-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
-
10 kendte ærkeengle – søg hjælp til kærlighed, angst, sorg og helbredelse
-
Bemærker du et dyr igen og igen, er det måske et tegn: ”De vil fortælle dig noget”
-
Her er de syv indre energier, der former vores valg – hvilken er du?
-
Er der en engel, der vil fortælle dig noget? Lær at tolke engletal her
-
Guide: 10 ting, du skal vide om krystaller
Patchwork: Betræk til skammel
Vejledningen til stolebetrækket kan nemt bruges til en rund pude. Sy en bagbeklædning på, og kom en monteringspude i.
Betræk til skammel
Mål: 30 cm i diam.
Materialer: Rester af lys og mørk denim • Skråbånd • Bukseelastik
Bemærk: Betrækket er syet til en skammel fra Trævarefabrikernes Udsalg (traevarer.dk), hvor sædet er 30 cm i diam. Men du kan tilpasse betrækket til den størrelse, din stol har, ved at lave kanterne, der syes på til sidst, enten bredere eller smallere.
Sy med 0,65 cm’s sømrum, og pres alle sømme undervejs. Skær af det mørke denim 14 firkanter a 8 x 8 cm, skær af det lyse denim 2 firkanter a 8 x 8 cm. Skær endvidere 10 cm brede strimler: 1 stk. på 30 cm, 2 stk. a 40 cm og 1 stk. på 50 cm. Tegn en diagonal på vrangsiden af 6 af de mørke firkanter. Sy dem sammen med henholdsvis en mørk eller en lyseblå firkant, her er vrangen på den mørke denim brugt som ”bundfarve”.
Sy dem på denne måde: Sy 0,65 cm fra den tegnede linje på begge sider af stregen. Skær/klip i stregen, så du får to nye firkanter bestående af to forskellige farver. Læg firkanterne op i rækker af fire, sådan at der skiftevis er en lys og en mørk trekant, så der opstår en stjerneform. I hjørnerne lægges de sidste fire hele firkanter. Sy firkanterne sammen i rækker af fire, skær kanterne til. Sy efterfølgende de fire rækker sammen til patchworkstykket. Sy strimlerne langs siderne på som log cabin, og skær siderne til undervejs.
Tegn en cirkel med en radius på 22,5 cm, og klip patchworkstykket efter denne. Sy skråbånd langs kanten ret mod ret. Vend til vrangen, og sy langs kanten, så du får en løbegang. Træk elastik igennem løbegangen, sæt den på sædet, og træk elastikken godt sammen, bind en knude.
Hendes Verden nr. 46/2014
► SE OGSÅ: Bøjlebetræk
► SE OGSÅ: Hækl selv: Farverigt betræk til skammel
► SE OGSÅ: Hækl et flot betræk til fodskammel