Kreativ borddækning
Foto: Tia Borgsmidt Tænk kreativt, og brug alt fra pensler til potteplanter som bordkort.

12 ideer til en smuk og anderledes borddækning

Det behøver ikke at være dyrt at dække et smukt bord. Gå i genbrugsbutikker eller på loppemarkeder og find flotte vaser og smukt bestik, og tænk ud af boksen, når du skal lave bordkort.

Malerisk_borddaekning.jpg

Malerisk borddækning

Det er ikke fordi gæsterne skal sættes i gang med at male stuen, det er bare en sød måde at lave bordkort på! Skriv navn på fine træpensler og læg en ved hver kuvert. Læg også gerne en lille grøn kvist ved siden af.

Pensler_bordkort.jpg

Pintet pynt

Print et citat, en sang eller en opskrift, og læg den under bestikket – eller brug smukke sider fra en gammel avis eller bog.

En_samlet_pakke.jpg

En samlet pakke

Bind et enkelt stykke silkebånd rundt om både tallerken, bestik og serviet. Det ser simpelt og festligt ud, især hvis du fæstner en lille blomst eller en gren ved knuden på båndet.

Friske_krydderurter.jpg

Friske krydderurter

Ved hver opdækning kan du sætte et lille glas med friske krydderurter, som din gæst kan spise til maden. F.eks. en dusk timian eller et par kviste dild til kartoffelmaden.

Laeder_bordkort.jpg

Enkle bordkort

Kig i gemmerne og brug hvad du har til at lave enkle bordkort. Her er det læderstrimler klipset fast til et stykke rosa karton. Navnet er skrevet med en hvid posca-tusch. Er du så heldig at have et blomstrende træ i haven, så læg et par grene på bordet

Genbrugsvaser.jpg

Genbrugsvaser

 Saml glasflasker og vask etiketten af, så kan du bruge flaskerne som vaser på festbordet. Led også efter farvede glasflasker i genbrug, hvis det ikke er dem du lige selv bruger i husholdningen.

Tip

Fjern etiketter fra sylteglas og flasker ved at smøre sulfo på etiketten og lægge glasset eller flasken i varmt vand – evt. med en sten i eller med noget tungt ovenpå for at holde det nede under vandet. Efter et stykke tid kan du let pille etiketten af.

Soed_treat.jpg

Sweet treat

Skal aftenen ende omkring bål- fadet i haven, eller vil du bare give gæsterne en sød hilsen med hjem, så læg en lille cellofanpose med skumfidus, kiks og træspyd ved hver kuvert. Det kan også være et par chokolader som et lille sødt punktum for en festlig aften.

Potteplante_bordkort.jpg

Bordkort med vokseværk

Lad dine gæster tage et minde med hjem fra festen i form af en lille potteplante. Skriv navnene på plantepinde, som stikkes ned i jorden. Du kan f.eks. lave stiklinger af pelargonier og bruge dem i de små potter.

Bestik_i_krukke.jpg

Den uformelle

Er der lagt op til en mere uformel komsammen, så anret bestikket i store krukker på bordet eller buffeten, så gæsterne selv kan tage derfra.

Enkel_borddekoration.jpg

Enkeltvis

At fylde et helt bord med buketter kan være en bekostelig affære, hvis du ikke har haven fuld af blomster, men du kan nøjes med at sætte enkelte dekorative grene og blomster i vaser. Tænk gerne alternativt, og sæt f.eks. en stor rabarberskærm i en vase eller en anden flot gren som her.

Kuvertbroed.jpg

Kuvertbrød

Lav kuvertbrød, i ordets oprindelige betydning, ved at pakke små brød fint ind i servietter og lægge en ved hver kuvert. Pynt gerne med en kvist grønt.

Detaljer.jpg

De små detaljer

Har du inviteret til sommerfrokost, så læg f.eks. et lille kogt vagtelæg på en spiseske ved hver kuvert som et dekorativt indslag. Du kan også lægge et par blade mynte eller citronmelisse i vandglassene, som en ekstra lille fin detalje.

Se, hvad vi ellers skriver om: Borddækning og DIY