Linsesalat med tzatziki, avokado og ærteskud
SPONSORERET indhold

Linsesalat med tzatziki & avokado

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Lækker og enkel salat med friske smagsnuancer.

Af: Sarah Britton
04. sep. 2015 | Opskrift | Fit living
3-4

Ingredienser

230 g sorte linser, udblødt
fint havsalt
180 g grønne oliven, udstenet og hakket groft
1 skalotteløg, hakket fint
15 g hakket frisk persille
2 spsk koldpresset olivenolie, plus evt. ekstra til pynt
revet skal og saft af 1 økologisk citron
1⁄2 tsk honning eller ahornsirup
2 modne avokadoer, udstenet og i skiver
1 håndfuld friske ærteskud

Tzatziki:
250 g tyk yoghurt
1⁄2 agurk
2 spsk koldpresset olivenolie
1-2 fed hvidløg, hakket fint
2 spsk hakket frisk dild
friskpresset saft af 1⁄2 citron
fint havsalt og friskkværnet sort peber

  1. SÅDAN GØR DU: Hæld yoghurten i en stor skål. Riv agurken ned i en anden skål, og tryk så meget væde ud som muligt. Kom den revne agurk i yoghurten.
  2. Tilsæt olivenolie, hvidløg, dild og citronsaft, og vend det i yoghurten.
  3. Smag til med salt og peber.
  4. Lad tzatzikien stå i køleskab i mindst 1 time før servering, så smagen kan udvikle sig.
  5. Hæld linser og 4 1⁄2 dl vand i en mellemstor gryde, og bring det i kog. Læg låg på, og lad det simre ved svag varme, til linserne er møre, men ikke udkogte. Tilsæt efter 8-10 minutter et par nip salt.
  6. Når linserne er møre, hældes evt. overskydende vand fra, inden linserne kommes i en stor skål.
  7. Tilsæt oliven, skalotteløg, persille, olivenolie, citronskal og -saft, honning samt salt efter behag. Vend blandingen godt sammen.
  8. Læg 2-3 skefulde linsesalat på hver tallerken. Læg nogle avokadoskiver og ærteskud oven på hver og derefter en stor klat tzatziki. Dryp evt. med olivenolie.