
SPONSORERET indhold
Fyldte chokolader med kirsebær
Disse fine, fyldte chokolader er perfekte at diske op med til julegæster. De kan spises i en bid og er smukke at have stående fremme på dit yndlingsfad
20 stk. |
Total: 30 min
Ingredienser
300 g mørk chokolade
1 lille glas amarenakirsebær
Sådan laver du de fyldte chokolader
- Del chokoladen i to portioner på 200 og 100 g. Kom den store portion i en skål, og smelt over vandbad, indtil chokoladen når en temperatur mellem 45-50 grader (mål med et sukkertermometer).
- Tag skålen af varmen.
- Rør den resterende chokolade i den smeltede lidt ad gangen, så det smelter helt. Temperaturen skal nu ned på 27-28 grader.
- Stil skålen med chokoladen tilbage over vandbadet, og varm op til en temperatur på 31-32 grader, hvorefter den er arbejdsklar.
- Fyld en chokoladeform med chokolade, og bank overskydende chokolade fra. Lad det stivne.
- Læg et kirsebær i hvert chokoladehul, og lav et låg af chokolade.
- Lad chokoladen stivne helt, inden du banker konfekten ud af formen.