-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Hvad betyder det egentlig for dit barn at få søskende – på godt og ondt?
Søskende er nødt til at dele: Tid, opmærksomhed og ting. Til gengæld er en bror eller søster én, dit barn kan spejle sig i og sandsynligvis en allieret for livet.
Nu har I jo kastet jer ud i det: Fået et barn med alt, hvad det indebærer. I har sat børnesikring på vinduerne og øvet jer i at synkronisere kalendere og lave madplaner. Så kunne det da være dejligt at få et barn mere og bruge al den erfaring. Men så kommer alle spørgsmålene rullende. Hvornår skal det være? Kan du overhovedet rumme en krudtugle mere, når dit hjerte allerede er fyldt med kærlighed til den førstefødte? Og ikke mindst: Hvad betyder det egentlig for dit barn at få søskende – på godt og ondt?
– At have søskende er at have en allieret lige i nærheden. Én, der har de samme referencerammer og én at spejle sig i, fortæller Pernille Hviid, der er lektor i psykologi på Københavns Universitet og blandt andet forsker i børns relationer.
Det er i høj grad i hverdagen i familien, at dit barn udvikler sig, danner sin personlighed og udvikler sine interesser. Er der flere børn i familien, har de stor indflydelse på hinandens liv.
– Søskende er meget ens – og så alligevel meget forskellige. De vokser op i samme miljø, oplever de samme ting, og de bliver sandsynligvis omtalt under fællesbetegnelsen ‘børnene’ eller ‘ungerne’, forklarer Pernille Hviid.
– Samtidig betyder søskende, at familiens børn bliver tvunget til at finde deres egen plads i fællesskabet og stå ved forskellighederne.
At samarbejde, lytte, hjælpe, sammenligne og stå fast er alt sammen egenskaber, som dit barn skal bruge hver eneste dag livet igennem. Og det er da en klar fordel at lære den tidligt i livet i trygge rammer hjemme hos mor og far.
Ligesom de andre
I hverdagen virker det måske ikke som noget særligt, at dit barn lærer at gå stille forbi lillesøsters dør, fordi hun lige er faldet i søvn, eller at den store sultne dreng accepterer, at han ikke kan få flere pandekager, fordi der også skal være en til søster, når hun vågner fra middagsluren.Men i virkeligheden er det at have søskende en fantastisk effektiv træning i at finde sin plads i et fællesskab og samtidig lære at være sig selv. Så kan det godt være, at det indimellem er rigtig træls, at mor ikke har tid til at lege, fordi hun ammer baby, eller at storebror altid løber hurtigere – men sådan er fællesskab jo også.
– For børn er det rigtig trygt at føle sig ‘ligesom de andre’ og som en ligeværdig del af en flok, og det er man jo, når man har én eller flere søskende. Hvis forholdet mellem børnene og trivslen i familien generelt er god, så har børnene optimale betingelser for at udvikle deres personlighed, siger Pernille Hviid.
Søskende er nemlig også rigtig gode trænere og tilskuere, når man skal lære at mestre løbecyklen, øve sanglege eller kravle op på toppen af legepladsens klatrestativ. Samtidig er man jo ikke kun bror og søster derhjemme – søskendeforholdet rækker ofte langt ud over livet derhjemme. Mange søskende går i samme institution og senere på samme skole, og det betyder, at børnene bevæger sig i cirkler, som I som forældre ikke rigtig kender til. Den lille kan benytte sig af den stores erfaring, og den store kan få selvværd af at føle sig set op til og støttet 100 procent af den lille.
Den perfekte aldersforskel mellem søskende…
…findes ikke. Hvad enten dine børn er ‘pseudotvillinger’, eller den store er begyndt i skole, før næste barn kommer til verden, er der både fordele og ulemper. Men afstanden mellem dine børn har betydning for, hvordan deres søskendeforhold bliver, og hvad de kan lære af hinanden.
0-2 år
Plus: Børnene er aldersmæssigt så tæt på hinanden, at de på mange punkter er næsten ligemænd. De synes, at de samme lege er sjove, de hygger sig med de samme tegnefilm og kan deles om legetøjet.
Minus: I kan komme til at tro, børnene er på samme udviklingstrin og stille for store krav til den lille og/eller giver for få udfordringer til den store. Fordi børnene kan sammenligne sig så meget med hinanden, er der også fare for, at de konkurrerer om alting. Derfor må I bruge noget krudt på at være retfærdige og fordele tid og opmærksomhed lige.
2-4 år
Plus: Afstanden mellem børnene er stadig så kort, at de sikkert går i samme institution – i hvert fald en periode. Det betyder, at børnene har en verden tilfælles, som I forældre kun kender lidt til. Det kan give en følelse af fællesskab, og det er trygt altid at have storesøster eller lillebror i nærheden. At få legene til at fungere, selv om børnene ikke er på samme niveau, er også udviklende.
Minus: Hvis der er tre-fire år imellem dine børn, kan de være helt forskellige steder i deres udvikling, og søskendeforholdet kan derfor bevæge sig fra at være direkte sammenlignende, til at de mere bliver lærling og læremester for hinanden.
4+
Plus: Den store kan passe den lille og lære fra sig. Den lille er sandsynligvis oprigtigt beundrende og storebrors største fan. Det giver lillebror et stabilt og håndgribeligt forbillede, og det kan give tryghed i hverdagen at have en stor, stærk storebror lige i nærheden. Samtidig får den store opbygget sin ansvarsfølelse og får styrket sit selvværd af at have en trofast støtte på sidelinien. Små søskende kan også være med til at skabe et rum, hvor de store børn får plads til stadig at fjolle og være barnlige.
Minus: Jo større aldersforskel, der er mellem søskende, jo mindre kan de bruge hinanden som ligeværdige legekammerater, fordi de er i forskellige verdener.