Speltboller
SPONSORERET indhold

Koldhævede speltboller

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Her er en opskrift på koldhævede speltboller, der kan blive din nye favorit og måske få plads blandt dine yndlingsopskrifter?

Af: Lone Kjær Foto: Columbus Leth
07. jan. 2018 | Mad | BoligLiv

Ingredienser

Tid: ca. 25 min. plus hæve- og bagetid
9 store boller

4 dl koldt vand
1 dl kærnemælk
10 g gær
½ spsk. salt
1 spsk. ekstra jomfruolivenolie
250 g groft speltmel
ca. 400 g sigtet speltmel

KOLDHÆVEDE SPELTBOLLER - sådan gør du:

  1. Hæld vandet og kærnemælk i en skål, og opløs gæren heri. Tilsæt salt og olie, og rør groft speltmel i dejen lidt ad gangen. Rør dernæst sigtet speltmel i, og rør godt og længe i dejen – ca. 10 min.
  2. Det kan anbefales at bruge en røremaskine, men ellers gøres det med håndkraft – det giver gode muskler! Konsistensen skal være som en tyk fast grød, men stadig klistret.
  3. Stil dejen tildækket til hævning i køleskabet til næste dag. 
  4. Brug en ske dyppet i vand til at fordele dejen i ‘klatter’ på en bageplade med bagepapir. Stil bollerne tildækket til hævning et lunt sted i ca. 30 min.
  5. Tænd ovnen på 225 grader. Pensl bollerne med vand, og drys med lidt mel.
  6. Bag bollerne i ca. 15 min., og afkøl på en bagerist.


► SE OGSÅ: Vafler med jordbær-ingefærsyltetøj
► SE OGSÅ: Verden bedste hindbærsnitter
► SE OGSÅ: Uimodståelige muffins

Anbefalet til dig