SPONSORERET indhold
Kandiserede æbler: Sådan gør du trin for trin
Glaserede æbler er flotte at se på, og det tager ingen tid at lave, så tag børnene med i køkkenet, når æblerne skal iklædes den festlige juledragt.
4 stk. kandiserede æbler
Ingredienser
4 røde æbler, f.eks. coxorange, ingridmarie, rød aroma el. pink lady
4 træpinde
Glasering:
250 g sukker
1½ dl vand
1 tsk. eddike
Pynt: 1-2 dl kokosmel
Sådan laver du kandiserede æbler
- Puds æblerne, så de skinner, og stik en pind i hver
- Kog sukker, vand og eddike op i en gryde, til det bobler med seje bobler og bliver svagt gyldent
- Pas på, sukkerlagen er meget varm. dyp æblerne i sukkerlagen, og vend dem i kokosmel. Lad æblerne tørre på bagepapir på en bageplade
Det er en god ide at lade den voksne håndtere den varme sukkerlage, da den bliver meget varm. Til gengæld er det et godt børneprojekt at vende æblerne i kokosmel. Husk at lade æblerne tørre på bagepapir på en bageplade.
TIP: Spis æblerne samme dag, ellers bliver glaseringen blød og klistret
SÅDAN KAN ÆBLERNE OGSÅ PYNTES:
- Dyp de glaserede æbler i hakkede mandler
- Tril karamelæblerne i hakkede hasselnødder
- Prøv også at glasere de små lækre pigeonæbler.
PRØV OGSÅ: Karamelæbler
4 æbler
4 træpinde
Karamel:
3 spsk. piskefløde
1 dl sukker
1 dl lys sirup
- Puds æblerne, så de skinner, og stik en pind i hver.
- Kog fløde, sukker og sirup sammen i en gryde ca. 7-10 min. Kom lidt af karamellen i et glas med koldt vand. Kan karamellen trilles til en kugle, er den klar, ellers skal den koge lidt længere.
- Dyp æblerne i karamel, og lad dem tørre på bagepapir på en bageplade.