Luftig og lækker lattemousse

Servér smagfulde og smukke desserter hele sommeren igennem.

hjemmet logo farve

Til 8 personer

Ingredienser

Mousse

  • 2 spsk. instant kaffepulver 
  • 2 tsk. kogende vand 
  • 150 g hvid chokolade 
  • 4 pasteuriserede æggeblommer 
  • 80 g fint rørsukker 
  • 1 vaniljestang 
  • 2½ dl piskefløde 
  • 1 bæger pasteuriseret æggehvide 

Drys

  • 50 g valnødder 
  • Frysetørret hindbær

Fremgangsmåde

Mousse

Opløs kaffepulver i det kogende vand, stil til side. Hak chokoladen fint, og smelt den over et vandbad. Afkøl til stuetemperatur. Pisk æggeblommer lyse og luftige med sukker, rør vaniljekorn i. Vend kaffen og den smeltede chokolade i. Pisk fløden til skum og vend i, pisk æggehvider stive og vend i. Anret i glas. Stil på køl, til de skal spises, gerne mindst 1 time. 

Drys

Varm en pande, knus valnødder let, og rist dem let gyldne. Drys nødderne over lattemousse sammen med frysetørret hindbær ved servering.