsstil, og det problem skal ifølge Lene Renée løses ved, at familien ændrer handle- og tankemønstre.
Uanset hvad der er kilden til de ekstra kilo, arbejder børnepsykologen meget familieorienteret.
”Jeg starter med – i samarbejde med familien – at afdække, hvilke problemer i familien eller hos barnet, der gør, at barnet har en overvægt. Det er meget vigtigt, at familien deltager aktivt i arbejdet, selv om barnet måske har et individuelt problem. For et barn står jo aldrig alene,” siger hun.
Familien bestemmer selv farten og er medbestemmende i behandlingen.
”Når de kommer til mig, har de allerede prøvet alverdens ting for at stoppe overvægten, men intet har hjulpet. Derfor er det vigtigt, at det psykologiske er med. Min opgave er at støtte familien i alt det gode, de gør – og opmuntre dem til at fortsætte med det.”
Børnepsykologen hjælper barnet med at få fat i sine styrkesider og få dem til at fylde mere i barnets bevidsthed, så de til sidst får overtaget.
”Ofte er børnene nedtrykte, når de kommer til mig, fordi de har haft stribevis af nederlag. Så prøver jeg at få dem til at indse, at det er en lille sejr i sig selv, at de har overvundet sig selv og er gået ind gennem min dør. Når børnene først får øjnene op for, hvad de i virkeligheden magter, bliver de meget stolte,” fortæller hun.
Spisetrolden
En af Lene Renées metoder kaldes eksternalisering, der handler om at symbolisere problemet og flytte det væk fra hjernen. For ofte fylder overvægten hele barnets bevidsthed. Barnet tænker kun på sig selv som en tyk person – og overser alt det positive, som det også har i sig.
”Jeg får barnet til at give problemet et navn. For eksempel er der en pige, der kalder sin overvægt for spisetrolden. Vi taler om, hvordan spisetrolden har det, og hvad spisetroldens venner synes om den, i stedet for at tale om pigen selv. Problemet bliver flyttet væk fra kroppen, og pigen åbner øjnene for, at spisetrolden kun er en del af hende,” forklarer Lene Renée.
På den måde kan pigen få fat i sine styrkesider. For det er dem, der skal bekæmpe spisetrolden, så den ikke altid får lov at bestemme.
{fact}BØRNEPSYKOLOGENS BEDSTE RÅD:
Ved at give overvægten et navn, for eksempel spisetrolden, kan barnet lettere få øje på de styrkesider, som skal bekæmpe problemet.
Lav en plan for, hvornår spisetrolden har lov til at være der. Det skal være en plan, som er realistisk at overholde.
Sæt et mål om, at i morgen skal barnet forsøge at overvinde spisetrolden en ekstra gang. Aftal med spisetrolden, at den kun må få et stykke kage, selv om den plejer at tage to.
Barnet skal rose sig selv for dagens små sejre, hvor det lykkedes at overvinde spisetrolden, i stedet for at bebrejde sig selv de gange, hvor det gik galt.{/fact}