Hvad gør vi ved vores forskellige krav til sex

Spørgsmål:

Vi har været gift i snart fem år og har to børn på tre et halvt og knap et år. Vi har siden første barn haft problemer, da min mand ikke mener, vi har sex nok (det er cirka en, måske to gange om ugen). Jeg savner også tiden før børn, hvor vi var nyforelskede og havde sex meget oftere, men er bare så træt om aftenen efter otte timers job, hentning af børn madlavning, tøjvask osv. (Min mand afleverer om morgenen og kommer så hjem ved 17.30-18-tiden).

Så når jeg går i seng om aftenen, kan jeg næsten ikke opfylde flere behov for andre. Vi har så nogle skænderier en gang imellem omkring det men det ender altid meget hurtigt med, at han truer med at forlade os. Han har flere gange erkendt bagefter, at det er forkert at true, men alligevel er det, hvad der sker hver gang.

Jeg synes jo det er meget ukonstruktivt, og stopper al videre diskussion. Samtidig er jeg meget bange for, at han en dag virkelig forlader os. For jeg elsker ham og han er den eneste ene, men jeg kan mærke, at jeg efterhånden kun tager initiativ til sex for at undgå, at han går. Og det er jo ikke særlig motiverende for lysten!

Jeg ved ikke, hvordan vi kommer videre, for lige nu virker det jo uholdbart. Jeg har sagt til mig selv, at næste gang han truer med at gå, skal jeg bare sige o.k., pak dine ting! Især da det skaber en uligevægt i vores forhold, at det er ham, der kan klare sig uden mig, mens jeg vil blive uendelig ked af det!

Det skal siges, at disse skænderier kun kommer cirka tre til fire gange om året men hver gang tærer det meget på mine kræfter og det tager lang tid bagefter for mig virkelig at tro ham, når han siger, at han elsker mig og gerne vil vores familie. Jeg håber, du har nogle gode råd til, hvordan vi kommer videre.

Venlig hilsen B

Læs parterapeutens svar på næste side

Svar:

Kære B

Det er et ægte dilemma af den slags, der slår tusindvis af familier i stykker hvert år og vi gøre det fremover i stigende grad. Vi er blevet bedre til at beskytte vores personlige grænser (jeg har ikke lyst) og varetage vores personlige behov (jeg har lyst), og det er både godt og skidt. Godt, fordi det holder selvværdet hos den enkelte højt. Skidt, fordi det kan få os til at ville skilles.

Jeg synes to ting om denne sag: 1) Din mand skal have noget mere sex. 2) Du må IKKE gå i seng med ham, medmindre du virkelig har lyst.

Se, det bringer jer jo ikke ud af dilemmaet. Men det sætter fokus på, at I begge skal kunne være i forholdet med jeres behov og grænser, hvis indholdet af ægteskabet ikke skal udhules, svækkes og dø.

Jeg tror, at vejen frem er dialog. Det lyder, som om du sagtens kunne få mere lyst, hvis omstændighederne omkring jeres stillingskrig kunne blive løst lidt mere op. Hvis han holdt op med at true. Hvis han fandt ud af, at der var måder at forføre dig på, som han endnu ikke har benyttet. Og som du sidder inde med nøglen til.

Han skal i dialogen spørge dig: ”Hvad kan give dig lyst til sex, når du faktisk ikke har lyst til sex?” Det kan være, at du starter med at sige: ”Jamen, det er der ikke noget, der kan.” Og så kan det være, at du lige efter siger: ”Jo, måske ville jeg få lyst, hvis det blev accepteret, at jeg ikke har lyst. Og at jeg havde mulighed for at vende tilbage og tage initiativ til sex inden for 48 timer, når jeg har fået lyst.”

Jeres dialog skal handle om, hvordan I kreativt og med jeres respektive lyster og grænser i behold kan komme igennem denne konflikt. Det svære er jo at føle sig afvist og presset, uden at der opstår krig. At blive afvist seksuelt er ekstremt smertefuldt og ødelæggende for selvværdet. At føle sig presset til sex føles som mentalt, voldtægt og er også nedbrydende for selvværdet.

Med at være kreativ mener jeg, at I måske skal prøve at droppe sex en måned og se, hvad der sker undervejs. Eller at I en måned har sex, når du har lyst og på din opfordring. Men mest af alt skal jeres dialog handle om alt andet end sex, fordi jeg tror, at problemet mest hænger sammen med din følelse af at være under belejring af alt og alle.

Jeg tror, at du i den kommende tid skal bruge megen tid på at gå i dialog med dig selv og dine nærmeste veninder og venner – og din mand – om, hvad der gør dig glad og giver dig energi og følelsen af at være fri.

Måske skal I eksperimentere lidt med at rykke ud af hjemmet et par dage hver især, så I på skift får følelsen af at være helt fri, mens den anden overtager ansvaret. Både friheden ved ikke at skulle andet end at være sammen med sig selv, og friheden ved at styre familien 100 procent uden indblanding et par dage kan føles meget frigørende. Og hvorfor er det ikke legalt at holde fri fra familien et par dage, uden at det skal være i forbindelse med en forretningsrejse eller lignende, hvor man har travlt med at være på job.

Hvem siger, at vi ikke også har en forpligtelse til at holde fri fra hverdagen af og til, så blodet løber både tilbage til hovedet og underlivet igen, og vi kan se, høre og mærke, hvad kæresten og familien betyder for os, fordi man først ved, hvad man har … når man ikke har det lige ved hånden.

I skal have talt jer igennem jeres respektive følelser af at blive afvist (ham) og blive presset (dig). Først når I fornemmer, at stemningen letter, fordi I for alvor opdager, at dette ikke er en krig, I fører mod hinanden, men en kamp, I kæmper sammen for jeres kærligheds skyld, kommer forløsningen.

Med venlig hilsen

Martin Østergaard