Kalkun med gedeost
SPONSORERET indhold

Kalkun med gedeost

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Kalkun på den eksklusive måde proppet med gode, fede smagsgivere.

Af: Majbritt Louring Engell Foto: Maria Nørregaard
31. maj. 2013 | Opskrift | ALT for damerne
4

Ingredienser

500 g kalkunschnitzel
60 g gedeost
30 g pistacienødder
salt
rosa peber, knust
50 g hakkede cashewnødder
2 spsk. nigellafrø
1 håndfuld lollo rosa-salat
2 granatæbler
1 orange eller gul peberfrugt
1 bundt koriander
1 bundt løvstikke
200 g cherrytomater
1 rødløg
3 spsk olivenolie
3 spsk citronsaft
2 spsk rødvinsbalsamico

Sådan gør du:

1. Lav et snit i kalkunschnitzlerne, og fordel gedeost og hakkede pistacienødder heri.

2. Placer dem i et ovnfast fad, krydr med salt og peber, og drys med hakkede cashewnødder og nigellafrø. Bag i ovnen ved 200 grader i ca. 30 min.

3. Riv salaten i grove stykker. Del granatæblerne og bank kernerne ud med en spiseske. Snit peberfrugten i strimler og pluk koriander samt løvstikke groft. Del tomaterne i halve, eller skær dem i skiver, og hak rødløget fint. Anret det hele på et fad.

4. Rør en dressing af olie, citronsaft og balsamico og hæld den over salaten.

5. Server den sprøde salat sammen med kødet.

550 kcal pr. person

PRØV OGSÅ: Bouillabaisse

Få mere inspiration til lækker mad på ALTfordamerne.dk/opskrifter og GASTRO.dk