Smørkylling med champignonsovs
SPONSORERET indhold

Billig mad til mange: Smørkylling med champignonsovs

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Det behøver ikke koste en herregård at forkæle familie og venner med lækker gæstemad. Vi bruger blot en billigere kødudskæring i form af en hel kylling, som deles i stykker. Spis fx kartofler eller dampede gulerødder til.

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Martin Dyrløv
19. mar. 2023 | Opskrift | Hjemmet
4 personer | Total: en time | Arbejdstid: 10 min

Ingredienser

Kylling

  • 1 kylling, ca. 1400 g
  • 4 spsk. hakket persille
  • 50 g smør
  • 1 tsk. salt
  • Peber
  • 3 dl vand

Champignonsovs

  • 1 løg
  • 250 g champignon
  • 25 g smør
  • 2 dl hvidvin eller ekstra bouillon
  • 2 dl bouillon
  • 2 spsk. hvedemel
  • 1½ dl piskefløde
  • Salt og peber

Pynt

  • Citronbåde og timian

Tilbehør

Kartofler og dampede gulerødder eller en blandet salat

Sådan gør du:

  1. Kylling: Parter kyllingen i 8-10 stykker, og fordel dem i et smurt ovnfast fad. Bland persille og blødt smør sammen.
  2. Kom smørret ind under brystskindet på kyllingen. Krydr kyllingen med salt og peber.
  3. Stil fadet i ovnen ved 200 grader. Steg kyllingen ca. 50 min. Tjek, at kyllingen er gennemstegt.
  4. Champignonsovs: Hak løget. Rens champignonerne, og skær dem i kvarte. Svits løg og champignon i smør i en gryde.
  5. Tag lidt champignon fra til pynt. Tilsæt vin, bouillon, salt og peber. Kog op. Ryst hvedemel med fløde og rør det i sovsen. Kog sovsen igennem 3-4 min. Smag til med ekstra salt og peber. Kom kyllingen i et fad.
  6. Fordel champignonsovsen over, eller server den til. Pynt retten med citronbåde og timian.

Smørkylling med champignon og grønne bønner opskrift billig mad.jpg

Anbefalet til dig