Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Hjemmebagte cookies
Foto: Tia Borgsmidt Søde og fine cookies med m & m's - en af børnenes absolutte favoritter.

Cookies med m & m's

Fine cookies med chokoladeknapper

Bag selv de fineste cookies med farvestrålende chokoladeknapper - her har vi brugt m & m's, rosiner og peanuts i vores cookies - og opskriften er så nem, at ungerne sagtens kan hjælpe til med at bage dem.

clock 40 minutter
printer Print
plate 25 cookies

100 g blødt smør
100 g sukker
2 spsk. sirup
1 lille æg
125 g hvedemel
¼ tsk. salt
1 tsk. vaniljesukker
120 g (3½ dl) havregryn
75 g groft hakkede peanuts
1½ dl rosiner
¾ tsk. natron
ca. 75 g chokoladeknapper

Sådan bager du cookies med m & m's

1. Kom smør, sukker og sirup i en skål. Pisk det godt sammen med en håndmikser. Slå ægget ud i en kop. Kom ægget i skålen, og pisk ca. 1 min. Kom hvedemel, salt, vaniljesukker, havregryn, peanuts, rosiner og natron i. Pisk ca. 1 min.

2. Fordel dejen i cirkler, ca. 1 cm tykke og 4 cm i diameter på bagepapir. Der skal være god afstand mellem kagerne, da de flyder ud, så du får brug for et par bageplader. Fordel linser på kagerne. Tryk dem lidt ned i dejen.

3. Varm ovnen op til 175 gr. Bag kagerne på midterste ovnribbe 14-16 min. Hvis du bager dem ca. 14 min., bliver kagerne lidt bløde i det. Hvis du bager dem ca. 16 min., bliver kagerne sprøde.

Se, hvad vi ellers skriver om: Cookies og Bageopskrifter