
Kyllingelabskovs med nye kartofler
Labskovs er en skøn klassiker på middagsbordet - og her har vi lavet en ny version af den gode gamle labskovs med kylling og nye kartofler.
Ingredienser
Arbejdstid:
25 min.
Koge/stegetid:
25 min.
Ikke fryse-egnet
800 g kyllingeoverlår
¼ stk. hel sort peber
1 laurbærblad
½ l hønsebouillon
500 g nye kartofler (tern)
salt og peber
Drys: 2 forårsløg (fintsnittede)
Tilbehør: groft brød
Sådan laver du labskovs med kylling
Træk skindet af kyllingelårene og gem det. Skær kødet fra benene, skær det i grove tern og krydr med salt og peber.
Læg det i en gryde med krydderier og bouillon og giv det et opkog. Fjern skum og læg kartoflerne i gryden.
Lad retten simre under låg i ca. 10 min. Skær skindet i strimler og drys med lidt salt.
Steg det sprødt på en varm pande og læg det til afdrypning på køkkenrulle.Tag kød og kartofler op med en hulske og kog fonden ind til ca. 2 dl.
Vend kød og kartofler i fonden og smag til med salt og peber.
Anret på varme tallerkner og drys med forårsløg og sprødt skind. Servér med groft brød.