Tip til dine forældre:  Pas børnebørnene og lev længere
SPONSORERET indhold

Tip til dine forældre: Pas børnebørnene og lev længere

Vi kender det alle. Det kan være svært at skulle spørge mormor, om hun har mulighed for at passe igen - tredje gang på en måned. Men vi skal ikke være bange for at spørge, for alle parter får noget ud af det. Særligt bedsteforældrene, der ifølge undersøgelser bliver ældre af at være sammen med deres børnebørn

Af:: Katrine Memborg Foto: Getty Images
07. feb. 2019 | Børn | Vores Børn

Det er fuldstændig fantastisk at være forælder. Men i visse perioder kan det være benhårdt.

Alligevel har mange af os svært ved at spørge om hjælp, når vi er udmattede. Særligt vores egne forældre har vi det med bevidst at glemme, fordi vi, ifølge undersøgelser, ikke vil bekymre dem. De ER jo blevet ældre. De HAR jo gjort deres arbejde med at opdrage os – og de har om nogen fortjent at tage den med ro.

Men hør nu her! De tanker kan du sagtens lægge væk igen, for du har forskningen på din side.

Det er nemlig ikke kun sundt for jer som forældre at få passet ungerne – det er også sundt for børnene. Og vigtigst af alt – bedsteforældrene.

Artiklen fortsætter efter videoen...

På legeplads med børnebørnene

Undersøgelsen er lavet på baggrund af data fra 500 ældre bosat i Berlin – og man har fulgt dem i over 20 år. Bedsteforældre over 70 år, der fast kigger efter deres børnebørn, har en 37% lavere dødelighed end de bedsteforældre, der slet ikke ser deres børnebørn eller hjælper til.

Dét er da et tal, der er værd at tage med, når I tænker på pasning næste gang.

Undersøgelsen kunne også konkludere, at den selvsamme gruppe havde 57% lavere risiko for at dø, hvis de aktivt hjalp deres voksne børn. Der er ikke nogen klar årsag til, hvad det skyldes, men det siger sig selv, at holder du dig i gang – både mentalt og fysisk – så holder du længere.

Læs også: Børn med tæt forhold til bedsteforældrene er psykisk stærkere

Det er jo typisk på grund af børnebørnene, at bedstefar og bedstemor pludselig løber rundt på en græsplæne og sparker til en fodbold. Og på en legeplads bliver de tvunget til at være legesyge og bruge deres hjerner på en helt anden måde, end de normalt ville gøre. Alternativet kan jo være, at de slet ikke kommer ud.

Næste gang skal I bare nævne, at jeres børn fungerer som en slags livsforlængende medicin, så er det jo en slags win-win for alle.

Anbefalet til dig