Skilsmisse
SPONSORERET indhold

Sammenbragt familie: Sådan gør I det bedst for børnene

Få fire eksperters bud på, hvordan et liv med ”dine, mine og vores” kommer til at fungere for børnene efter en skilsmisse.

Af: Sofie Winther Askgaard Foto: Getty Images
31. mar. 2015 | Børn | Vores Børn

Det vigtigste for et barn i en deleordning er, at mor og far kan kommunikere og skabe sammenhæng mellem de to hjem. Når forældre taler grimt til hinanden, kan det få konsekvenser for barnet som koncentrations-, indlærings- og søvnproblemer.

Ifølge en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd stiller det særlige krav til forældres samarbejde, hvis et barn skal trives i en deleordning.

Omkring hver fjerde barn lever i en sammenbragt familie. Men hvordan sikrer du dig, at dit barn får den bedste start og et godt liv i den nye familie, og I alle bliver lykkelige med dine, mine og vores børn?

LÆS OGSÅ: Bliv lykkelig med dine, mine og vores børn

Det har vi spurgt de fire eksperter Bente Boserup (BB), leder af Børnetelefonen og souschef i Børns Vilkår, cand.scient.soc Sofie Stage (SS), social- og familierådgiver Camilla Semlov (CS) samt psykolog og stifter af Delebarn.dk Renée Toft Simonsen (RTS).

Hvordan ruster man barnet til at dele mor eller far?

BB: Det kan være en gave at få tre nye søskende. Men der kan også komme en masse ballade, hvis børnene ikke bliver behandlet ens, eller den nye forælder begynder at bestemme meget. Tag det roligt, det tager lang tid, før bonusserne føles som familie for barnet.

LÆS OGSÅ: "Det har været svært for mig at acceptere, at jeg aldrig kan blive hans første hustru eller føde hans første barn"

SS: Det kan tage lang tid for et barn at føle sig hjemme, og det nytter ikke at tvinge det til at være en del af en ny familie, før det er klar. Kommer der små søskende, kan delebarnet blive bange for at blive elsket mindre.

CS: Barnet kan føle sig skubbet til side, så det er vigtigt at have tid med mor eller far alene. Det kan også være godt at lade barnet lave noget alene med bonusforælder eller -søskende. For nogle er det nemmere at dele deres forældre, hvis de har et godt forhold til dem, de skal dele dem med.

RTS: Voksne har tendens til at fokusere på at skabe en ny, lykkelig familie, når de ikke kunne få den gamle til at fungere. Men hvad med barnet? Det har ikke selv valgt den nye familie. Giv det tid til at vænne sig til situationen, og lyt til, hvad det har brug for – børn har også noget at skulle have sagt i en skilsmisse.

LÆS OGSÅ: Skilt og nyforelsket: ”Elsker du så stadig mig, mor?”

Er det godt eller skidt for barnet at have flere hjem?

BB: Hvis forældrene ikke kan tale sammen, er det skidt, for så skal barnet selv skabe sammenhæng mellem de to hjem. Taler de godt sammen, kan det være rigtig godt.

SS: Det kan være godt, når visse betingelser er opfyldt. Mor og far skal bo tæt på hinanden, så barnet kan komme frem og tilbage og ikke bliver afskåret fra venner og sport hver anden uge. De skal kunne tale sammen, så der er en rød tråd mellem de to hjem.

CS: Det har omkostninger for børn at navigere mellem to hjem, men det kan fungere, når de voksne kan tale sammen, informere hinanden og deltage i begivenheder sammen, så barnet ikke altid skal savne den ene, men har dobbelt op på voksne at fejre for eksempel fødselsdag med.

RTS: For nogle børn er det fint, for andre er det en katastrofe. Jeg ville aldrig byde mine egne børn det, for det må være frygteligt at flytte hver uge. De fleste børn har brug for en base. Børn skal – til en vis grænse

– være med til at bestemme, hvor de vil bo, for der skal være plads til alle i familien. Også børnene.

LÆS OGSÅ: Fandt sammen efter konens død: "Det har hjulpet os, at vi var venner i forvejen"

Hvad gør man, når barnet savner mor, når det er hos far – og omvendt?

BB: Det kan være en god ide at lade barnet ringe til den anden forælder. Nogle børn savner dog i dagevis, og så hjælper det ikke at blive ved med at ringe. Så bør man se på, om den deleordning, man har valgt, er til barnets bedste. Det er afgørende, at begge forældre giver plads til, at barnet savner den anden. Så kan børn godt håndtere at savne.SS: Man kan sige til sit barn, at det okay at savne. Lad barnet ringe og sige godnat, hvis det har behov for det. Nogle børn bliver forvirrede, hvis de må løbe mellem mor og far – så er det bedre at holde sig til aftalen. Det vigtigste er, at barnet ikke skjuler sit savn, fordi det er bange for at såre forælderen.CS: Mange forældre bliver kede af det, hvis barnet savner den anden, men det er naturligt, og det må man anerkende. Det er vigtigt, at barnet må vise og tale om sit savn, for det er en alt for svær følelse at gå alene med. Jo mere man imødekommer barnets behov om for eksempel at ringe og sige godnat, jo bedre bliver det.RTS: Delebørn savner. Det er et faktum. Det er derfor vigtigt at tale med sit barn om savnet og lade det ringe, lige så tosset det vil, til den anden. Lad barnet besøge far, hvis det er ham, der er savnet. Det er vigtigt at holde fast i de aftalte rammer, men det nytter jo ikke noget, hvis barnet er helt ulykkelig af savn.

Hvordan hjælper man barnet med at opbygge en relation til bonusforælderen?

BB: Børn knytter sig nemmere, når der ikke er modstand fra den biologiske forælder. Hvis mor er dybt jaloux på fars nye kone, får barnet ofte ikke en chance.

SS: Kommuniker positivt om bonusmor eller -far. Børn lytter meget til deres forældre, så hvis de voksne taler pænt om og til hinanden, skaber de gode betingelser for, at barnet tør holde af den nye kæreste uden dårlig samvittighed.

CS: Giver man ikke barnet lov at holde af bonusforælderen, er det nærmest umuligt for det at indgå i en relation. Mor og far skal derfor undgå at føle sig truede af den nye kæreste. Barnet skal føle, at det er okay at tale om fars kæreste og også kunne lide hende, uden at mor bliver sur – og omvendt.

RTS: Det er bonusforælderens opgave. Lad være med at skælde ud og rette på barnet hele tiden. Vær nærværende, og vis barnet, at du gider det. Hvis mor ikke kan lide fars nye kone, bliver barnet påvirket, ja, men hvis man som bonusforælder opfører sig ordentligt, er der gode chancer for at få et godt forhold til barnet alligevel.

LÆS OGSÅ: Hvad nu, hvis jeg ikke kan lide min mands børn?

LÆS OGSÅ:  "Mine børn har fået det næstbedste”

LÆS OGSÅ: Delebørn finder måder at klare sig på