Bananlagkage med chokocreme
SPONSORERET indhold

Fineste lagkage til påske: Bananlagkage med chokocreme

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Bag dig til en hyggelig påske med lækre og sjove kager. Denne bananlagkage er fyldt med chokocreme og pyntet med fine kaninsmåkager, der er et sikkert hit i påskedagene.

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Betina Hastoft
07. apr. 2020 | Opskrift
ca. 10 personer

Ingredienser

  • 100 g marcipan
  • 175 g blødt smør
  • 200 sukker
  • 1 lille moset banan
  • 2 spsk. appelsinsaft
  • 3 æg
  • 175 g hvedemel
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. bagepulver

Fyld:

  • 300 g god mælkechokolade f.eks. Valhrona eller Lindts
  • 3 dl piskefløde
  • 12 kaninsmåkager (se her på siden)

Sådan gør du:

  1. Riv marcipanen på råkostjernet. Rør smør, sukker, marcipan, banan og appelsinsaft sammen. Rør et æg i ad gangen. Bland hvedemel, vaniljesukker og bagepulver, og rør det i dejen.
  2. Smør eller for med bagepapir en springform 16 cm i diameter. Kom dejen i formen.
  3. Bag kagen ved 175 gr. ca. 50 min. på anden nederste ovnribbe. Stik et spyd i kagen, er der rå dej på, skal den bage lidt længere. Afkøl kagen på en bagerist.
  4. Hak mælkechokolden. Kog piskefløden op i en gryde.
  5. Tag gryden fra varmen, og rør mælkechokoladen i, til den er smeltet.
  6. Hæld cremen i en skål. Afkøl cremen ved køkkentemperatur, til den er smørbar.
  7. Fordel halvdelen af cremen mellem de 3 bunde. Fordel resten på kagens top og sider.
  8. Fordel kaninsmåkager langs kagens kant.

Anbefalet til dig