Min datter har ondt i maven, hvad gør jeg?

Spørgsmål:

Min datter har ofte haft ondt i maven, og pludselig kom jeg til at tænke på, at det ofte var i forbindelse med indtagelse af visse mælkeprodukter. Der er færre problemer med yoghurt end med flødeis.

Hvor kan man finde ud af hvilke værdier, de forskellige produkter indeholder? Så kom jeg til at tænke på, at min datter havde kolik og skreg de første ti måneder nærmest uafbrudt dagen lang.

Men aldrig om natten hvor hun fik færre måltider. Kan der være en sammenhæng?

Marie Refsgaard

Læs sundhedsplejerskens svar på næste side.

Svar:

Kære Marie

Det lyder da forfærdeligt hårdt at have et barn med kolik i 10 måneder. Jeg ved ikke, hvor gammel din datter er nu, om hun er så stor, så hun selv kan sige, at hun har ondt i maven, eller om det er noget, du som forælder bliver nødt til at tolke på hendes adfærd. Under alle omstændigheder mener jeg ikke, at børn skal have ondt i maven ofte, uden at man forsøger at finde ud af, hvad det kan skyldes.

At have ondt i maven kan naturligvis skyldes mange ting. Nogle børn beskriver det, at de er sultne eller skal på wc som ondt i maven. Andre beskriver mætheden lige efter et stort måltid som sådan. Mange børn har ondt i maven, hvis de glæder sig til noget eller er bange eller bekymrede for noget.

Der er naturligvis også de børn, som ikke kan tåle en eller flere slags fødevarer. I har lagt mærke til, at hun ofte har ondt i maven efter mælkeproduktindtag. Kan I også se forskel på hendes afføring?

Mange børn kan have lidt tynd afføring, men det er absolut ikke altid. Ofte kan barnets trivsel, altså både vækst og dets psykiske overskud, også være påvirket.

Hvis man har en mistanke om, at ens barn ikke kan tåle noget, er det naturligvis vigtigt at få det undersøgt. Man kan ikke læse nogen steder, hvad forskellige mælkeprodukter indeholder af ”irriterende” stoffer for barnets mave.

Hvis et barn er mælkeallergisk, er det selve mælkeproteinet, som det ikke kan tåle. I de tilfælde kan en ganske lille smule også fremkalde symptomer. Det kan være bare noget skummetmælkspulver i leverpostejen eller kiksen.

Det kan derfor være svært selv at udrede, om ens barn ikke kan tåle mælk eller mælkeprodukter, da selv disse små mængder af mælk, som findes i mange fødevarer, kan påvirke barnet. En fuldstændig undgåelse af mælk er en omstændig proces, som altid bør foregå i samarbejde med en læge, eventuelt en børnelæge.

Når man som forældre har mistanke om, at ens barn ikke kan tåle noget, kan man derfor altid gå til sin læge, som eventuelt vil henvise en til børnelæge. Det er naturligvis vigtigt at få undersøgt, om barnet ikke kan tåle for eksempel mælk, men også at få undersøgt, hvad der ellers kunne give barnet ondt i maven.

God bedring med jeres datter,

Ulla Darre