macarons med chokolade
SPONSORERET indhold

Chokolademacarons med passionsfrugt

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Macarons med chokolade: Den populære kage fra Paris, frøken macaron. Mellem de sprøde bunde gemmer sig fløjlsblød mælkechokoladeganache med syrlige strejf af passionsfrugt. De små kager kræver lidt tålmodighed, men er hvert et sekund værd.

Af: Maja Ambeck Vase Foto: Maja Ambeck Vase
08. apr. 2018 | Opskrift | ALT for damerne
Ca. 40 st. macarons | Total: 2 timer

Ingredienser

Bunde:
150 g flormelis
130 g mandelmel
20 g kakaopulver
55 g æggehvide
150 g sukker
50 g vand
55 g ekstra æggehvide

Ganache:
180 g god mælkechokolade
60 ml piskefløde
60 ml passionsfrugtpure (uden kerner)

Samling og pynt:
1-2 spsk kakaopulver

Sådan bager du macarons

Bunde:
1. Sigt flormelis, mandelmel og kakaopulver i en skål, og rør 55 g æggehvide i blandingen.

2. Bring sukker og vand i kog i en lille gryde, og varm det til op til 118 grader. Pisk de resterende 55 g æggehvider stive i en skål, og hæld den 118 grader varme sukkerlage ned i æggehviderne i en tynd stråle under konstant piskning. Pisk videre, til marengsen er sej og blank og næsten afkølet. 

PRØV OGSÅ: Macarons med fyld af mørk chokolade

3. Vend lidt af marengsen i mandelblandingen, så den bliver smidig, og vend derefter forsigtigt resten i. Kom dejen i en sprøjtepose med en lille, rund tylle, og sprøjt små cirkler (3 cm i diameter) ud på en bageplade med bagepapir.

4. Bag bundene i ca. 10 minutter ved 175 grader varmluft, og lad dem køle af.

Ganache:
5. Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen. Bring fløde og passionsfrugtpure til kogepunktet i en lille gryde, og hæld det over chokoladen, mens du rører i midten af skålen med en dejskraber.

6. Fortsæt med at røre, til ganachen samler sig og får en smuk, blank overflade. Stavblend eventuelt. Kom ganachen i en skål, og stil den i køleskabet i et par timer, til ganachen har sat sig.

SE MERE: Sådan bager du macarons i de fineste farver

7. Kom chokoladeganachen i en sprøjtepose med en lille, rund tylle, og sprøjt ganache ud på halvdelen af bundene. Saml kagerne med de resterende bunde. Opbevar de færdige macarons i køleskabet.

Servering:
8. Sigt kakaopulver ud over kagerne lige inden servering.

Anbefalet til dig