-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
7 ting du skal opleve i Barcelona med børn
Mor til tvillinger, kvinden bag bloggen mettemarieleilange.dk og Barcelona-elsker, Mette Marie, giver her sine syv bedste bud på steder, du bør se nærmere på, når du besøger den spanske storby.
CAFÉER OG HYGGE
Placa de Vicenc Martorell. En lille plads med små, hyggelige caféer og restauranter i udkanten og en stor legeplads i midten. Cava og tapas til de voksne, mens der er udsigt til ungerne på rutchebanen! Ikke særligt turistet, da man lige skal vide, den er der. Caféen i hjørnet har det bedste udvalg af tapas, og så kan man selv vælge, om man vil nyde sin frokost i skyggen under halvtaget eller have sol på næsen lige uden for.
Fra 0 år
SOL, SOMMER OG STRAND
Hvis man går ned for enden af Ramblaen og fortsætter til venstre, er der masser af strandbarer, som serverer både børne- og voksen-venlig mad. Og endnu længere nede er der trænings-faciliteter på stranden, som også er perfekte som klatretårne for folk med krudt i bleen. Muskeldyrene holder som regel til ved det tættest ved promenaden, mens det virker ganske accepteret, at ungerne bruger det andet til at lege på. Og så er der jo også god udsigt for mor imens.
Fra 0 år
DYR I STORBYEN
Barcelonas zoologiske have er enorm, grøn, smuk og fantastisk. Brug en dag på at spise madpakker og store is i græsset og inspicere alle de mange smukke dyr. På bestemte tidspunkter kan man få lov at være med til at fodre dyrene, hvilket er ret sjovt for de små. køb jeres billetter på nettet – det er billigst.
Fra 1 år
DEN GAMLE BYDEL
Tag et smut til El Born, hvor der - ligesom alle andre steder i Barcelona – skyder legepladser op. Jeg vil klart anbefale at leje cykler (med børnesæder) og køre rundt i den gamle bydel en dag med masser af pitstops til leg og is. Pladsen ved Picasso-museet har fine caféer med lækre, billige tapas, men pas på håndtasken! Der er også lommetyve, desværre.
Fra 0 år
MADMEKKA
La Boqueria er et fantastisk indendørs marked fyldt med sanseoplevelser. Der er frugter og juicer i alle farver samt fersk kød, frisk fisk og små barer, hvor man kan stille sulten. De små kan få smagsprøver de fleste steder, og lige udenfor ligger en Dunkin Donuts, så man kan umuligt gå helt galt i byen. Køb aldrig noget ved de allerforreste boder - den samme bøtte jordbær koster en tredjedel fire meter længere inde.
Fra 2 år
BJERGE OG UDSIGT
Mont Juic… Oppe i bjergene kan man køre en tur med en kæmpestor svævebane, hvorfra der er udsigt over hele byen og meget, meget mere. En fantastisk oplevelse for både voksne og børn - særligt i godt vejr med solskin. Bagefter kan man smutte forbi de olympiske pools, som nu er åbne for befolkningen, og nappe en dukkert ved verdens bedste udsigt over byen.
Fra 0 år
FANTASTISK FORSTAD
Lej en bil og kør til den lille by Sitges uden for Barcelona. Der er en dejlig badestrand og en legeplads beliggende på en bjergskråning med udsigt ud over byen, stranden og vanden. Så smukt i solnedgangen. På vejen dertil kan man med fordel slå vejen forbi klostret Montserrat. Ikke vanvittigt børnevenligt, men køreturen er smuk.
Fra 2 år
Læs med på Mette Maries blog her