Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Udvikling
Foto: Getty Nogle børn drøner derudad, mens andre ikke tør at sætte sig på løbecyklen.

Bange og usikker: Hjælp dit barn til at lege frygten væk

Nogle børn er født ængstelige – andre har fået svækket deres nervesystem igennem dårlige oplevelser. Hjælp dit barn med at klare de svære situationer.

Efter Sille Razga var blevet mor første gang, skulle hendes datter selvfølgelig starte til babysvømning. Ligesom alle andre babyer i hendes omgangskreds.

– Pludselig stod min mand uden for svømmehallen, drivvåd i badeshorts og med Rebecca i panikskrål i armene. Efter den dag fik hun et vanskeligt forhold til det at bade, siger hun.

LÆS OGSÅ: “Det er bare kold kaffe …” og alle de andre løgne, jeg fortæller mine børn

Den naturlige lukkerefleks, som de fleste babyer har, når de får hovedet under vandet, fungerede tilsyneladende ikke på samme effektive måde hos Rebecca, og efter faren på svømmelærens opfordring havde givet hende en dukkert med hovedet under vandet, var Rebecca gået så meget i panik, at han ikke engang kunne nå at få tøjet på igen. En følelse, der satte sig i datteren de efterfølgende fire år, når hun nærmede sig vand.

LÆS OGSÅ: Må man skændes foran sit barn?

Som forældre er det vanskeligt på forhånd at regne ud, hvad der udløser en ængstelig reaktion hos nogle børn, mens andre ubesværet jubler videre uden at ænse frygten. Faktisk er der oftest ikke engang en synlig eller logisk forklaring på frygten hos barnet. Mens nogle børn er mørkeræd, kan andre være bange for at spørge, om de andre vil lege i børnehaven, nogle er bange for at drikke vand, andre for at bade i det, nogle tør ikke køre stærkt på cykel eller se et, for de voksne at vurdere, harmløst tv-program på Ramasjang.

Den primitive hjerne

Ifølge børnepsykolog Birgit Bruun er der en del forskellige forklaringer på, hvorfor nogle børn er mere hæmmede eller bange for forskellige ting end deres jævnaldrende.

Faktaboks

USIKKERT BARN?

Tag ikke udgangspunkt i problemer, men fokuser på, hvilken færdighed barnet skal lære. Hvis han skal turde sove alene, så få barnet til at sætte ord på, hvilken færdighed det kræver. Det kunne være ’mod’. Lad barnet komme med ordene.

Prøv at løse problemet på en legende og kreativ måde. Hvis barnet er bange for at drikke vand, så udforsk, hvad der skal til, for at han vil drikke. Er det sugerør eller snapseglas? 

Kig også på dig selv, og husk, at dit barn ikke er dig. Er du selv bange for, at dit barn kravler for højt på legepladsens stativer, så find andre voksne, der kan holde ud at se på, at dit barn kravler højt.

Tro på dig selv og på, hvad der er det rigtige for dine børn. Er du meget i tvivl om barnets trivsel, så snak med andre, både venner, bedsteforældre eller fagpersoner.

Kilde: Familiecoach Naima Halse Kirkefeldt og børnepsykolog Birgit Bruun.

– Først og fremmest har vores hjerner og nervesystemer hver især en unik måde at fortolke oplevelser på. Et barn med et sart eller umodent nervesystem kan få en ubehagelig oplevelse af noget, som et andet barn oplever som sjovt og behageligt, siger hun.

LÆS OGSÅ: Sådan får I farmor mere på banen

Vores angstsystem, som sidder i den primitive del af hjernen, er designet til at redde vores liv, så vi er i stand til at genkende og reagere på umiddelbar fare. Problemet er, at alarmen udløses for hurtigt hos nogle børn, forklarer Birgit Bruun, og når barnet ikke har sit beredskab på plads, sætter oplevelsen sig som en dyb frygt for bestemte ting.

Mens nogle børn er født med et mere umodent system, har andre igennem negative og voldsomme oplevelser fået oparbejdet et mere skrøbeligt nervesystem.

– Den primitive hjerne tror, den skal dø, og den følelse lagrer sig i barnet, og derfor gælder det om at lære dem at tackle de udfordringer, de er bange for, siger Birgit Bruun og fortæller, at oplevelsen – med forældrenes øjne – ikke behøver at virke så voldsom endda. Et lille fald ned ad trappen kan eksempelvis sætte sig dybt i barnet. Og nogle gange er der slet ikke en forklaring på, hvorfor børn er bange for bestemte ting. Det kan alene være genetikken, der spiller ind.

Kig indad, og spørg dig selv

Birgit Bruun understreger, at ikke alle udfordringer er væsentlige for børn at lære, men de ting, som er hæmmende for dem socialt eller sundhedsmæssigt, eller som er vigtige for at få hverdagen til at fungere, skal de lære. Som for eksempel at bade og få vasket hår, drikke vand, lære at lege med andre, turde stå på egne ben og klare sig i en hverdag.Hun opfordrer forældrene til at kigge indad og spørge sig selv, om de genkender den frygt, barnet udviser.– Børn mærker, hvis mor er bange eller utryg ved noget, og så påvirkes barnet til samme holdning. Hvis mor synes, det er synd for barnet at sove alene i sengen, jamen så synes barnet også, det er frygteligt. Som forældre skal man vise barnet, at det er trygt og godt at være i verden, og man skal gå forrest som det gode eksempel, siger hun.Hun opfordrer forældre til at lære at stole på sig selv og øve sig i at finde de rigtige svar inde i sig selv. Skulle det gå galt, skal man ikke slå sig selv i hovedet, for de fleste forældre kan godt lære af oplevelsen og på den måde lære deres barn bedre at kende, siger Birgit Bruun.Svømmeoplevelsen satte sig i Rebecca, og hun begyndte at skrige og protestere voldsomt, når hun skulle i bad. Derfor udsatte Sille badet, og datteren kom først i, når det ikke længere kunne udskydes.– Set i bakspejlet skulle hun jo ikke have været til babysvømning. Vi skulle have lyttet mere til det barn, hun er, i stedet for at følge det, alle andre gør. På den anden side har det lært os en helt masse om hende, siger hun.Langsomt lærte Rebecca at gå i bad igen, men kun i badekar. Med bestikkelse i form af tyggegummi og slik fik de vasket hår på hende. Men det store spring skete først, da hun fik en lillesøster, som modsat storesøster elskede at bade.– Nu kan hun sidde derude i timevis og lege. Vi har måttet forhandle en hel del med hende om, hvordan hun skal få vasket hår, så hun ikke får vand i ansigtet, for det er stadig et problem, siger Sille.Selv om det er frustrerende for dem som forældre at skulle bøvle så meget med badet, så har de alligevel valgt at lytte til Rebecca. Først gik hun med til at lege frisørsalon, hvor mor vaskede håret, mens far holdt hende, så hun ikke fik vand i ansigtet. Bagefter fandt hun selv på at få et håndklæde for ansigtet, hvilket gjorde den store forskel for hendes oplevelse med hårvasken.

Brug kreativiteten

Ifølge børne- og familiecoach Naima Halse Kirkefeldt er det lige præcis den rette vej for at få sit forsigtige eller bange barn tilbage på sporet. At prøve sig frem i leg. Desværre når de fleste af os at blive så bekymrede eller irriterede over, at barnet ikke tør gøre noget, der burde være helt naturligt, at vi skælder ud eller viser irritation. Vi forsøger at presse vores barn til at gøre noget, han er bange for, fordi vi i bund og grund er magtesløse.

– Det negative fokus er med til at fastholde barnet i det dårlige mønster. Det nedbryder hans selvtillid i stedet for at bygge ham op og fortæller ham, at han er forkert på den, siger Naima Halse Kirkefeldt.

En del forældre ryger i den modsatte fælde og forsøger at undgå problemet, hvilket heller ikke er optimalt.

– Børnene skal ikke bare drikke saftevand i stedet for vand, hvis de for eksempel er bange for at drikke vand, siger hun.

Som forældre til et bange barn er man nødt til at tage en tredje vej, som er at forpligte sig selv på, at barnet nok skal lære at mestre den udfordring, han er bange for, ved at gå hele vejen sammen med barnet, siger hun. Er han bange for at spørge andre, om de vil lege på legepladsen, er man selv nødt til at gå forrest og spørge og måske lege lidt med i starten.

– Det er rigtig godt at lege sig frem med barnet. I stedet for at tvinge ham til at drikke af et stort glas, kan man prøve med et snapseglas. Smager det anderledes, når der er agurkeskiver i, eller bedre når det bliver drukket med lyserødt sugerør? Man er nødt til at prøve sig frem, siger hun og opfordrer os samtidig til at droppe det ensidige fokus på, at hele missionen lykkes. Det er godt nok, hvis barnet bare smager en lille tår den ene dag, han behøver ikke at drikke hele glasset. Eller som i tilfældet med barnet, der var bange for at gå i bad.

– Undersøg, om også fødderne er bange for vandet. Hvis de ikke er det, så er det godt nok, at de bare bliver badet den dag. På den måde får barnet succesoplevelser i stedet for nederlag, og det bliver legen og letheden, der er i fokus i stedet for selve badet, siger Naima Halse Kirkefeldt. 

LÆS OGSÅ: Enneagrammet: Kend de 9 børnetyper

LÆS OGSÅ: HJÆLP! Er jeg klar til at blive mor?

LÆS OGSÅ: Kærligheden til dine børn kan godt være forskellig

Se, hvad vi ellers skriver om: Angst, Børneopdragelse og Udvikling