Nikolaj startede sin egen fædregruppe: ”Jeg fik ekstremt mange henvendelser fra kvinder”

Gåtur rundt om søerne med barnevognen, babysvømning i den lokale svømmehal, babyrytmik og salmesang i kirken og hjemmebag.

36-årige Nikolaj Harmons to barsler med pigerne Oda og Berta har mindet om de fleste forældres.

Han har brugt hverdagen på det, man ofte gør med en baby på armen.

Men han har savnet én ting – og som også er det, der adskiller ham fra kæresten Maja; muligheden for at komme i en mødregruppe.

”Hvis man er på barsel og møder en, der ikke er på barsel, har man ikke rigtig andet at fortælle om end ens barn, så jeg følte lidt: ”Jeg ved ikke, om vi er det samme sted lige nu”. Jeg syntes også, det kunne være hyggeligt at mødes med nogen i hverdagen,” siger Nikolaj Harmon.

Han og kæresten Maja havde aftalt, inden de fik børn, at de skulle deles om barslen. Projekt-baby var et, de var fælles om, og derfor gav det kun mening, at han også skulle tage del i den. Med fem måneders barsel ville Nikolaj Harmon få tid – ligesom kæresten – til at tage sig af og knytte sig til døtrene.

Den store forskel var blot, at Maja ligesom andre danske mødre efter fødslen fik tilbud om at blive en del af en mødregruppe. Det gjorde Nikolaj Harmon ikke. Derfor startede han under barslen med sin første datter, Oda, sin ”egen mødregruppe” med to veninder, der ligeledes var på barsel.

Men to uger inden barslens afslutning fandt Nikolaj Harmon ud af, at det fællesskab, han havde savnet – og selv havde skabt med veninderne – allerede fandtes.

”Ved slutningen af min barsel fandt jeg en hjemmeside, hvor man kunne tilmelde sig en fædregruppe. Man skulle bare skrive sit navn, bopæl, hvor gammelt ens barn var og sådan – og så ville de sætte folk sammen,” fortæller Nikolaj Harmon.

”Jeg var ærgerlig over, at jeg først fandt ud af det så sent, så da jeg skulle på barsel med nummer to, var jeg aktiv med at opsøge en fædregruppe.”

Klar, parat, fædregruppe

Sidste efterår, da Nikolaj Harmon begyndte sin anden barsel med datteren Berta, havde han udfyldt formularen til fædregruppen. Men han hørte ikke noget, før der pludseligt tikkede en mail ind om, at tre andre mænd gerne ville være en del af en fædregruppe.

Nikolaj Harmon sendte straks fædrene en mail.

”Jeg lå i startblokken og var klar. Der gik en uge, men jeg havde stadig ikke hørt fra nogen af dem.”

En dag, da han var nede i det lokale aktivitetstilbud Fars Legestue, hvor fædre kan mødes med andre mænd på barsel, mødte han en af mændene fra fædregruppen.

”Da jeg spurgte, om han havde modtaget min mail, havde han ingen anelse om, hvad jeg snakkede om,” fortæller Nikolaj Harmon.

”Det viste sig, at kæresten havde tilmeldt ham fædregruppen, men han havde glemt alt om det.”

Nikolaj Harmon aftalte med den anden far, at han skulle kontakte ham, hvis han gerne ville være med i fædregruppen – og efter kort tid vendte han retur og sagde, at han var klar.

I et opslag i Fars Legestues Facebookgruppe efterspurgte Nikolaj Harmon flere fædre til at blive en del af gruppen.

”Jeg fik ekstremt mange kommentarer og henvendelse fra kvinder eller ældre mænd, der sagde, at det var fedt, men der var ikke nogen fædre, der rykkede til at starte med. Men lige pludselig begyndte flere at komme på, og det endte med, at vi havde en snak om, hvor mange vi egentlig kunne være. Pludselig var efterspørgslen vildt stor,” siger Nikolaj Harmon, der – med ”flyvende udskiftning”– nåede op på 10 mænd, da tilslutningen var størst.

Over hjemmebagte boller og kaffe mødtes Nikolaj Harmon første gang med fædregruppen i januar 2020, og sådan fortsatte de, indtil coronapandemien lukkede landet og fædregruppen ned i marts i år.

Men i mødet med de andre fædre nåede Nikolaj Harmon at snuse til det fællesskab, han havde savnet ved sin første barsel.

”Det var et standard mødregruppe-format, hvor ungerne kunne ligge og lege lidt, mens vi sludrede,” siger han og tilføjer så, at fædregruppen måske alligevel adskilte sig en smule:

”Dagen inden lockdown mødtes vi og bryggede en øl sammen – med babyerne. Det viste sig, at to af os i gruppen bryggede øl, og en anden syntes, det var spændende. Det er egentlig en meget god barselsaktivitet, hvis man er 6-7 gutter. Så kan én styre gryden, og de andre kan holde øje med ungerne.”

Han griner.

”Det var nok en meget fædregruppe-agtig ting at lave og nok ikke en aktivitet, der så tit sker i mødregrupper.” 

Fra arbejdsmarkedet til hjemmet

Selvom flere danske fædre end tidligere gør som Nikolaj Harmon, stikker han stadig ud i statistikkerne.

Som det ser ud i dag, tager danske mødre 90 procent af barslen, mens fædrene kun tager 10 procent – og når det kommer til fædregrupper, er der ikke mange som Nikolaj Harmon, der aktivt opsøger det, fortæller Svend Aage Madsen, mandeforsker, psykolog og formand for Formand for Forum for Mænds Sundhed og Selskab for Mænds Sundhed.

”Hvis man spørger mænd, kan man godt finde mange mænd, der siger, at de godt kunne tænke sig fædregrupper, men de møder ikke op til dem,” siger han.

”Vi sidder med en pionergeneration, som aldrig nogensinde har haft engagement i familielivet og forældreskabet i hele den menneskelige historie – og på den måde kan man sige, at der ikke er nogen afprøvede veje, man kan gå. Mødregrupper, som har kørt siden 70’erne, er blevet afprøvet og har vist sig at være fantastiske, men det var, fordi nogen foreslog mødregrupper. Men hvad kan man foreslå fædrene?”

Dét spørgsmål prøver Svend Aage Madsen sammen med foreningen Forum for Mænds Sundhed og Selskab for Mænds Sundhed at besvare.

Gennem de seneste tre år har de kørt projektet Far for livet, som blandt andet har igangsat og etableret 25 Fars Legestuer over hele landet, udviklet og testet aktivitetstilbud til fædre og børn og opkvalificeret sundhedspersonale, så fædre i højere grad inddrages i deres arbejde.

Alt sammen for at skabe mere ligestilling indenfor forældreskabet, fortæller Svend Aage Madsen, der mener, at den største udfordring er, at det er så nyt, at mænd også tager del i familielivet.

”De er i en bevægelse, som svarer til den, kvinder har været i igennem de sidste 20-30 år, hvor de har bevæget sig fra hjemmet til arbejdsmarkedet. Nu bevæger mænd sig fra arbejdsmarkedet ind i familien og forældreskabet – og de er lige så splittede, som kvinder altid har været mellem hjemmet og børnene på den ene side og alt det spændende på arbejdsmarkedet på den anden side.”

Samtidig understreger Svend Aage Madsen, at det nye EU-direktiv, der fra 2022 sikrer danske mænd minimum otte ugers øremærket barsel, vil skabe nogle ”helt nye situationer”, som kun vil skubbe yderligere til den bevægelse, der lige nu er i gang.

”Pludseligt vil der være 40-50.000 mænd, der årligt vil gå rundt på barsel – og som jo ikke har nogen fædre, de kan spørge, hvordan man gør. Og de vil ikke spørge mødrene, fordi de vil gøre det på andre måder,” siger han.

Tag ejerskab over barslen

For 36-årige Nikolaj Harmon har det netop været vigtigt at finde sine ”egne rutiner”.

Han kender fædre, der er trådt ind i mødregrupper, når mor har skullet tilbage på job. Men hvis man træder ind i en gruppe af ”supererfarne” kvinder, der ved, hvordan hverdagen fungerer med en baby, kan det være sværere at snakke om de udfordringer, man oplever, når man som far lige er startet på barsel, mener Nikolaj Harmon.

Selv oplevede han, at kæresten Maja stadig gik hjemme i begyndelsen af hans barsel, og derfor blev det endnu tydeligere for ham, at han – aktivt – måtte tage styringen.

”I den overgang, hvor mor har været hjemme med baby, er der blevet skabt en masse rytmer og systemer og måder, man gør tingene på, som fungerer, og der skal man som far ind og skabe sine egne rytmer,” siger Nikolaj Harmon og fortsætter:

”Det er nemt, når mor siger: ”Jamen, jeg plejer altid at gøre sådan” at gøre det samme, men det er vigtigt at tage ejerskab og sige: ”Nu er det mig, der er på barsel, og så gør vi det anderledes. Det fungerede måske godt for jer, at formiddagsluren var i barnevognen, men for os er det federe, at den er i soveværelset.”

Den slags tanker har Nikolaj Harmon også kunnet dele med resten af fædregruppen. Her har de blandt andet talt om dilemmaet mellem at tage over efter mor og samtidig markere sig som "den nye på matriklen”.

”Jeg synes, at det har været superfedt at kunne vende det i det forum – de der mere fædrespecifikke ting,” fortæller han.

Et strukturelt problem

Ifølge mandeforsker og psykolog Svend Aage Madsen er det netop viden om, hvad fædre som Nikolaj Harmon har brug for, som han og foreningen Forum for Mænds Sundhed og Selskab for Mænds Sundhed ønsker at få endnu større indsigt i.

Derfor påbegynder de fra det nye år projektet Far på barsel, der ligesom Far for livet, skal undersøge, hvad der skal til for at gøre fædre-barslen til en succes, fortæller Svend Aage Madsen.

”Vi ved, at kvinder har lettere ved at indgå i sociale netværk og få sociale kontakter. Kvinder kan bare sige: Skal vi ikke ses? Jo, og så sætter de sig ned og snakker i 2,5 time i træk. Hvis mænd gør det samme, siger de: Om hvad? Hvad skal vi lave?,” siger han.

”Det ser ud til, at før mænd kommer i situationer, hvor de kan være sammen om det med at være på barsel, skal der være et udspil al a: Hvad skal vi lave? Man skal ikke bare ses. Det kan være at tage en tur i skoven eller gå en tur om søerne. Det er også derfor, at Fars Legestue fungerer, for her kommer fædrene til at tale med de andre fædre, mens de laver noget med børnene.”

Foruden at skabe rum, fædrene kan føle sig komfortable i, er det også vigtigt, siger Svend Aage Madsen, at man ser barsel til mænd som et strukturelt problem, der ikke blot bliver løst ved et nyt EU-direktiv.

En ny undersøgelse fra Institut fra Menneskerettigheder viser blandt andet, at 42 procent af fædrene ville have taget mere barsel, hvis de kunne vælge om, og at kvinder er mere skeptiske overfor øremærket barsel end mænd. 

38 procent af de adspurgte mænd går i meget høj eller høj grad ind for to måneders øremærket barsel til fædre, mens kun 28 procent af de adspurgte kvinder går ind for det.

Omvendt går 47 procent kvinder i meget lav eller lav grad ind for øremærket barsel, mens tallet ligger på 35 procent blandt mændene.

”Når det kommer til stykket – og mor er begyndt på sin barsel – så er det ikke altid, hun synes, det er lige så fedt, at manden skal overtage,” forklarer Svend Aage Madsen, der mener, at øremærket barsel er den eneste vej at gå i forhold til at ændre det ældgamle mønster, vi stadig ser i dag:

”Det med at have en øremærket barsel – eller som jeg kalder fædrebarselsorlov, som er specifikt til fædrene og med løn, for det er også afgørende, at det økonomiske aspekt ikke spiller ind – er rigtig vigtigt for at bryde denne her million år gamle tradition med, at det er kvinder, der tager sig af børnene, og mænd, der skaffer føden.”

For Nikolaj Harmon og kæresten Maja har der været økonomiske konsekvenser ved, at han har taget fem måneders barsel – ad to omgange. Men han ville aldrig gøre det om.

”Man bliver hurtig sat ude på et sidespor som far, og derfor var det meget vigtigt for mig at bruge tiden og tage en stor del af barslen – også for at været knyttet til mine børn fremadrettet,” siger han.