Peter A.G.: "Jeg synes, det er lige så stort at blive morfar eller farfar, som det er at blive far"

Hvordan var det at blive bedstefar?

Ændrede dig det at blive bedstefar?

Hvad kan I bedst lide at lave, når I er sammen?

Oscar: Bare at gå rundt og være sammen, at være i nuet. Nogle gange er vi i skoven eller i Ørstedsparken. Så får vi lidt at spise og går måske i domkirken for at få fred i hovedet. Jeg er ret tæt knyttet til min morfar. Jeg går på Zahles Skole, som ligger på Nørreport, og min morfar bor lige nede ved Søerne. Så når han ikke er på tour, så ses vi i hvert fald en gang om ugen.

Peter: Ja, så ringer drengene til mig, og så tager vi en eftermiddag efter skole, hvor vi laver noget sammen; bare det, der falder os ind. Da jeg var barn, kunne jeg ikke lide, at der var lagt planer for alting. Al den forpulede planlægning, hvor man partout skulle det og det, og så stod faren der og viftede med en stok i vejret, og så skulle alle gå i dén retning. Det er slet ikke mig. Jeg kan godt lide det spontane; at vi mødes klokken 13, og så ser vi, hvad der sker. Den anden dag fulgte vi for eksempel et egern. Hvor længe fulgte vi det, drenge?

Mingus: Lang tid!

Peter: Ja, hele eftermiddagen gik op i at følge det egern rundt i Botanisk Have. Vi lægger ikke planer. I stedet snakker vi meget sammen. Sommetider er der en problemstilling, børnebørnene gerne vil snakke om, og så gør vi det. Jeg vil gerne, at de skal vide, at vi kan snakke om alting. De skal have tillid til mig og vide, at vi kan snakke om et hvilket som helst problem, og at det ikke er noget, der ryger tilbage til nogen. Det er vores fortrolige samtale.

Læs hele interviewet med Peter A.G. i magasinet Vores Børn, som er på gaden nu.