TILMELD DIG KVINDELØBET SENEST D. 30. APRIL FOR KUN 259 KR.

PK 80 daybed Poul Kjærholm
Foto: fritzhansen.com og lauritz.com Poul Kjærholms PK 80 daybed betrukket med læder.

Poul Kjærholm: Kølig stål og rene linjer

Mens Arne, Børge og alle de andre store danske designere skabte møbler i træ, valgte Kjærholm stålet til at skabe stringent og minimalistisk møbeldesign, der bliver ved med at være moderne.

Der er noget rendyrket ’god smag’ over Poul Kjærholms ikoniske PK 22 lænestole, der (oftest i par) står som en power-duo i stuen, hotelfoyeren eller andre steder, der skal gøre indtryk. De kunne være skabt i dag – og netop tidløsheden og den evige modernitet er et clue, når man taler om Poul Kjærholms design.

Poul Kjærholm var oprindeligt uddannet møbelsnedker, selvom det er stål, læder og marmor, mange forbinder ham med. Han studerede møbeldesign på Kunsthåndværkerskolen, hvor hans lærere talte både Hans J. Wegner og Jørn Utzon.

Kjærholm blev færdiguddannet i begyndelsen af 50’erne, hvor han mødte og giftede sig med Hanne Kjærholm, der var arkitekt. Efter studietiden lavede parret enkelte projekter sammen, blandt andet designet af en rasteplads i Hjørring med betonmøbler og toiletter. Herefter gik de, fagligt, egne veje, men tegnede og indrettede i fællesskab deres villa i Rungsted i begyndelsen af 1960’erne.

LÆS OGSÅ: 10 boligtendenser fra 50’erne

Matrialerne: Træ og stål

Alle de store og anerkendte danske møbeldesignere skabte hovedsagligt møbler i træ, da nordjyden Poul Kjærholm indledte sin karriere – og det gjorde han også selv. Som møbelsnedker havde han haft sin del af træ gennem hænderne, og da han efter sine studieri begyndelsen af 1950’erne blev ansat hos Fritz Hansen, udviklede han også forskellige prototyper på træmøbler, heriblandt en skalstol i træ, inspireret af det amerikanske designerpar Ray og Charles Eames. Stolen blev ikke sat i produktion, Fritz Hansen satsede i stedet på Arne Jacobsens Myre, og Kjærholm forlod Fritz Hansen.

I stedet begyndte han et samarbejde med møbelproducenten Kold Christensen, hvor træet gled i baggrunden til fordel for stål og marmor – materialer, der var et modsvar til de snedkermøber, som med FDB indtog Danmark.

LÆS OGSÅ: 10 boligtendenser fra 60’erne

Kjærholm og Bauhaus-bevægelsen

Poul Kjærholm kiggede ikke mod Danmark, men vendte især blikket mod Tyskland og Holland. Her havde Bauhaus-bevægelsens doktriner om æstetisk enkelhed og glæden ved stålet inspireret Kjærholm, der især havde en forkærlighed for arkitekten Mies van der Rohe. Med stålets styrke kunne Kjærholm realisere ideer, der i endnu højere grad frembragte tidløse og moderne møbler, befriet for alt overflødigt, men kunstfærdige i deres enkelhed.

Geometri og synlige samlinger giver en stærk forståelse for, hvordan Kjærholms møbler hænger sammen – og han blev i mange sammenhænge opfattet som en af dansk designs pionérer, der turde tage tidens nye materialer til sig. Kompromisløsheden i udførelsen har samtidig været et af kritikernes anker, når ord som ’kolde’ er blevet hæftet på Kjærholms design gennem tiden. Men møblernes enkelhed og høje håndværksmæssige kvalitet er samtidig det, der har gjort dem så levedygtige og konstant attraktive.

Poul Kjærholms samarbejde med møbelfabrikant Kold Christensen varede helt frem til Kjærholms død i 1980. Kjærholm underviste mange hold på Kunstakademiets møbelskole og var som professor også med til at sætte tonen og linjen for fremtidens danske designere.

LÆS OGSÅ: 10 boligtendenser fra 70'erne

Poul Kjærholms mest kendte design

PK1 stol, 1955 Poul Kjærholm

Foto: lauritz.com

PK1 stol, 1955

En af Kjærholms tidligste stole i eget navn er PK1 spisebordsstolen, hvor Kjærholm første gang kombinerede den enkle stålramme med de mere organiske peddigrør – et naturmateriale han blev ved med at fascineres af og vende tilbage til gennem sin karriere. Kontrasten mellem det kølige stål og det håndflettede sædes struktur skaber en spændende effekt.

PK 22 lænestol, 1956 Poul Kjærholm

Foto: lauritz.com

PK 22 lænestol, 1956

Det er i den nu ikoniske lænestol PK22, at man tydeligst ser Kjærholms fascination af Bauhausarkitekten Mies van der Rohe og hans berømte Barcelona-stol. De store streger til lænestolen havde Kjærholm allerede slået, da han designede første udkast til stolen som afgangsprojekt på Kunsthåndværkerstolen, men i den endelige version blev linjerne endnu skarpere, enklere og moderne.

I 1957 vandt Kjærholm en guldmedalje for PK22 på Designtriennalen i Milano, og det var med til at sparke Kjærholms karriere i gang i Danmark og internationalt. Stolen blev produceret af Kold Christensen, som Kjærholm havde et livslangt samarbejde med.

PK 61 sofabord, 1956 Poul Kjærholm

Foto: lauritz.com

PK 61 sofabord, 1956

Sofabordet blev oprindeligt designet til at følge med PK22-stolen, men har med tiden opnået sin helt egen kult-status blandt Kjærholm-fans. Bordet hviler igen på et fuldstændigt minimalistisk princip, hvor stålrammens vinkler griber om det naturligt kunstfærdige og organiske marmor. Konstruktionen er synlig og let forståelig, omend rammens vinkler er forskubbet i deres symmetri.

PK 80 daybed, 1957 Poul Kjærholm

Foto: fritzhansen.com

PK 80 daybed, 1957

At forenkle møblerne, nærmest koge dem ind til deres allerinderste essens, hvor formen i sig selv udgør funktionen, var Kjærholms kongstanke, og det er daybed’en PK 80 et smukt eksempel på. Igen har Poul Kjærholm ladet sig inspirere af Bauhaus, som igen har været inspireret af at skabe en moderne variant af de gamle romerske divaner, som Kjærholm har fortolket i den minimalistiske briks, betrukket med læder.

PK 31 sofa, 1958 Poul Kjærholm

Foto: lauritz.com

PK 31 sofa, 1958

Simpel matematik er med til at skabe den enkle balance i Kjærholms lille lædersofa, hvor siddehøjden ligger præcist mellem sofaens top og bund. Samtidig er sofaen et modulmøbel med synlige samlinger, der gør det nemt at forstå møblets konstruktion – et af Kjærholms varemærker – og noget, som gjorde det muligt at producere industrielle møbler af høj håndværksmæssig kvalitet.

PK 9 (Tulipanstolen), 1960 Poul Kjærholm

Foto: lauritz.com

PK 9 (Tulipanstolen), 1960

I sine bestræbelser på at finde den helt perfekte form til et stolesæde, fandt Kjærholm en sommerdag svaret i det aftryk i sandet, som hans kone Hanne havde efterladt. I den efterfølgende designproces sad Hanne Kjærholm i kasser med ler, sådan at Poul Kjærholm kunne finde frem til den optimale og mest komfortable form. Stolebenene i stål er samlet som stilken på en blomst med læderskallen i toppen.

PK 54 spisebord, 1963 Poul Kjærholm

Foto: lauritz.com

PK 54 spisebord, 1963

En firkant i stål møder en cirkel i et af naturens mest ornamenterede materialer, marmor. Mødet mellem den matematiske og enkle stålramme og det organiske og kunstfærdige marmor i en perfekt rund cirkel skaber en enkel, men ekstremt effektiv, kontrast, der gør spisebordet til en af Kjærholms mest mesterlige klassikere.

PK 24 chaiselong, 1964 Poul Kjærholm

Foto: lauritz.com

PK 24 chaiselong, 1964

Den lange loungestol, eller ’hængekøjestolen’, som Kjærholm selv har kaldt den, er blandt hans mest genkendelige designs. Selve formen på stolen er inspireret af rokokotidens franske chaiselonger. Med stolen demonstrerer han et af sine hovedprincipper, nemlig at designe med uafhængige elementer, og der er ingen kontakt mellem understellet i stål og overdelen, som man ligger i – netop som i en hængekøje. Kjærholm designede stolen med sæde i både læder og peddigrør, et materiale, han yndede at bruge i forskellige stoletyper.

Hvem var Poul Kjærholm?

  • Kjærholm blev født i Øster Vrå som barn af byens købmand og en mor, der var fotograf. Han blev udlært som møbelsnedker i Hjørring i 1949, hvorefter han kom på Kunsthåndværkerskolens møbelskole i København.
  • Poul Kjærholm var ansat hos Fritz Hansen i et års tid efter han blev færdiguddannet og nåede at skabe flere prototyper på stole. Heriblandt en skalstol fra 1952, som aldrig blev sat i produktion, men som Fritz Hansen lancerede i 1997 under navnet PK0.
  • Kjærholm var dybt optaget af den tyske Bauhaus-bevægelse, der udsprang af designskolen Bauhaus, hvis rektor i begyndelsen af 1930’erne var designeren Ludwig Mies van der Rohe.
  • Poul Kjærholm kombinerede gerne fjederstål med naturmaterialer som læder og peddigrør, hvis organiske overflader skaber en særlig kontrast til det enkle design. Kjærholm var en entusiastisk kender og samler af flettede kurve og tæpper, hvis strukturer fascinerede og inspirerede ham.
  • Poul Kjærholm underviste på Kunstakademiets møbelskole i mange år, og i 1970’erne afløste han Ole Wanscher som professor.
  • Poul Kjærholms møbeldesign er en del af den permanente udstilling på blandt andre Museum of Modern Art i New York og V&A i London. Kjærholm har modtaget flere store priser for sit arbejde, heriblandt Lunning-prisen i 1958 og Eckersberg-medaljen i 1960.
  • Kjærholm stod for indretningen af koncertsalen på Louisiana i 1976, hvor han udlevede sit princip om, at møblet skal fuldende arkitekturen – i dette tilfælde med specialdesignede klapstole med flettede rygsæder.
Se, hvad vi ellers skriver om: Dansk Design, Møbler og Designklassikere