
SPONSORERET indhold
Burger med avocado-topping
Burgere smager bare bedst, når de er lavet på grillen. Men er det uden for sæson, kan du sagtens stege bøfferne på panden også.
Burgere til 4 personer |
Total: 40 min
Ingredienser
½ dl couscous 35 g
½ dl vand
400 g hakket oksekød
1 finthakket løg
2 spsk hakkede krydderurter
1 tsk salt
chilipeber
4 tykke skiver ciabattabrød
lidt spæde salater.
Groft moset kød af 1 avocado.
Lynsyltede rødløg.
4 grillede majskolber med chili-rub
Lyn-syltede rødløg
5 mellemstore, røde løg
2,5 dl lys vineddike
2,5 dl vand
125 g sukker
1 tsk sorte peberkorn
¼ tsk salt.
Næringsindhold
-
Energi pr. person:540 Kcal
-
Fedt:17 %
-
Protein:26 %
-
Kulhydrat:57 %
Sådan gør du
- Kom couscousen i en skål, hæld vandet over og lad den trække, til den har opsuget al væde.
- Rør det hakkede kød med cous cous, løg, krydderurter samt salt og chilipeber.
- Del og form kødet til fire burgere og grill dem 3-4 minutter på hver side efter tykkelse. Eller steg dem på en grillpande over høj varme eller på en almindelig stegepande.
- Grill også brødskiverne - enten på grill, brødrister eller i ovne.
- Anret burgerne på de grillede brødskiver med lidt spæde salater, top med avocado og server med lynsyltede rødløg samt grillet majs med chili- rub.
Lyn-syltede rødløg
- Skær løgene i 1 cm tykke skiver og læg dem i skål med tætsluttende låg. Hæld vineddike og vand ved, tilsæt sukker, peber og salt.
- Læg låget på og ryst det hele omhyggeligt sammen og lad derefter løgene trække køligt i 24 timer, før de serveres.
- Der skal kun bruges en kvart portion - resten kan du gemme på glas i køleskabet og bruge til sandwich, toasts og kødretter.