Sta-sta stammer dit barn?

Der har altid hersket en hel del myter om børn, der stammede. Nogle gik på, at det var nervøse børn, at de havde en dominerende mor, og at stammen smittede. I dag ved man, at det ikke hænger sådan sammen, og at børn, der stammer, ikke er mere nervøse end andre børn.

Hvorfor stammer man?Det er stadig lidt af en gåde, præcis hvorfor børn begynder at stamme, men flere stammeforskere mener i dag, at stammen kan være forårsaget af en medfødt dysfunktion i hjernen.

Børn, der stammer, deler sig i to hovedgrupper: Den ene gruppe består af børn, der har så veludviklede, sproglige evner i 2-3-årsalderen, at deres talemotoriske evner ikke rigtig kan holde trit med deres sproglige niveau.

Den anden gruppe er børn, der har en forsinket sprogudvikling i 2-3-årsalderen, og en af forklaringerne på, at disse børn begynder at stamme, kan være det pres, de oplever fra omgivelsernes side. Men på grund af det arvelige aspekt, som vinder terræn i stammeforskningen i dag, er det sandsynligt, at disse børn ville begynde at stamme alligevel.

„Faktisk ved man ikke præcist, hvorfor nogle børn begynder at stamme, men fagfolk hælder i dag mere og mere til, at stammen kan være medfødt, og at der er en arvelig tendens til stammen. Risikoen, for at et barn begynder at stamme, er større, hvis en af forældrene stammer, men også hvis andre i familien som bedsteforældre, søskende eller onkler stammer eller har stammet. Tidligere mente man, at stammen var psykisk betinget, men den forklaring er man gået bort fra,” fortæller cand. psych. Per Fabæch Knudsen, som er leder af Dansk Videnscenter for Stammen.

Tidlig indsatsHan tilføjer, at der inden for de sidste 10-15 år er sket en stor udvikling i forståelsen af stammen, og at en tidlig indsats er et af nøgleordene. Med tidlig menes så hurtigt som muligt – og ikke senere end et halvt år efter at stammen er begyndt, da forældrenes og omgivelsernes reaktion på barnets stammen kan være af vital betydning for, om stammen enten ophører eller forværres.

„Hvis barnet begynder at stamme, er det vigtigt ikke at gøre det til et tabu. Sig til barnet, at det var sørme et svært ord, og giv dig derefter god tid til at lytte til barnet,” råder Per Fabæch Knudsen, som tilføjer, at man skal være opmærksom på, at man ikke giver barnet oplevelsen af at være under tidspres.

Og selv om det kan være fristende, skal man aldrig færdiggøre en sætning for et barn, der stammer.

„Barnet får følelsen af, at der er noget, det ikke kan, og derudover oplever barnet, at du ikke har tid til at høre på det,” siger Per Fabæch Knudsen.

De fleste børn, der begynder at stamme, holder op med at stamme af sig selv igen. Kun cirka 20 procent af de børn, der stammer som 2-3-årige, fortsætter med at stamme som voksne.

Sådan gør du, hvis dit barn begynder at stamme

• Gør ikke stammen til tabu. Tal om det som alt muligt andet. Sig f.eks.: „Orv, det var et svært ord”

• Se barnet i øjnene og giv dig god tid til at lytte

• Fuldfør aldrig sætningen for barnet. Det giver barnet oplevelsen af at være under tidspres

• Vis interesse for det, barnet siger, frem for at lade dig mærke med, at barnet stammer

• Lad være med at stille for mange spørgsmål. Hvad har du lavet i dag? Hvem har du leget med? Kunne du lide madpakken? Etc. Den slags spørgsmål kræver svar her og nu, og det er spørgeren, der styrer samtalen. Lad i højere grad samtalen udvikle sig til en dialog, hvor barnet fortæller om sin dag på sine egne præmisser

• Tal selv langsomt

• Læs nemme bøger for barnet

• Undgå bevidst sprogstimulering. Hvis I f.eks. ser en dobbeltdækkerbus, så brug det enkle ord ”bus” frem for det svære ”dobbeltdækkerbus”

• Lad barnet styre legen 100 procent i fem minutter hver dag

at cirka fem procent af alle børn oplever perioder med stammen.

Det sker ofte i 2-3-årsalderen, hvor sproget er i rivende udvikling.