Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

kræft i æggestokkene
Foto: Henrik Bjerregrav Susanne Hansens to drenge, Noah tv. og Sander, er resultatet af dygtige danske lægers banebrydende forskning.

kræft i æggestokkene

Susanne blev som den første i verden gravid med ny metode

Susanne Hansen fik kræft i æggestokken som 23-årig, og kemobehandlingen ville ødelægge hendes muligheder for at få børn. Men så prøvede lægerne en helt ny metode.

Sander skubber den lille trappestige hen til bordet med kaffemaskinen. Den toårige fyr kravler op og finder en kapsel til maskinen.

– Den her?, spørger han Susanne Hansen, og mor nikker.

Noah kigger forsigtigt på gæsterne fra Hjemmet. Det varer noget, før han skubber sin trappestige hen til Sanders for at hjælpe med at brygge kaffe til gæsterne. – Noah er den generte, forklarer Susanne med et stolt smil mod de to hjælpsomme sønner.

Der er to af det meste i huset i det vestlige Aarhus. To trappestiger, to gocarts, to tv-stole, to trip-trap-stole og så videre. De tilhører tvillingerne Sander og Noah, som er resultatet af en enestående indsats fra dygtige danske læger og forskere.

Susanne Hansen var kun 23 år, da hun fik konstateret kræft i den ene æggestok. Hun var til kickboksning, da hun mærkede et smæld i maven.

– Jeg fortsatte med træningen, stædig som jeg er, smiler hun.

Men Susanne faldt sammen og måtte kravle efter hjælp. En stor vandcyste ved venstre æggestok var sprunget, og lægerne fjernede cyste og æggestok. Prøver viste, at det var kræft, og da vandcysten var sprunget, var der risiko for, at kræften havde spredt sig, så Susanne skulle have kemobehandling.

– Lægerne fortalte mig, at de ville fjerne min raske æggestok og fryse den ned, så den ikke tog skade af kemobehandlingen. Så ville de prøve at tø den op og bruge en ny metode, der betød en lille, meget meget lille, chance for, at jeg måske kunne få børn, fortæller Susanne Hansen.

– Jeg gik helt i sort ved tanken om, at jeg måske aldrig skulle have børn. Vi er fire søskende, og jeg har altid tænkt, at jeg skulle have mange børn. Jeg kunne ikke forestille mig et liv uden børn.

Susanne Hansen er den optimistiske type, og da det første chok havde lagt sig, koncentrerede hun sig om at blive rask.

– Jeg overlader tingene til lægerne. De ved bedst, og jeg bekymrer mig ikke unødigt. Det var nok også en fordel, at jeg kun var 23 år og ikke kendte meget til kræftsygdomme. Jeg levede et godt liv med vennerne på kollegiet og spillede fodbold. Jeg tænkte overhovedet ikke på døden. Og en sygeplejerske sagde noget, der har hjulpet mig ekstremt meget: „Husk, du skal aldrig sige, du har kræft. Du har haft kræft“. Kræften var jo opereret ud, så kemobehandlingen var forebyggende, og forebyggelse er positivt. Den sætning har hjulpet mig vildt meget.

LÆS OGSÅ: Gravid mens far har kræft: "Den største sorg og glæde ramte mig på samme tid" 

Eneste i verden

Efter kemobehandlingen begyndte Susanne Hansen at læse til pædagog. Hendes mor er dagplejemor, og Susanne havde arbejdet som pædagogmedhjælper.

– Børn hører bare til i min familie. Jeg har altid været vild med børn, fortæller hun.

Da Susanne og drengenes far, Per Søballe Jensen, havde dannet par i nogle år, var de klar til at undersøge mulighederne for, at Susanne kunne blive gravid. Vævet fra Susannes raske æggestok blev tøet op og opereret ind i mus for at sikre, at der ikke var kræft. Det tog 13 måneder, før lægerne kunne erklære vævet kræftfrit.

–Vi forstod ikke, hvor usædvanligt det var. Vi troede, det var helt normalt. Og vi var ikke nervøse, vi var bare utålmodige og syntes, lægerne var langsomme, ler Susanne.

I dag ved Susanne Hansen bedre. Hun er den eneste i verden, der har haft kræft i æggestokken og er blevet gravid efter at have fået fjernet og siden indopereret væv fra den nedfrosne, raske æggestok.

– Fire måneder efter operationen fik jeg menstruation igen. Det betød, at kroppen havde optaget vævet. Jeg havde hele tiden tænkt, at det nok skulle gå. Jeg er ikke den bekymrede type, smiler Susanne.

LÆS OGSÅ: Kræftsyg far: "Alberte beder ikke mig om hjælp, for hun ved godt, jeg ikke kan"

Første og sidste forsøg

Susanne tog hul på fertilitetsbehandlingerne, hun dannede æg og fik lagt befrugtede æg op.

– Og så var jeg gravid! I første forsøg. Vi var overlykkelige, fortæller hun.

Alt tegnede godt, indtil Susanne og Per kom til 12-ugers skanning, og lægerne kunne konstatere, at fosteret var dødt.

– Jeg valgte en medicinsk abort. Det var godt nok hårdt, men graviditeten havde vist os, at det var muligt. Vi var optimistiske.

Susanne Hansen var mere optimistisk end lægerne. Hun anede ikke, at det ville være et medicinsk mirakel, hvis graviditeten lykkedes. At hun ville være den første og eneste i verden.

–Vi var igennem mange forløb, men jeg blev ikke gravid, og så sagde lægerne, at nu var der ikke mere at gøre. Det undrede os. Vi troede nærmest, vi havde uendelige forsøg, da det jo var lykkedes i første forsøg.

Men overlæge Erik Ernst, professor i kvindesygdomme og fødsler, der sammen med en kollega har udviklet den banebrydende teknik, besluttede at give parret en sidste chance.

Erik Ernst ringede til en forskerkollega, Peter Humaidan i Skive, og han sagde ja til at prøve med en specielt tilrettelagt hormonbehandling.

Peter Humaidan tog æg ud og lagde to befrugtede æg op. Og jeg blev gravid med tvillinger!, stråler Susanne Hansen.

Belært af første graviditet holdt Susanne og Per igen med begejstringen.

– Men efter uge 24 kunne tvillingerne overleve, og vi turde tro på det. Vi er så dybt taknemmelige for, at vi har fået to dejlige drenge. At forskerne ville gøre forsøget og prøve noget, de aldrig havde prøvet før. Nu ved vi, at vores chancer var uendeligt små, og vi har fået at vide, at vi ikke har flere chancer. Den dør er lukket, og det har vi det fint med. Nu nyder vi bare at være en familie på fire, siger Susanne Hansen.

Se, hvad vi ellers skriver om: Fertilitet, Kunstig befrugtning og Kræft